Reklame – digtsamlingen Melankolsk Monolog er betalt af Tina Rask

Udover disse ti alternative nytårsovervejelser havde jeg kun et reelt nytårsforsæt – af den slags man sjældent overholder. At læse en bog i måneden er bestemt ikke umuligt, så jeg har ingen god undskyldning for, hvorfor det ikke lykkedes mig.

Som I kunne se i Bøger læst i 2017 januar-april gik det lynende godt i starten af året, hvor det flere gange blev til en hel håndfuld bøger i måneden. Dog kørte jeg fast i de to bøger, jeg startede maj ud med, og jeg blev først færdig med dem her sidst i november.

Men nu er jeg i gang igen, og I skal naturligvis ikke snydes for anmeldelser af de to tunge og årets andre læste bøger. Det kunne jo være, der var et par idéer til ønskelisten eller gaveindkøbene.

Så her får i dem årets bøger fra maj, dog går vi denne gang omvendt til værks og begynder med december.


Bøger læst i 2017 maj-december

December

Melankolsk Monolog – Tina Rask

Jeg havde allerede inden digtsamlingens udgivelse forelsket mig i dens titel med mere gennem Tina Rasks æstetiske Instagram. Og selvom digtsamlinger er nye for mig, var den en fornøjelse at læse.

Digtene formår på en meget smuk at komme rundt i alle livets afkroge, og jeg synes, de som helhed afspejler overgangen fra barndom til voksenlivet på en melankolsk måde.

Jeg er selv meget melankolsk, og jeg var vild med den måde at beskrive overgangen på. Der var de nostalgiske barndomsminder, ungdommens psykiske udfordringer og voksenlivets smerte – alt sammen i fine digte.

Den oplagt til både unge og ældre, og et nogle af digtene burde ingen gå gennem livet uden at læse. Selvom jeg normalt er til digte med rim og en fast opbygning, er mine fem yndlingsdigte nu byttet ud med de ustrukturerede fra denne bog.

November

BogtyvenMarkus Zusak

Har I hørt om den? Det har I sikkert, da den er en af de helt store klassikere – ikke uden grund. Den er nok det bedste eksempel på, hvordan ord og litteratur kan være kunst, for denne bog er et kunstværk.

Det er en barsk fortælling om 2. verdenskrig, som der jo findes så mange af – men den her er noget særligt. Den får beskrevet det på den fineste skrøbelige, men også skræmmende, måde. Den tager dig med.

Dog er den meget langtrukken, men jeg tror faktisk, det er det vigtigste og pointen. Krigen var ikke hurtig, den var langtrukken, og særligt for bogens hovedperson. Den venten lader bogen os få en smagsprøve på.

Men heldigvis er de mange sider brudt af små kommentarer fra døden selv, historiens fortæller. Netop de kommentarer og afbrydelser er dem, der gør bogen til noget kunstnerisk – for som der står på bagsiden:

Når døden fortæller, skal man virkelig lytte!

Mindfulness til løsning af dagligdagsproblemer – Ronald D. Siegel

Dette var den anden af de to bøger, jeg påbegyndte i maj og afsluttede i november – og det var nok egentlig denne bogs skyld. Den er for det første lang og så var den på alle måder ufattelig tung.

Men sådan er det jo med fagbøger, hvilket var lige, hvad denne bog var. Den skal læse af interesse for emnet, hvis man, ligesom jeg, er psykologinørd, og hele tiden prøver at lære mere om den verden.

Når jo, og så hvis man vil udforske mindfulness – hvilket er noget adskillige kloge hoveder har anbefalet i dette snart forgangne år. Ronald D. Siegel har bestemt nogle fine perspektiver på det travle ubevidste liv og tankevækkende historier i bogens første del.

Alene i Paris  – Jojo Moyes

Forfatteren her har været umulig ikke at støde på her i 2017. Så da jeg så en bog af hende på størrelse med en smartphone, tænkte jeg, det var den oplagte, for at stifte bekendtskab med hende.

Den lille letlæselige bog var også ganske udemærket, selvom den naturligvis ikke havde samme dybde som de tidligere læste bøger. Men der skulle lige en kort solskinshistorie til, for at jeg fik gang i læsningen igen. Når ja, så kunne jeg da heller ikke overse en bog med Paris i titlen.

One –  Sarah Crossan

Selvom dette var en roman, var den stadig hurtigt læst, da den er skrevet på vers – selvom det ikke er en digtsamling. Det skal forestille, at det er den ene af de siamesiske tvillinger, man komme rind på livet af i bogen, der har skrevet det ned.

Den sætter læseren ind i livet som siamesisk tvilling og bryder med fordomme, mens den også sætter fokus på de svære valg der følger med.

På trods af at jeg ikke har en siamesisk tvilling, er bogen meget let at relatere til. Den bliver på ingen måde irrelevant, og nogle af kapitlerne troede jeg næsten, jeg selv havde skrevet.

Nok er mig og min tvillingesøster tveæggede, men den ramte vores forhold som to så vidt forskellige individer, der stadig formår at tilpasse sig hinanden på godt og ondt.

Maj

The Hunger Games 3 – Oprøret – Suzanne Collins

Bøger læst i 2017 januar-april sluttede af med ti stjerner til både The Hunger Games 1 og 2, så selvfølgelig gik jeg øjeblikkeligt med den tredje og sidste bog i serien.

Kommentarerne til treeren er derfor de samme som de to til første her, dog får denne et hjerte mindre, da det blev sådan lidt for lange, kedelige kampseancer – lidt som i actionfilm.

Heldigvis – begik jeg ikke de samme fejl som min mor – jeg gjorde nogle andre – Caroline og Camilla Lindemann

Jeg har desværre ikke fået skrevet nogle stikord ud over antal hjerter, da jeg tilbage i maj færdiggjorde den samtalebog. Men siger det ikke det hele, at jeg ikke husker den tydeligere?

Jeg husker blot, at jeg ikke lige syntes, den var noget at råbe hurra for. Det var et spændende koncept, men samtalen var af gode grunde møntet på lige netop deres specifikke oplevelser – og altså ikke så meget på relationen som et eksempel på mor/datter-forhold generelt.


Det var så de bøger, det blev til. Jeg har dog gang i et par, som jeg måske når at blive færdig med denne måned – særligt den ene er anbefalelsesværdig, men den må I høre om i den næste boganmeldelse.

Jeg vil takke af for nu, og så håber jeg, I er blevet inspireret. Husk at følg med på Facebook for opdateringer om nye og gamle indlæg.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’