Husker I Amanda Thylkjær? Hendes Instagram var en af mine favoritter fra 2017, og hendes blog er til hver en tid en af mine foretrukne. Hun har de fineste refleksioner over livet, både i det store og i det små, og I dag deler hun nogle gode råd til og refleksioner over at flytte hjemmefra med jer. 

Amanda er den tredje gæsteblogger i rækken, så hvis I søger flere gode råd, så kan I finde et indlæg af Christina Holm Svarer og et af Laura Vedel Petersen. God læsning, som I kan fortsætte på Amandas blog.


Hvem er du og hvor er du i dit liv lige nu?

Jeg hedder Amanda, og jeg er 22 år gammel. Jeg bor i centrum af Aalborg sammen med min kæreste, og snart påbegynder jeg 5. semester af psykologistudiet på Aarhus Universitet. Når jeg ikke holder sommerferie, bruger jeg derfor en del tid på at pendle og at læse lange (og tunge) studiebøger.

Desuden nyder jeg at gå ture, og så skriver jeg digte og blogindlæg på http://www.amandathylkjaer.dk. Min blog er mit frirum, hvor jeg reflekterer over mit liv og den verden, jeg lever i.

Hvornår flyttede du hjemmefra, og hvilken boligsituation endte du i?

Jeg flyttede hjemmefra sidste år i begyndelsen af sommeren, da jeg var færdig med mit første år på universitetet. Før jeg flyttede, havde jeg i alle mine 21 år boet i det sydlige Randers sammen med mine forældre, min bror og min hund. Jeg havde, og har stadig, et tæt bånd til dem alle, og det var også en af grundene til, at jeg ventede med at flytte hjemmefra, indtil jeg var 21 år.

Det tog bare noget tid, før jeg virkeligt fik lyst til at flytte. Men med tiden begyndte jeg at længes mere og mere efter at få mit eget sted, og omsider fandt jeg den helt ideelle lejlighed i Dronningborg i det nordøstlige Randers. Lejligheden var en etværelses på 40 kvadratmeter, og den lå i et hyggeligt område af byen, hvor jeg længe havde ønsket mig at komme til at bo. Jeg ville stadig bo tæt på min familie, og tilmed var lejligheden både nyrenoveret og billig at flytte ind i. Det virkede næsten for godt til at være sandt.

Hvordan oplevede du at flytte hjemmefra?

Når jeg tænker tilbage på det nu, husker jeg mest af alt, hvor spændende jeg syntes, at det var. Jeg husker begejstringen og glæden. Men jeg husker også, hvor underligt det føltes, da jeg stod på mit gamle værelse og pakkede alle mine ting ned. Selvom jeg havde glædet mig i flere måneder, så var det virkeligt mærkeligt at pakke hele mit liv ned i nogle flyttekasser, og det var nok først på det tidspunkt, at det for alvor begyndte at gå op for mig, at det var nu, at det skulle ske. At jeg sagde farvel til det sted, der føltes allermest som hjem, og nu sagde goddag til et nyt sted, hvor jeg skulle skabe et hjem for mig selv.

Det føltes helt surrealistisk, men ikke på en dårlig måde – jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde truffet den helt rette beslutning, for jeg vidste, at det var noget, jeg sagtens kunne klare. Og det var det også. Selve flytningen forløb uden de store problemer, og når jeg tænker tilbage på det, var det faktisk tiden op til flytningen, der var den hårdeste. Alle tankerne, bekymringerne og forventningerne var hårde at bære rundt på, fordi jeg ikke helt vidste, hvad der ventede. Men ligeså snart, vi havde flyttet alle mine ting, var det en kæmpe lettelse. Nu skulle jeg ikke bekymre mig mere – jeg skulle bare forholde mig til min nye virkelighed, og den var slet ikke så skræmmende endda.

Hvorfor flyttede du igen efter relativt kort tid?

Det var så fedt at have fået min egen lejlighed og at kunne bevise overfor mig selv, at jeg kunne finde ud af at bo alene, og at jeg tilmed kunne nyde det. Jeg begyndte at føle mig mere og mere voksen og selvstændig, og det var virkeligt godt for mig. Men midt i mit selvstændigheds-projekt blev jeg ramt af en stormende forelskelse – faktisk havde jeg kun haft lejligheden i en uges tid, da jeg var på den første date med ham, der meget hurtigt både blev mit yndlingsmenneske og min kæreste.

Vi havde rigtigt mange gode stunder sammen i min lejlighed, og jeg nød virkelig at have ham på besøg – men med 80 kilometer imellem os kunne vi ikke ses så ofte, som vi gerne ville, og det var ret bøvlet at rejse frem og tilbage hele tiden. Desuden gik det mig meget på, at, at der ofte kunne gå en hel uge, hvor vi ikke sås. Jeg indså mere og mere, at jeg ikke havde lyst til, at det skulle fortsætte sådan.

Selvom jeg var god til at bo alene og havde tænkt, at jeg skulle bo i min lejlighed resten af min studietid, så kunne jeg bare mærke, at det ikke længere var det, jeg havde mest lyst til. Jeg nød mit eget selskab, men jeg erkendte til sidst, at jeg havde meget mere lyst til at bo med min kæreste i stedet for at bo alene – og så var jeg blevet ret forelsket i tanken om at flytte til Aalborg og prøve noget nyt efter 21 år i Randers. Derfor begyndte vi, efter mange overvejelser og snakke, at lede efter en fælles lejlighed i Aalborg, og den 1. maj flyttede vi så ind i den hyggeligste lejlighed.

Dermed nåede jeg at bo 10 måneder i min første lejlighed, før jeg flyttede igen. Selvom det er relativt kort tid at bo et sted, så føler jeg virkelig, at jeg lærte meget i den periode, og jeg fik nogle erfaringer med mig, som jeg ikke ville være foruden. Det var på mange måder fedt at have mit eget sted, men jeg må indrømme, at jeg er meget gladere nu, hvor jeg har mit yndlingsmenneske at tage opvasken med (Link: http://www.amandathylkjaer.dk/2018/06/lykke/)

Hvad er én ting, du ville ønske, at du havde vidst, da du flyttede hjemmefra?

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at det langt fra var nok at købe 7 flyttekasser og forvente, at alle mine ting snildt kunne være deri.. Så kunne jeg have sparet et par ekstra ture til Bauhaus, hvor jeg endte med at måtte købe over 20 flyttekasser i alt.

Hvad er dit bedste råd til dem, der står og skal til at flytte hjemmefra nu?

Husk dig selv på, at det er helt okay at have nogle blandede følelser, når du påbegynder dit nye liv som udeboende. Uanset om du skal bo alene eller sammen med andre, så vil det nok bringe nogle udfordringer med sig, som du måske ikke vidste ville opstå. Det bedste du kan gøre, er at give dig selv tid til at vænne dig til din nye boligsituation og acceptere, at det faktisk kan være rigtigt hårdt. En flytning er en kæmpe omvæltning – og det kan du ligeså godt være forberedt på.

Med tiden bliver du helt sikkert rigtig glad for din beslutning om at flytte hjemmefra, så lad være med at gå helt i panik, hvis det er hårdt i starten. Du kan sagtens klare det, og hvis noget er svært, så vær ikke bange for at snakke med dine venner/din familie om det, for de forstår helt sikkert, hvad du går igennem.


Tak til Amanda for at dele sine tanker. Er jeg den eneste der kan genkende den surrealistiske følelse af glæde og vemod, hun beskriver?

I like being alone,
but I want someone
to be alone with.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’