At modtage gaver er grænseoverskridende

For en lille måneds tid siden fyldte jeg 18 år, og med det fulgte der ikke kun en masse voksenting som at søge udeboende SU, skifte teleselskab, tegne forsinkring og så videre.

På dagen fulgte også overvældende gaver – som jeg faktisk havde glemt alt om, indtil min familie planlagde, at vi skulle åbne dem, når min søster kom hjem. Nå ja, måske I lige burde læse dette indlæg for at forstå, hvorfor jeg skriver vi.

Men tilbage til gaverne, for i modsætningen til alle mine fødselsdage og juleaftener, er fokussset på dem i dag. Jeg har det nemlig som de fleste i jantelovens Danmark svært ved at modtage gaver, og faktisk synes jeg, det er vildt grænseoverskridende.

Læs også: Top 5: Gaveidéer til unge og ældre

Jeg kan ikke fordrage opmærksomheden, når gaverne skal pakkes op, og jeg får dårlig samvittighed, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg kan udtrykke min taknemmelighed. Det er som om et tak aldrig er tilstrækkeligt.

For det er jo ikke kun selve gaven, man takker for. Jeg takker for at familiemedlemmet eller veninden, har brugt tankekraft og tid på mig – det er jo den største del af gaven. Mange gaver kunne vi selv have købt, men nu har nogle af vores nærmeste brugt tanker og tid på det i stedet for.

Læs også: Julegavehaul 2017

En gave koster altså mere end bare prisen, og det er netop det, som kan være grænseoverskridende. At folk, man holder af, føler  de skal bruge deres penge og tid på at købe gaver til en. Det synes jeg slet ikke er nødvendigt – måske fordi jeg ikke er materialist.

Som I kan fornemme, tager jeg ordsproget “det er tanken, der tæller” meget bogstaveligt – fordi jeg synes det er sandt. Derfor har jeg nu også gået op bag ved selve gaven. For når nu jeg ikke synes gaver er nødvendige, hvorfor så ikke bare afskaffe dem?

At giver gaver er at glæde hinanden

Dobbeltmoralsk, som jeg er, vil jeg jo gerne fortsat have lov til at give gaver til min familie og mine venner. Jeg vil gerne have lov til at glæde dem, vise at jeg tænker på dem og hørte efter, da de snakkede om en ting, de manglede tidligere på året.

Det, synes jeg ikke, er ikke så mærkeligt igen, så måske er det heller ikke så mærkeligt, at de omvendt gerne vil give mig gaver, glæde mig og vise, at jeg betyder noget. Så langt kan jeg da efterhånden gennemskue min dobbeltmorale.

Læs også: Julehavehaul 2016

Gaver gives jo typisk med et ønske om at glæde modtageren, og det er altså en måde at vise kærlighed eller i hvert fald sympati for en anden. En smuk gestus set i dette perspektiv, og tit er det det mest brugte perspektiv – vi ser ikke altid længere.

Der følger jo faktisk mere med at give og modtage gaver. At give en gave er jo faktisk ubevidst at give en påmindelse om en selv – uanset om det er breve, ting, ord, oplevelser eller andet.

En fødselsdagsgave er jo ikke kun en gave på selve fødselsdagen. Hver morgen, når jeg tager min regnfrakke på, bliver jeg mindet om min moster og hendes familie, som jeg fik den af, da jeg blev 18 år.

At give gaver er at give en påmindelse om én selv

Jeg kunne selv have købt regnjakken – det var jeg i hvert blevet nødt til, for nu er det virkelig blevet efterår. I stedet fik jeg dog regnfrakken og en regntæt taske af min familie, så jeg nu bliver fyldt med taknemmelighed over for dem og en følelse af at være uendeligt heldig, hver gang jeg cykler gennem regnen.

Det er en hel ny vinkel i forhold til gaver, der først har åbenbaret sig for mig i år. Når vi giver en gave, giver vi en påmindelse om os selv, relationen og et håb om gensidig glæde. Er det mon, derfor vi altid håber modtageren kan bruge gaven?

Læs også: Månedens ord marts 2018: TAK

Nu skal det selvfølgelig heller ikke lyde som om, det er egoistisk at give gaver – tværtimod. Til gengæld giver disse overvejelser et andet perspektiv på, hvad gaver kan være – og hvorfor vi giver dem.

Jeg tror det er et velment udtryk for at ville glæde, hjælpe og lette livet for hinanden. Gaverne konkretiserer kærligheden og værdsættelsen, som ellers kan være noget så abstrakte og svære at udtrykke.

Fortjener de måske lidt mere løbende taknemmelighed? Det er aldrig for sent at sige tak, og selv her en måned efter bliver jeg stadig helt ydmyg over, at min kusine ledte efter en Marstalgrøn neglelak – så selvom farven hverken er Marstalgrøn eller min typiske smag, bærer jeg den med et smil.

At giver gaver er at udtrykke kærlighed

Overfortolker jeg og lægger for meget i det? Ja, det synes I sikkert, og det gør jeg nok også. Men det er min måde at forene mig med det at modtage gaver.

Det er ikke egoistisk at give en påmindelse om sig selv, for modtageren, i hvert fald jeg, bliver så glad for de daglige påminderlser om folk, jeg holder af.

Af min fars moster, som nærmest er som en bedstemor for os, fik både min søster og jeg penge. Hvor meget kan jeg så overfortolke dem, spørger I måske. Skal jeg nu til at tænke på hende, hver gang jeg bruger penge?

Læs også: Julegavehaul 2015

Nej, for pengene har jeg valgt at tilmelde mig et gymnastikhold vinteren over efter seks år uden sport. Jeg var af sted for første gang i år, og det passer lige til mine værdier – hvilket jeg ellers har haft svært ved at finde, som et af mine første indlæg forklarede årsagerne til.

Hver mandag, når jeg fremover tager til gymnastik og gør noget sundt og godt for min krop og mig selv, vil jeg altså takke hende. På den måde kan gaver både af modtager og giver bruges til at mindes folk, man holder af – som måske er langt væk fysisk.

Eller måske køber vi blot gaver for et eksakt beløb, fordi vi føler os tvunget til det, og de er for giveren blot et krævende punkt på to-dolisten. Det er bestemt en mulighed, men hvilket perspektiv bliver vi gladest af at have? Hvorfor giver I gaver? Og hvornår har I sidst sagt tak for de gaver, I bruger i jeres dagligdag?

Den allerstørste gave, vi kan give hinanden, er noget af os selv!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3