I stærk kontrast til det meget mørke indlæg, vi sluttede sidste uge med, vil jeg i dag dele det modsatte. Et indlæg fyldt med solskin og glæde – for det må man så sandelig sige, at det skønne forårsvejr har bragt med sig.
I hvert fald hvis det knap så Instagram-værdige udelades, hvilket jeg har tænkt mig i dag. Når det udelades, vil dette blive et eksempel på, hvordan ungdommen, gymnasiet og livet i sig selv kan være helt fantastisk. Så las os komme i gang.
Depressionen er der,
Hvor solen aldrig skinner,
Men hvor heller ikke
mørket vinder.Det er der,
Hvor man kun den grå farve sanser,
Som kommer, når lyset og mørket
sammen danser.Det er der,
Hvor man er fanget et sted midt i mellem,
Og hvor man ikke ved hvilken side,
man skal vælge.Det er der,
Hvor man ser livet ske, passere forbi,
Men hvor man ikke kan evne
at være deri.Det er der,
Hvor man aldrig er helt fanget eller rigtig fri,
Men hvor tilskuerpladsen fjerner livets alt,
Livets nostalgi.Det er der,
Hvor man hverken mærker glæde eller sorg,
Kun glimtvis frygten for, det vil fortsætte
endnu et år.
Så er bomben smidt. Dens vægt er taget af mine skuldre. Heldigvis har jeg nået at lave et sikkert landingssted vigtigst af alt dette indlæg, som I bedes læse, inden I læser videre eller efter.
Jeg håber, I vil læse videre – ikke for min skyld, men for at forstå hvad så mange tusinde danskere hver dag kæmper med. Dette indlæg er langt, men hvis I vil nøjes med at få foræret forståelsen, kan I springe min historie over og ned til næste citationstegn.
Så kom vi også gennem den tredje måned i dette år. Marts bød på mange spændende ting for eksempel denne studietur, og måneden igennem var der naturligvis også fokus på et nyt ord.
Et ord jeg fandt i slutningen af februar, som har ændret glædeniveauet i mine tanker markant og gjort, at studieturen gik bedre, end jeg frygtede i indlæg nummer 200.
Seks timer på stranden påskelørdag har sendt en omgang sygdom efter mig, som desværre har forhindret mig i at skrive til jer. Så efter denne lille pause oven på indlæggene om studieturen, starter vi endnu engang op med en tankerække.
Velkommen tilbage til LMinside til jer, og velkommen tilbage til Danmark til mig. For som jeg skrev om sidste weekend her i indlæg nummer 200 har denne uge stået på studietur.
Jeg delte mine tanker fra aftenen op til studieturen, og som titlen antydede var de ikke lutter positive. Derfor tænker jeg, det er på sin plads at lave en opfølgning og i dag fortælle jer om turen, tankerne og ikke mindst maden.
Ved fortsat at bruge LMinside accepterer du brugen af cookies! Læs mere
For at give dig den bedste her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies... Bliver du på LMinside, hvilket jeg håber, betragtes det som din accept! EU kræver at du bliver oplyst om brugen af cookies, så du vil støde på denne påmindelse igen om et par uger;-) Tak for din forståelse & for at læse med<3 Smil til dig! Laura // LMinside<3