september

Første efterårsmåned er nu gået, og det betyder, at den første måned på sprogskolen også er gået. Ligeså er hele familien startet op efter ferien, og september har derfor været ret presset.

Alligevel har jeg fået læst mere på en måned end nogensinde før, såvidt jeg husker. Hele seks bøger er det blevet til, hvilket er svært at forstå tidsmanglen taget i betragtning. For hvordan når man at læse i en travl hverdag?

Jeg selv fandt tiden i al den spildtid, der er i løbet af dagen. Hver dag venter jeg på og kører i tog, ligesom jeg kun har ganske kort ventetid mellem sprogskolen og arbejdet. Der giver det ikke mening at tænde computeren.

Til gengæld kan jeg hurtigt tage en bog op eller klikke ind på Mofibo, når jeg normalt ville bruge lidt for mange minutter på Instagram. Pudsigt nok delte Sarah netop samme oplevelse på staystrange.dk for et par uger siden.

Det kan altså sagtens lade sig at gøre at læse i hverdagen, hvis man kan tåle at gøre det med små afbræk. Så er det eneste problem at finde ud af, hvilken bog I skal kaste jer over, og det kommer jeg med nogle bud på her.

Bøger læst i 2019 september

The Dance of Anger – Harriet Lerner

Denne bog hørte jeg faktisk som lydbog, da det lige var den eneste mulighed. Halvvejs igennem fandt jeg den dog på DBA, så nu ligger den på Ærø og venter mig. Det er nemlig en bog og nogle pointer, der er værd at vænne tilbage til.

Den er relevant for alle, fordi den belyser en følelse, vi alle føler – selvom nogle af os undertrykker den. Bag den gode oplæsning gemmer der sig altså flere meget vigtige pointer, som er relevante for alle.

Vi vil alle rende ind i konflikter gennem livet, og der må vi blive bedre til at tage vores del af ansvaret på os, da det oftest er mønstre og ikke personer, der skaber konflikten.

Haiku – Rafaël Rozendaal

Der findes mange små spøjse boghandlere rundt omkring i Paris, og i en af dem fandt jeg en bog, jeg måtte købe med hjem som gave. Jeg aldrig læst en bog på så få ord, men selv uden ord i ville den være fin at have stående på hylden.

september

Siderne har bogstavelig talt alle regnbuens farver, ligesom ordene også dækker mange af hverdagens facetter. De er ganske få, små og her kritiserede jeg engang hurtiglæste digtsamlinger. Denne rummede dog stadig en del sandheder.

The Little Book of Yes – Noah J. Goldstein, Steve Martin og Robert B. Cialdini

Denne lille bog har fulgt mig gennem samtlige af de parisiske metroer, som jeg allerede delte med jer i dette debatindlæg. Den lille ja-bog har den skønneste opmuntrende farve, der kan lyse enhver betonbygning op, samtidig med at den passer lige ned i tasken.

Derfor er det også kun et lille men godt overblik over emnet, som var langt fra, hvad jeg havde forventet. Det var nærmere end lille bog om manipulation, men ikke desto mindre var det jo sandt alligevel.

Relationer er ofte bare en gensidig manipulation, og nogle gange er det nødvendigt for at komme frem. Om ikke andet er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke mønstre man selv er ofre for.

Det, du ikke forstår, gør dig klogere – Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev

Tankevækkende bog. Rane tænker vildt. Svend står fast. Og Tor er klogere end dem begge.

Ovenstående citat er taget fra en anmeldelse på Goodreads, hvor I nu også kan følge med i mit læseeventyr ved at klikke her. Og det citat beskriver egentlig dynamikken i bogen så fint.

Det er en utrolig spændende samtale de tre har, hvor de når rundt om mange aspekter af samfundet og det at være mennesker, uden at det forekommer overfladisk, og uden at nå frem til nogle konklusioner.

Sidstnævnte er måske i sig selv den vigtigste pointe; at vi alle har forskellige syn på verden, der er påvirket af vores erfaringer, og det er helt okay. De påpeger det selv i epilogen via følgende citat af Peter Bastian.

Der findes to slags mennesker: Dem, der er optaget af det, de ved, og dem, der er optaget af det, de ikke ved. De sidste er de mest interessante, for de er på vej frem.

Samtalen rummer så mange andre kloge ord, at jeg kunne fylde flere indlæg med dem. Dog er det, som de selv peger på, næsten lidt for meget til den kloge side. Der kræves en del viden og bred faglig interesse af læseren, hvis man vil følge med.

Samtidig har formen på bogen muliggjort at bevare samtalens spil, så selvom der er meget akademisk snak, bliver det løftet af en kærlig humor og Ranes umiddelbare udbryd.

Gå tur – Anna Skyggebjerg

Havde jeg vidst, hvilken lydbog det var, jeg satte i ørerne, var hjerterne måske flere. De manglende skyldes nok bare, at jeg havde forventet en mere videnskabelig bog om at gå tur.

Og i en verden hvor alting skal gå hurtigt, hvor der er krav om, at vi hele tiden skal blive bedre, hurtigere og stærkere, er det at gå en tur bare for at gå en tur i virkeligheden en radikal handling.

Der var da også en god portion faktabokse, men jeg vil nok næsten kalde det en biografi. Det var ikke en fortælling om at gå tur, det var forfatterindens egen personlige fortælling om at gå tur.

Er det intentionen med bogen, er den utrolig vellykket. Det er smukt, hvordan at det at gå tur, pludselig fører til, at man kender forfatterindens gåtur gennem livet.

Og så er hendes stemme altså dejlig afslappende og meditativ at have i ørerne, når man gør som undertitlen siger og sætter den ene fod foran den anden.

Min mor plejede at sige – Lori Spielman

Jeg anmeldte her i 2017 en af forfatterindens andre bøger, men denne kunne desværre ikke rigtig måles med den forrige, selvom hun igen inddrager vigtige temaer.

Der var bestemt dele, jeg virkelig godt kunne lide – faktisk det meste af bogen. Problemet for mit vedkommende er simpelt hen, at den var lidt for amerikansk. Lidt for karikeret og urealistisk som deres tv-serier, hvis I forstår.

For første gang giver sætningen mening. At komme videre betyder ikke, at vi rykker væk. Det betyder, at vi rykker fremad, alle sammen, til et fremmed og ind imellem skræmmende og altid uforudsigeligt sted i livet. Og for hvert skridt vil vi føle alting lidt stærkere, have lidt mere ondt, grine lidt mere oprigtigt, fordi vi har elsket så højt

Dermed ikke sagt, at den ikke rummede smukke og sande sætninger. Igen var det en smuk fortælling om at skulle give slip. Og så var det lidt pudsigt at en af hovedpersonerne endte som au pair i Paris i de gader, hvor jeg sad og læste bogen.


Det var månedens bøger, som hjælper mig godt på vej imod målet om at læse 25 bøger i år. Det har jeg i valgt fald sat mig for på den føromnævnte Goodreads-konto, hvor I kan følge med i min læsning mere løbende og få et hurtigere overblik end her.

Der er altså masser af inspiration at hente, og I er velkomne til at sende nogle anbefalinger tilbage den anden vej.
Rigtig god læselyst!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’