Det er vidst blevet ferie for de fleste efterhånden, og selvom vi snart vil synes, at den fløj forbi, kan dagene føles lidt langtrukne. Hvad skal tiden dog gå med, når man pludselig har nok af den? Selvfølgelig er der huslige pligter, men vi vil jo hellere nyde ferien og tiden.

Læsning er det oplagte svar – og heldigvis også en løsning mange tyer til. Vi glemmer alt for ofte at åbne en bog i hverdagen, selvom det så tydeligt ville gavne.

Egentlig har jeg jo ikke ferie – tværtimod er jeg i gang fra morgen til aften. Så nogle få siders læsning er alt, det bliver til, men det er til gengæld også den eneste måde hvorpå, at jeg kan komme ned i gear.

Hvad skal læselysten så bruges på? Farer I også vild i mulighederne, eller går I i stå i dårlige bøger? I så fald er dette indlæg et godt sted at starte. Faktisk er denne bunke boganmeldelser endnu bedre, da jeg aldrig har delt så mange hjerter ud som i januar og februar. God læselyst!

Bøger læst i 2019 marts-juni

MARTS

Vi, de druknede – Carsten Jensen

En af mine mundtlige eksamener var i det såkaldte Almen Studieforberedelse, hvortil der i foråret skulle laves et tværfagligt projekt. Jeg valgte at se på, hvordan det har påvirket ærøske sømandsbørn, at deres far var væk i længere perioder i fagene psykologi og dansk.

Det kunne jeg skrive side op og side ned om, men egentlig er det bare lige for at forklare, hvilken kontekst jeg læste denne bog i. Heldigvis var det i en kontekst med en deadline, så jeg rent faktisk kom gennem de sekshundrede sider, der beretter om flere generationernes liv i min hjemby.

Netop fordi den foregik i min hjemby, fandt jeg en stor genkendelighed i samfundet, menneskene og det liv, de levede samt de tanker, de gjorde sig om diverse områder. Særligt ramte den ind i en længsel efter at komme hjem til øen men ogå ud til havet.

I kraft af bogens længde og de forskellige historier, varierede min mening om bogen selvfølgelig også. Nogle kapitler var lettere at komme igennem end andre. De overraskede mig nemlig meget med deres mere filosofiske og eksistentielle indhold.

Jeg troede blot, det var en grå fortælling om hverdagen i den lille søfartsby, men den rummede også fine og vigtige overvejelser om livet, kærligheden, familien, samfundet og døden.

Digte 2014 – Theis Ørntoft

Theis Ørntoft holdte foredrag på gymnasiet, så i den sammenhæng fik bogklubben udleveret “Digte 2014“. En bog med skarp samfundskritik, fokus på klimadebatten og ind imellem var der nogle rigtig fine vendinger.

Den rørte mig dog ikke – måske manglede noget følelsesmæssig dybde. At den kun tog 20-30 minutter er jo ikke unormalt for en bog af få ord, men det er alligevel en indikator for mit vedkommende.

Var jeg blevet rørt af den, fanget af den, eller havde den sat tanker i gang, havde det også taget mere tid, og den havde gjort et større indtryk. Men Theis Ørntoft har vundet flere priser, så læs endelig hans værker.

Takt og tone – Emma Gad

Har I hørt forfatterindens navn før? Formentlig – jeg har i hvert fald fået kastet det efter mig lidt for mange gange. Så da jeg under sygdom løb tør for læsestof, måtte jeg jo hellere se, hvad det var for en bog, der stod ulæst på reolen, og ifølge familien kunne være skrevet af mig.

En vigtig note er, at det selvfølgelig ikke er en bog, man skal læse fra ende til anden, men et opslagsværk for gode manerer. Om ikke andet endte jeg med at gøre netop det, og til min store overraskelse var det ikke bare udholdeligt men også ganske undeholdende… I starten.

Hele bogen er overraskende sjov, og forfatterinden må siges at have en god portion humor og selvironi. Det er forløsende, at hun allerede dengang kunne se det skøre i nogle af de normer, hun berettede om.

Opslagsværket udgør nemlig en fin beretning om datidens Danmarks, og er derved et letlæseligt indblik i danmarkshistorien. Langt fra alle kapitlerne er dog historie, og særligt de første var utroligt relevante for i dag.

Både det filosofiske aspekt med tanker om respekt og relationer samt de mere konkrete råd, som for eksempel ikke at tale i telefon ved bordet, er stadig super aktuelle. Derfor har Emma Gads lille håndbog stadig sin berettigelse på de danske bogreoler.

Efter solen – Jonas Eika

Endnu en gang dikterede bogklubben månedens bog – denne gang velbegrundet i utallige gode anmeldelser. Men som sædvanlig er jeg åbenbart uenig med diverse anmeldere.

Jeg forstår rosen. Jonas Eika skriver så billedeligt, beskrivende og smukt – selv når det beskrevne er alt andet. Indholdssiden var bare på ingen måde min smag, og temaerne fandt jeg ikke spændende.

Unge er velkomne til at give sig i kast med den lille bog. Til de ældre og undertegnede vil jeg dog blot anbefale at holde øje med forfatternavnet, for han har uden tvivl stort talent og en smuk skrivestil.

APRIL

Ingen bøger blev læst færdige denne måned, selvom det var i april, inden studenterstressen satte ind, at jeg læste det meste af den næste bog.

MAJ

Den, der lever stille – Leonora Christina Skov

Der er ingen tvivl; denne “roman” skal have ti ud af ti hjerter. Til gengæld er jeg i tvivl om hvorfor – udseendet er selvfølgelig grund nok. Bogen er så smuk i sin mørke farve og skjulte mønster, ligesom teksten var det.

Det er en mørk beretning, og den er desværre ikke helt fiktiv – alligevel blev den ikke for tung. Leonora Christina Skov formår at fortælle så ærligt om forholdet til moren, så genfortællingen fremstår mere neutral en anklagende. Det er et nøgternt indblik i det brutale.

På trods af det nøgterne, neutrale og hverdagsagtige fangede den mig dog stadig på fineste vis. Ifølge bestseller-listerne er jeg langt fra den eneste, bogen har ramt, og de fleste vil også kunne genkende visse dele, selvom de længe er blevet fortiet. Så ti hjerter til forfatterinden for idéen, modet og udførelsen.

JUNI

Forsvindingsnumre – Amalie Langballe

Endnu en bog fra bogklubben, og endnu en gang rummede den nogle ungdomstemaer, som slet ikke interesserede eller fangede mig. Det gjorde de indskudte kapitler om morens sygdom og død til gengæld, selv, eller rettere sagt i særdeleshed, dem, som kun var udgjort af en sætning.

I mine noter har jeg skrevet: “Sindssyg dygtig forfatter, skriver så ærligt, ægte, smukt.” Det står jeg stadig 100% indenfor. Interessante emner eller ej, kan denne unge forfatterinde noget helt fantastisk med sproget.

Jeg har nedskrevet en masse citater fra bogen, fordi hun skriver så rammende om livet og døden. Og selvom jeg lige påpegede hverdagsdelen som uinteressant, skal det ikke opfattes som en kritik. Den del er nemlig yderst nødvendig for at skabe det ærlige, fragmenterede billede af sorgen og livet i sorg.

Vi alle vil miste vores mor og en dag os selv, så spar jer selv et punkt på to-do-listen og læs denne bog lige med det samme.


Selvom hjerterne ikke viser det, er det altså “Forsvindingsnumre“, at I alle først og fremmest bør læse, selvom den ikke fik ti hjerter. Det viser på fineste vis, at dette blot er min egen subjektive vurdering, og at den afhænger meget af ens personlige smag.

Forhåbentlig kan disse indlæg være en rettesnor, men lad dem ikke diktere jer, udover når jeg skriver, at I skal læse en bestemt bog selvfølgelig. God læselyst!

You write so beautifully.
The inside of your mind must be a terrible place to be.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’