Det er ved at være rigtig længe siden, jeg sidst delte en opskrift, og det var faktisk en anden af mine yndlingsopskrifter. I dag har jeg endnu en superlækker opskrift. Det er en af de retter, jeg har lavet flest gange, mens jeg har boet alene.

Det er en lidt sundere og mere smagfuld udgave af pasta carbonara, og I kan ændre den yderligere, ved at bruge det kød, I nu lige har liggende.

Avocado pasta carbonara

Ingredienser til cirka 2 personer :

  • 1 avocado
  • 1 æggeblomme
  • 0,5-1 dl fløde
  • 1/4 fed hvidløg
  • Cirka 1 spsk citronsaft
  • 1 dl revet parmasan – eller en mildere ost, hvis I er mere til det
  • 200-250 gram pasta eller spaghetti
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber
  • 100-200 gram kød for eksempel bacon eller skinkestrimler – jeg foretrækker kylling skåret i tern
  • Evt. andre grøntsager fx broccoli eller gulerødder som på billedet herunder

  1. Skær kødet i tern, hvis det ikke allerede er det, og steg det på en pande.
  2. Sæt noget vand med lidt salt i til at koge, og hæld pastaen i.
  3. Imens de ting koger og steger, blender I avocadoen, æggeblommen, hvidløget og citronsaften sammen med en stavblender. Fløden tilsættes lidt ad gangen, indtil konsistensen er god.
  4. Hæld vandet fra pastaen og rør det sammen med olien, saucen, kødet, osten og smag til med salt og peber.


Det var lige en super nem og hurtig ret til I andre studerende, som ikke vil leve af pasta med ketchup eller nudler. Husk at dele et billede på Instagram med hashtagget #LMikøkkenet, hvis I laver denne lækre pastaret.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Andre ospkrifter til at tømme køleskabet:
Grønne krebinetter
Cremet kylling & champignon

Kartoffel/broccoli-gratin
Spinatpandekager med fyld
En madplan

Facebook Instagram Bloglovin’