AT SEJLE MOD INGENTING

Ligesom den første tankerække er dette indlæg skrevet på færgen. Denne gang går turen dog fra Ærø og ikke mod, hvilket ærligt talt er lidt hårdt. Det har været lidt hårdt de sidste par gange, men måske er det bare fordi det er sent, og jeg er midt i døgnets daglige nedtur.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil hjem – som altid glæder jeg mig til at komme tilbage til mit allergivenlige hjem og skønne klaver. Men selvom jeg hellere vil hjem til mig selv end til mine forældre, er det ikke, fordi jeg glædede mig så meget, at jeg rent faktisk havde lyst til at stige om bord på færgen.

Før kunne jeg se den anden færge ligge i færgelejet ved siden af, men dens lys er netop blevet byttet ud med mit eget spejlbillede – kun brudt af det hvide skum på bølgerne. Vi sejler lige så stille ud i ingenting, vi sejler mod ingenting. Eller sådan føles det, og det er måske problemet.

AT LEVE FOR SIG SELV

Jeg sejler jo mod noget, jeg sejler mod mit nye liv – og det er et bedre liv for mig. Jeg har det godt i det liv derovre, og det er det rigtige for mig lige nu. Men det er som om, det ikke er nok.

Det er ikke, fordi jeg mangler noget. Jeg har alt, jeg skal bruge. Og det er nok problemet; at det hele handler om mig. Hele min nye hverdag handler om mig, alt er til min fordel. Alt jeg laver, er for mig selv så at sige – selvom jeg jo gør alt, hvad jeg kan for også at gøre bare en lille forskel for andre.

Jeg er med i en håndfuld frivillige udvalg på gymnasiet, jeg er der så meget som muligt for venner og veninder, og jeg prøver at gøre bare lidt forskel her gennem bloggen. Men det er som om, det ikke er nok.

AT LEVE MENINGSFULDT

Jeg ved, at meningen med mit liv, er at gøre en forskel. Det har jeg fundet frem til, hvilket vil sige besluttet. Det er, når jeg gør en lille forskel, jeg føler, at mit liv giver mening – og at grunden til, at jeg har fået livet er netop det.

Det giver mit liv værdi og glæde, når jeg kan gøre noget for andre. Og det er måske derfor jeg ikke kan holde ud, når alt handler om mig. Men jeg ved godt, at før man kan gøre noget for andre, er man nødt til først at gøre noget for sig selv – og det er jo det, jeg gør nu.

Alt det, jeg går og laver nu, gør jo, at jeg bagefter vil kunne gøre en forskel – eller i hvert fald en større forskel. Den viden og de erfaringer, jeg tilegner mig nu, kommer jeg til at bruge resten af livet – blandt andet til at gøre en forskel.

AT GØRE EN FORSKEL

Nu må I heller ikke misforstå mig, det lyder jo så voldsomt  det med at gøre en forskel – sådan er det ikke ment. Det er ikke, fordi jeg har tænkt mig eller har lyst til at blive husket til evig tid eller opfinde et eller andet fancy. Det er ikke det jeg mener med at gøre en forskel. Det ved I, som har læst dette indlæg.

Det er et indlæg om, hvorfor jeg blogger, og i det forklarer jeg, hvad jeg mener med at gøre en forskel. Nemlig at det største selvfølgelig ville være at gøre en livsændrende forskel i nogens liv, men bare det, at en læser står og mangler en ide til aftensmad, og så kommer i tanke om en af mine opskrifter, er nok.

Derfor er jeg jo så heldig, at jeg har denne blog, hvor jeg har mulighed for at plante små tankefrø. Selvom dette univers endnu ikke er stort nok til for alvor at kunne ændre alles synspunkt på et emne, som for eksempel at tale åbent om og ikke frygte døden, så planter jeg nogle tankefrø hos jer, som I så spreder videre ud.

Så tak fordi  I, i denne midlertidigt egocentrede tilværelse, giver mig mulighed for at gøre en forskel – og tak fordi I læser med!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’