I dag disker jeg endnu en gang op med en kageopskrift, men denne gang er det ikke bare en hvilken som helst opskrift. Denne gang er det på en banankage, som jeg efterhånden har bagt et utal af gange – og jeg er endnu ikke stødt på nogen, der ikke har kunne lide den.

Ligesom de fleste har et såkaldt go-to-outfit, så er det her vidst min go-to-kage, da det altid er den jeg bager, når jeg lige skal bruge en kage til klassen eller en anden begivenhed.

Derudover er det også den perfekte måde at bruge de overmodne bananer på, så man undgår madspild. Men man kan jo også smide bananerne i fryseren, så man kan lave denne lækre og sunde is

DEN BEDSTE BANANKAGE

Ingredienser til 10 personer (22cm springform):

  • 90 gram smeltet margarine
  • 90 gram sukker
  • 100 gram hvedemel
  • 3 små æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 knivspids salt
  • 2 små modne bananer
  • Eventuelt 40 gram chokolade, frysetørrede bær eller sprøde chokoladekugler
  • Eventuelt chokolade, fløde og smør til ganache – alternativt er pålægchokolade et hurtig løsning

  1. Pisk margarine og sukker luftigt, og tilføj et æg af gangen.
  2. Tilføj mel, bagepulver, vaniljesukker, salt og kanel og pisk det godt sammen.
  3. Mos bananerne, hak chokoladen og rør det i dejen.
  4. Hæld dejen over i en lille bradepande eller en springform og bag kagen ved 200° almindelig ovn i cirka 20 minutter.

Mos bananerne fra en ende af med en gaffel på et skærebræt, så går det meget lettere.

Jeg kan kun anbefale jer, at prøve denne supernemme og -billige opskrift. Jeg har ellers aldrig kunne lide banankage, men denne er altså en favorit.

Husk også at dele et billede på Instagram med hashtagget #LMikøkkenet, hvis I tester den opskrift – og I kan jo altid tagge mig, hvis I vil være sikre på, at jeg får liket.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’