I morgen begynder en ny uge, og dermed er det også tid til en ny madplan! Laver I madplaner? Jeg gør det, men kun til en vis grad… Jeg planlægger ikke, hvilke retter der skal laves hvilke dage – men jeg planlægger hvilke retter der skal laves i løbet af ugen;-)

Det er der flere forskellige grunde til… For det første er det jo nødvendigt for at kunne handle ind til en hel uge af gangen, og så er det den bedste måde at mindske eller helt undgå madspild – og dermed pengespild;-)

Ved at tage udgangspunkt i en rets ingredienser, kan jeg regne ud, hvilke andre retter, jeg skal lave for at få opbrugt alle ingredienserne… Hvis jeg for eksempel vil lave fyldte spinatpandekager en dag, sørger jeg også for at lave farverige frikadeller & en pastaret med spinat samme uge;-)

Men det kan være svært at få det til at gå op, og derfor har jeg oprettet kategorien Tøm køleskabet, hvor I kan finde nogle opskrifter, som kan tilpasses<3 Det vil sige, man kan bruge lige det kød eller de grøntsager man har til overs, og dermed slippe for at smide dem ud;-) Her får I 10 af de opskrifter, som jeg har lavet mest i år, som kan tilpasses jeres behov, og som ikke mindst er nemme & hurtige, når tiden er knap!


De 10 bedste opskrifter

  1. Avocado pasta carbonara

  2. Bulgursalat med laks

  3. Fyldt kyllingebryst med ovnbagte kartofler

  4. Farverige frikadeller

  5. Pastaret med kylling & squash

  6. Grønne krebinetter

  7. Hjemmelavet McDonald’s

  8. Spinatpandekager med fyld

  9. Cremet kylling & champignon

  10. Kartoffel-brocolligratin

Er der nogle af dem, som fanger jeres opmærksomhed? Der er i hvert fald nogle, som I kan bruge til at få jeres madplan til at hænge sammen;-) Hvis I prøver nogle af opskrifterne, så husk som altid at dele et billede på Instagram med hashtagget #LMikøkkenet – så jeg kan se jeres resultat! Har I en opskrift eller to, jeg skal prøve, og som kan tilføjes denne liste?

Hav en rigtig skøn uge, held & lykke med madplanen, og hvad jeres uge ellers byder på;-)

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’