NYSGERRIGHED

Det er nu et par uger siden, at jeg flyttede til Vaucresson i Frankrig, og en vis rutine og hverdag har indfundet sig. Dog står den over for store ændringer, da de to nuværende børn får en lillebror inden for de næste par døgn.

Derfor vil jeg skynde mig at udnytte, at der lige nu kun er to børn og et par hjælpsomme bedsteforældre, som holder øje med dem, så jeg kan skrive en lille opdatering til jer imens.

Der er nemlig mange hjemme, som gerne vil høre, hvordan det går, men jeg skal jo udnytte tiden hernede og ikke hænge i telefonen og det derhjemme hele tiden. Derfor får I en fælles opdatering her, ligesom at billederne kun bliver delt på Instagram, selvom det er en smule upersonligt.

Og jeg forstår nysgerrigheden, selvom jeg lidt glemmer, hvad den skyldes. For jeg føler mig egentlig ikke særlig langt hjemmefra. Livet hernede er så naturligt, allerede på andendagen var det min hverdag – og nå ja, så er det meget dansk.

DANSKERBOBLE

Som jeg fortalte om i dette indlæg, bor jeg hos en dansk-tysk familie – hvilket jævnfør dette indlæg er godt. Så selvom jeg bor i Frankrig, er det først på sprogskolen til september, at jeg kan øve mit franske. Lige nu er jeg i hvert fald så rigeligt udfordrede på mit tyske, når børnene insisterer på noget, som jeg simpelthen ikke ved, hvad betyder.

Hele familien kan dog snakke og forstå dansk, og de har i hvert fald medbragt kulturen. Da jeg kom ind ad døren for to uger siden, sad de og spiste rugbrød med makrel i tomat, som der gemmer sig masser af i kælderen side om side med remoulade, torskerogn, syltede agurker og andet dansk. Og over mit skrivebord hang der allerede maleri af min strand derhjemme.

Når vi sidder og laver snobrød ved bål, spiser koldskål, vafler eller en klassisk lagkage ved et dannebrogsflag, kan jeg altså godt glemme, at jeg er i Frankrig. Alligevel er jeg meget langt væk. Og jeg nyder det.

REAKTIONER

Det er så sundt for mig at komme lidt væk og ud at opleve verden. Hele den første uge havde jeg ingen søvnproblemer, og som jeg skrev ved et busstoppested: “Jeg har aldrig prøvet at tænke så lidt.”

Det var underligt, en smule fremmed og skræmmende, at der var ro i mit hovede. Tankemylderet var væk for en stund, og jeg tænker nu, at det skyldtes, der var så mange andre indtryk. Der var ikke plads til, at jeg samtidig skulle bearbejde hele mit liv i tankerne.

Men der er ting, der skal bearbejdes, og som forventet er de begyndt at presse sig på. Da jeg for første gang kunne slappe af uden at skulle sætte en alarm, kom min krops reaktion.

Ikke på at flytte herned, for den er kun positiv. Jeg har det simpelthen så godt – så kort kan det gøres. Men min krop og mit sind skal lige vende sig til at have det godt, at kunne slappe af, ikke at gå i skole mere.

I et par dage skulle den lige i bogstaveligste forstand ryste al studenterstressen ud. Jeg er stadig træt, og jeg kan tydeligt mærke, min krop er udkørt – men også at den er i bedring.

FAMILIEN

Derfor tager jeg den lidt med ro her i begyndelsen. Jeg har kun været inde i Paris et par gange og så en enkelt gang i Versailles. Det handler dog lige så meget om, at jeg her i starten er meget sammen med familien og hjælper til det meste af dagen.

Naturligvis kan jeg blot sige, at jeg tager en pause, og kontrakten siger kun fem timers arbejde fem dage i ugen. Men jeg synes det er værd at investere lidt tid i relationen til børnene og familien, som dog var på plads allerede i løbet af de første dage.

Egentlig er jeg nok bare meget sammen med dem, fordi jeg nyder det. Jeg nyder at være i nuet med børnene, lære dem at kende, lære dem om verden. Disse rutineprægede dage med børnelatter og -leg, tror jeg, er lige, hvad jeg havde brug for.

Selvfølgelig skal jeg også ud at opleve Paris og det franske land. Børnene har sommerferie indtil september, og det tredje barn kommer snart, så i sommermånederne har jeg aftalt ofte at hjælpe til hele dagen. Men derefter får jeg meget mere tid til at tage på opdagelse og studere fransk.

UDFLUGTER

Jeg glæder mig sådan og har allerede gode erfaringer med de første ture. Turistbøgerne er næsten bladret igennem, så nu venter jeg bare på, at jeg har lidt mere energi – og måske at det bliver lidt koldere, for her er sørme varmt.

Andet er der ikke at sætte en finger på, for jeg er simpelthen så forelsket i denne måde at rejse på – den passer utroligt godt til mit temperament. Som jeg skrev dette indlæg, kan jeg ikke holde til at rejse særlig længe af gangen, da jeg som særligt sensitiv blive bombarderet med indtryk.

Jeg er kun vant til skolerelaterede rejser, hvor man er kulturelle fra morgen til aften, fordi man skal nå at se en hel by på ganske få dage. Sådan er det ikke længere. Ved busstoppestedet på vej til Versailles skrev jeg også:

Jeg skal være hjemme om et par timer, så på sin vis virker det fjollet at tage afsted for så kort tid. Men samtidig er det en enorm frihed. Hele pointen er netop, at det er let at tage på små smutture.

Jeg behøver ikke at stresse, for jeg skal ikke se hele Versailles på en dag – eller Paris for den sags skyld. Jeg har god tid, og det er rart.”

SPONTANITET

Ja, det er jo så simpelt skrevet, så det er til at forstå; jeg nyder at have et hjem og en base, som jeg så kan tage på små udflugter ud fra. Og det er en god øvelse i ikke at have alting planlagt. Nu stiger jeg bare på toget mod Paris, hvor jeg så kan gå rundt i mit eget tempo.

Det eneste, jeg vidste for en måned siden, var, at jeg flyttede til Frankrig, og så lige har en enkel hjemrejse om et par uger. Derudover vidste intet. Jeg ved ikke, hvornår jeg flytter hjem. Jeg ved ikke, hvad vi skal lave i morgen, eller om lillebror kommer i nat.

Der er så mange ting, jeg ikke ved. Men for første gang hviler jeg i uvisheden – måske fordi der er tilpas mange rutiner rundt om den. Og fordi børnene lærer mig at være i nuet. Vi kan lære så meget af de små størrelser og omvendt, så jeg håber, I vil give jer selv muligheden for det.

Tusind tak for at følge med i mit franske eventyr herinde, på Instagram og Facebook! Har I nogle gode Paris-anbefalinger?

While we try
to teach our children
all about life,
our children teach us
what life is
all about

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’