Et udviklingsår

For et år siden var jeg i udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, og for en uge siden udgav jeg en digtsamling om mit mørke. Men hvordan er jeg nået hertil på kun et år? Hertil, hvor jeg i fredags kunne fortælle om min bog og sociale angst live i radioen, selvom den ikke har sluppet sit tag i mig endnu?

For det er ikke, fordi alt er fryd og gammen – jeg er endnu ikke kommet helt ovenpå. Alligevel ser jeg 2018 som et vellykket år, selvom det er blevet brugt i mørket, på diverse behandlingsforløb og så 2.G og 3.G, for aldrig har jeg udviklet mig så meget som i 2018.

Jeg er ikke angstfri, omvendt har jeg været en angstzombie flere dage efter radiointerviewet, mens visningstallet steg og steg. Men jeg præsterede at skubbe angsten til bagefter, så jeg kunne gøre noget meningsfuldt for mig – hvilket er en frihed at kunne nu. Men hvordan gjorde jeg?

Månedens ord

Katalysatoren for min udvikling i dette år har været mine månedlige ord, som nu danner grundlaget for alle mine beslutninger. De 12 ord, som jeg nu har fået indarbejdet, og som jeg altid kan tage frem – for eksempel under et radiointerview, når angstens tanketog vil have mig til at stige på.

Så i denne uge vil jeg dele de 12 ord, det løbende er blevet til, og hvad de har lært mig. Som altid kan ordtælleren knapt følge med, så for jeres skyld, har jeg delt dem op – så i dag får I de første seks, og de sidste kan I læse om på lørdag.

For et år siden, da jeg fandt på og introducerede metoden i dette indlæg, havde jeg aldrig troet, at den med en masse arbejde ville kunne gøre så stor en forskel. En forskel, jeg håber, I vil lade den gøre for jer også – det kræver blot de fem følgende trin.

1. Vælg ordet
2. Definer ordet
3. Find formålet
4. Læg en plan
5. Gør status

6 månedens ord fra 2018

RO – januar

I dette indlæg fra marts har jeg faktisk allerede beskrevet, hvordan jeg valgte ordet ro, hvorfor og hvad jeg gjorde med det. Men jeg nåede ikke at gøre status over, hvordan det gik, og hvad det har betydet for mig.

I januar betød det, at jeg i situationer, hvor jeg skulle vælge mellem en begivenhed og ro, allerede havde aftalt med mig selv, at jeg skulle vælge roen til. Så jeg lærte altså at vælge visse ting fra, at sige nej og at give mig selv tid – hvilket nok er en af livets vigtigste lektioner.

Det er noget, jeg har haft stor glæde af siden, og efteråret forinden delte jeg jo også indlægget Bag facaden, hvor grænser ikke bliver accepteret. I 2018 havde jeg stadig uger, hvor jeg næsten ikke var hjemme, fordi jeg valgte at prioritere andre værdier over ro.

Men 2018 blev også året, hvor jeg lærte at stoppe op og acceptere, at jeg nogengange bare må forsvinde ind i mig selv og holde fri og gå i vinterhi. Jeg har fået en hel ny respekt for mig selv og mine til tider abnormale behov for ro.

GLÆDE – februar

Efter at have fået ro på mit liv midt i en ellers turbulent periode, blev februars ord glæde, som jeg også uddybede i indlægget fra marts. Turbulent skal vel egentlig forstås som depressiv, for hele vinteren havde alting stået stille.

Som jeg beskrev i indlægget Depressionen er der… – En del af sandheden, havde jeg ikke haft nogle følelser i flere måneder, og glæden var en af dem, der røg først – så den ville jeg så gerne finde tilbage til i februar. Og det gjorde jeg.

Første skridt var helt basalt at finde ud af, hvad der bragte mig glæde, for jeg mærkede ingenting ligemeget, hvad jeg lavede – heldigvis kunne mine egne gamle blogindlæg og refleksioner guide mig. Andet step var selvfølgelig blot at prioritere de ting, der bragte, eller burde bringe, mig glæde.

Den vigtigste ting, jeg lærte i februar og har taget med mig, er dog at være i og hvile i glæden – bare smile og være 100% nærværende ved kun at fokusere på følelsen af glæde og taknemmelighed i de små lykkestunder.

Det er så sjældent, vi lader os fortrylle af smukke solnedgange eller andres selskab uden at tænke på den næste replik og hundrede andre ting – men sikke en forskel, det gør. Ifølge mig i dette indlæg er lykke jo netop det – at være lige i nuet og kun fokusere på glæden ved og taknemmeligheden for det.

TAK – marts

Den naturlige forlængelse af februars ord var, som I kan se ovenover, taknemmelighed. I disse år bliver det også mere og mere dokumenteret, at bare det at vælge en daglig ting ud, man er taknemmelig for, øger ens livsglæde og velvære.

Igen handler det om at se på de små ting og glæder – selv på de værste dage har solen måske skinnet, morgenmaden været lækker, eller så har man helt basalt fået lov til at trække vejret.

Pointen med dette ord, er ligesom med alle de andre, at skabe nogle nye vaner, så de gamle dårlige automatisk bliver udfaset. Det er afsindigt svært at stoppe med at spise sukker, men det sker lige så stille, hvis man opbygger nogle nye vaner med at spise noget andet godt for blodsukkeret på de rette tidspunkter.

På samme måde er det at fokusere på ting, man er taknemmelig for, den mest effektive måde at minimere ens negative tanker og brok. Holder I måske op med at tænke negativt, hvis I hele tiden skal minde jer selv om, at I ikke må det?

En af de ting jeg gjorde i marts var hver aften at skrive tre ting ned, jeg var taknemmelig for ved dagen – eller ved livet generelt på de dage, hvor jeg ikke engang var taknemmelig for at være vågen.

Der var nemlig mange dårlige dage i den periode, men det fantastiske, ved at skrive de tre ting ned, var, at da jeg kiggede tilbage på måneden, kunne jeg kun huske dem.

Alle de andre ting, jeg havde været utilfreds over, kunne jeg ikke huske – jeg kunne kun huske dem, jeg havde skrevet ned i hånden. Det viser også, hvor fjollede vores hverdagsproblemer er, at vi har glemt dem næste dag.

UDFORDRINGER – april

Takket være årets første tre ord, fik jeg gang i svingningerne igen – hvilket giver mening, hvis I har læst indlægget om depression. Egentlig handler det bare om, at jeg begyndte at føle igen, og efter så mange måneders dvale var det meget voldsomt og overvældende.

Med følelsernes tilbagevenden fulgte dog også angsten i en mere aggressiv form end tidligere, da det netop var for at dæmpe den, jeg havde udviklet den depressive tilstand. Men hvorfor er ordet så udfordringer?

Der er kun en måde at komme ud gennem angsten, og det er gennem hårdt arbejde og ved at udfordre sig selv til at trodse angsten igen og igen. I april begyndte jeg så at sige forfra med at udfordre angsten, selvom det var ubehageligt.

Det var egentlig forfærdeligt ubehageligt, som angst jo er, og titlen på mit indlæg om angst siger det så fint: Angst er at drukne uden at dø. Men ligesom hvis man på sin svømmetur bliver fanget i et hestehul, er man nogengange nødt til at lade sig synke for at slippe fri af strømmen.

Så selvom det var ubehageligt, lærte jeg at det var muligt en dag at nå målet med alle udfordringerne; et liv med og på trods af angsten, hvor jeg er mindre styret af den.

FORDYBELSE – maj

Maj var sidste måned med undervisning i 2.G, men det var alligevel ikke motivation nok – jeg var så skoletræt. For at få motivationen tilbage til gymnasiet og genfinde glæde ved fordybelse, som ellers altid har været min største glæde, valgte jeg i maj ordet fordybelse.

Der var to aspekter af det ord for mit vedkommende. Det handlede først og fremmest om igen at fordybe mig i, for mig, meningsfulde ting frivilligt for glædens skyld, selvom de ikke var nødvendige i andre forbindelser.

Det andet aspekt var at kunne fordybe mig i ting, jeg ikke nødvendigvis fandt interessante, men som var et skridt på vejen til noget meningsfuldt – den kategori handler nok mest om skolearbejde.

De første uger skete der ikke noget, men da indsatsen så begyndte at virke, skal jeg love for det påvirkede min motivation og hverdag. Da vi nærmede os læseferien var jeg pludselig supermotiveret, og hele læseferien fordybede jeg mig alverdens ting, forberedte mig overdrevent til prøverne, skrev, læste og lærte – alt sammen af ren lyst.

Jeg syntes, det var hyggeligt at sidde og skrive mine religionsnoter ned i hånden, jeg læste alle disse bøger, og jeg genfandt endelig skriveglæden, hvilket førte til indlæg herinde og til min bog. Selvom ordet for maj påvirkede mig lidt forsinket, havde det altså et succesfuldt afkast.

MOD – juni

Mod. Ordet lægger sig jo lidt op af aprils udfordringer, og dog dækker det over lidt mere. Selvfølgelig handlede det også om ikke at tage det nemme valg og at mindske angstens styring over mig – hvilket, jeg har noteret, lykkedes.

I alle mine beslutninger var det værdien mod, der lå til grund for den endelige afgørelse. Men det var ikke kun, når jeg skulle vælge angstprovokerende arrangementer til og fra – det var i alle mine møder med mennesker.

Det er klart, at når man i så mange år skjuler sin angst og smerte, som er beskrevet i LUFTBOBLER, så får man med tiden opbygget sig en tyk facade. Og den er bestemt ikke nem at pille af, men i juni skulle jeg finde modet til netop det.

Jeg skulle finde modet til at vise min sårbarhed og være ærlig, for ellers ville jeg aldrig vise, hvem jeg egentlig var, være eller kunne stå ved den person. Ægte er det øverste ord på min liste over værdier, så det var på tide, jeg selv blev det.


Det var de første seks ord, omend det er blevet til mange andre rundt om dem. Tak til jer, der kom hele vejen igennem dem. I vil blot på dette indlæg kunne se, at de har virket. Se hvor meget af facaden, der er blevet pillet af.

Det var dog decembers ord, der sørgede for, at jeg i dag kan skrive så ærligt om mit år, min angst, facade og så videre. Hvis I vil kende det ord, så husk at klik herind på lørdag – er det for svært, så kan I altid finde de nye indlæg på Facebooksiden, Snapchat, Bloglovin’ og Instagram.
Tak for at have gjort denne udvikling mulig for mig!

Owning your story
is the bravest thing
you’ll ever do.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’