Om et par dage er det 18 år siden, jeg blev født – eller rettere sagt siden vi blev født. For det at være tvillinger betyder jo helt simpelt, at vi er født samme dag. Men der følger så meget mere med.

Selvom jeg allerede har skrevet et indlæg om at være tvillinger, glemmer jeg hele tiden, at der følger så meget mere med end en fælles fødselsdato. Det måtte jeg erkende, da jeg ville lave en liste med 18 ting, jeg har lært på mine første 18 år.

Selvfølgelig har jeg lært at bøje verber på latin, at balancere på sten og så meget andet gennem mine 18 år. Men mange af de vigtigste ting, jeg har lært her i livet, har jeg lært i samspil med og på grund af min tvillingesøster – og dem vil jeg i dag dele med jer.

18 år som tvilling har lært mig…

1. … at dele

Det var helt og umuligt at skulle skrive et fødselsdagsindlæg bare om mig. Det føles helt unaturligt at skrive min fødselsdag, når den altid først og fremmest vil være vores – min søsters og min.

Ligesom det er en selvfølge at dele den dag, er det en selvfølge at dele stort set alt andet – forældre, legetøj, venner, værelse og nu minder. Kan I andre med søskende genkende, hvordan man tager den dele-mentalitet med ud i sine andre relationer – og indimellem har lidt lettere ved at dele end visse andre?

2. … at gå på kompromis

Hvad vil det sige at have evnen til at dele? Det vil sige at have evnen til at gå på kompromis – enten ved at finde en middelvej eller ved skiftevis at sætte hinanden først.

Det er så vigtigt at kunne gå på kompromis uden hverken at miste sig selv eller den anden i mange af livets aspekter. Og heldigvis har vi som tvillingesøstre kunne øve os på det i 18 år.

3. … at alle mennesker er forskellige

Dette var hovedtemaet i mit sidste indlæg om at være tvillinger, fordi min søster og jeg er så tydelige eksempler på det. Selv med samme forældre og opvækst er vi endt ud så forskellige.

Selvom det udefra kunne ligne, vi har samme udgangspunkt og vilkår i forhold til bagland, har vi altid været modsætninger. Så er det ikke så underligt, at alle mennesker er unikke.

4. … at det ikke giver mening at sammenligne sig selv med andre

Det er uundgåeligt at sammenligne sig selv med et individ, der udadtil har samme vilkår og udgangspunkt som nævnt ovenfor. I den forstand er en tvilling den ultimative person at måle sig op imod.

Men når man først erkender, at alle er forskellige og har et forskelligt udgangspunkt, giver det absolut ingen mening. Hvornår skulle det nogensinde være meningsfuldt at sammenligne sig med ens modsætning?

5. … at vi alle må finde vores egen vej her i livet

Det giver faktisk ikke mening at sammenligne sig med andre på nogen som helst områder i livet – hverken de gode eller dårlige. For det, der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for mig og omvendt.

Vi bliver ikke lykkelige af det samme, selvom jeg har et bud på, hvordan I kan blive lykkelige her. Vi må selv finde vejen til det gode liv for os, og ind imellem kan det virke som om, ens vej er noget længere eller mere hullet end andres.

I sidste ende har vi dog alle haft vores udfordringer, selvom de måske er forskellige og er dukket op på forskellige tidspunkter. Det illustrerer citatet til sidst i indlægget så fint.

6. … at ingen vil kunne forstå én 100%

Ikke kun skal vi alle finde vores egen vej, vi ender sågar også med at gå gennem livet på vores egen unikke rute. Ingen mennesker, selv ikke tvillinger, vil have oplevet præcist det samme eller være præcis de samme.

Vores oplevelser former os, og vi bliver resultatet deraf – om end vi for hver dag udvikler os på grund af nye oplevelser. Vi ser verden gennem vores egen fortid, og derfor vil ingen nogensinde kunne se verden på helt samme måde.

Det er vigtigt at minde sig selv om jævnligt, fordi vores eget perspektiv virker så rigtigt, mens man slet ikke kan se fornuften i andres. Igen må vi minde os selv om, at der er en grund til, at vi ser verden, som vi gør, og til at vi har de meninger, vi har.

7. … at have respekt

Det handler om at respektere ovenstående. At vi har forskellige virkeligheder. En andens mening kan virker absurd, men ikke desto mindre kan den være lige så rigtig som vores egen.

I de tilfælde er der ikke andet at gøre end at respektere den andens virkelighed. Ligesom vi må respektere, at andre gør tingene på en anden måde, end man selv ville foretrække. Særligt sidstnævnte har været en af de gentagne udfordringer i vores liv sammen som tvillinger.

8. … at konflikter er en naturlig og vigtig del af relationer

Når man har så forskellige virkelighedsopfattelser, vil der altid opstå konflikter. Gør der ikke det i alle (søskende-)relationer? Men det skønne ved lige netop søskenderelationen er, at det er et godt sted at lære at have og løse konflikter.

Bølgerne kan gå højt, men med tiden udvikler konflikterne sig. Man lærer at løse dem på en ordentlig måde – nemlig gennem respekt. For på mine 18 år har jeg lært, at livet ikke skal være konfliktfrit, og det samme gælder ens relationer. Det er en sund og naturlig del af alle relationer – selvfølgelig kun til en hvis grænse.

9. … at relationer ikke behøver være statiske

Vi kan altså ændre måden, vi håndterer konflikter på. Men indtil vi gør det, kan de eskalere noget så grusomt. Det kan i hvert fald virke voldsomt, når man pludselig bryder kontakten, eller når der pludselig tilføjes en ny side til en relation.

Men det er der slet ikke noget galt i. Nogle gange er det bedst med en pause, lidt afstand. I sunde relationer er der plads til at rykke sig væk fra eller tættere på hinanden – særligt i de tætteste relationer.

Min søsters og mit forhold har netop været meget svingende mellem, at vi har været sammen hele tiden, og at vi knapt har snakket sammen i lange perioder – dog ikke grundet konflikter.

Jeg synes, det er smukt, hvordan man give hinanden plads til at være og rejse ud i livet hver for sig, og så alligevel finde sammen igen. Det viser den fleksibilitet, der er så vigtig for langvarige relationer.

10. … at ja, søskende bliver bedre venner med alderen

Som nævnt har der været stor forskel på, hvor meget min søster og jeg var sammen, og hvor gode venner vi var. Vi har bestemt også været på det punkt, hvor vi i hvert fald aldrig ville blive gode venner – heller ikke med alderen, som folk sagde.

Alligevel er det vel netop, hvad der sker nu. Vi vokser hver for sig og sammen. Vi har lært alle de ovenstående ni punkter, så vi slipper udenom diverse konflikter og i stedet værdsætter hinanden og den mulighed for at lære og udvikle sig, vi udgør for hinanden.

Vi har altid været gode til at dele, gå på kompromis og komme igennem konflikter. Særligt efter vi begge er flyttet hjemmefra og har fulgt hver vores vej, har vi nu forståelsen for vores forskelle, som gør det meningsløst at sammenligne os med hinanden.

I stedet for nyder vi vores fælles referenceramme og værdsætter vores forskelle. Fra dårligt nok at se hinanden, da vi var helt optaget af efterskole og 1.G, har vi det sidste halve år fået et meget tættere forhold. Så der er også håb for jer derude.


Sikke en liste – og sikke priviligeret jeg er, at sidde som næsten 18-årig og kunne skrive den. Selvom jeg er ligeglad med at have fødselsdag, er det svært ikke at blive lidt taknemmelig, når jeg sidder og reflekterer over, hvad der officelt er, min barndom.
Hvad var det vigtigste i lærte på de første 18 år af jeres liv? Og hvornår følte I jer som voksne?

We’re all in the same game,
just different levels.
Dealing with the same hell,
just different devils.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’