Ferien lakker mod enden for børnene her i Frankrig, og i Danmark er det et overstået kapitel for de fleste. Selvom jeg ikke har haft nogen reel ferie, har jeg dog, som mange andre, fået læst lidt ekstra her henover sommeren i de små frirum på værelset.

Derfor deler jeg lige anmeldelserne fra juli med det samme, da jeg kan se, at de sammen med dem fra august, ville udgøre et lidt for langt indlæg. Lysten og tiden til at læse er trods alt en hel del større, når man er blevet “sabbatist”.

Bøger læst i 2019 juli

En som os – Nanna Elizabeth Hovgaard og Josephine Kuhn

Allerede i mine 2017-favoritter nævnte jeg disse damers podcast Fries Before Guys, som jeg har været fast lytter af siden. Derfor var det eneste rigtige selvfølgelig at høre denne bog som lydbog.

En som os” er ligesom podcasten forsøget på at mindske skam og forkerthedsfølelser, ved at snakke ærligt om dem og alt andet, der sker rundt om og inden i os. Det gør de i podcasten og med denne bog stak de et spadestik dybere.

Sammen skabte og skaber vi sprog for de tanker,
vi ellers ville have været alene med.

Det er jo simpelthen den fineste intention, og formålet med udgivelsen beskrev de så præcist, at det kunne have været forordet til min bog. De kommer også i mål, og det manglende hjerte skyldes kun, at det rent sprogligt selvfølgelig ikke var vildt poetisk eller nørdet.

Men det, har jeg heller ikke indtryk af, var meningen med udgivelsen, og alligevel leverede de to veninder så mange guldkorn, som hele verden burde høre. Ved at give os et indblik i deres to tankegange, har de og vil de fortsat ændre tusindvis af andres.

Sommerbogen – Tove Jannson

Titlen virkede passende og handlingen tilpas udramatisk til lidt sommerlæsning. “Sommerbogen” viste sig også at være meget neutral – tangerende til kedelig.

Indholdet var bare generelt lidt spøjst, men på sin vis var det fint nok, eller faktisk helt perfekt, at den var forholdsvist intetsigende. Det betyder ikke, at den var dårlig, for det er måske netop kunsten.

Når jeg læste i bogen under mine første uger som au pair, fik den tiden til at stå stille ligesom min tankestrøm, og det kræver vel noget. Måske er det bare for fin kunst til, at jeg kan bedømme den, så jeg forholder mig neutral – så må I selv vurdere.

Se mor, jeg danser – Puk Elgård

Månedens næste bog var dog alt andet end intetsigende og kedelig. “Se mor, jeg danser” var fængende og fantastisk på mange måder samt en kunst, alle kan forstå.

Angsten er en karpedam. Lige under den rolige vandoverflade svømmer de store grimme munde, der pludselig bryder vandspejlet, som når angsten stikker sit ansigt frem. Jeg ved aldrig, hvornår det sker.

Igen er det en bog med en god intention, der bygger på ærlighed, hvilket gjorde selv den ene skøre historie efter den anden troværdig.

På fineste vis har Puk Elgård flettet historierne fra hendes barndom, ungdom og voksenliv sammen med de fineste sandheder om livet i en ramme sat af fire dages spirituel kvindetur.

Ser du månen, Daniel? – Puk Damsgård

Fra en Puk til en anden, som har fået så meget ros, at jeg ikke kunne udskyde mødet med hendes værk længere. Omgivet af børnelatter, liv og håb her i Frankrig, tænkte jeg, at det måtte være det bedste tidspunkt at skulle læse om noget så håbsforladt og forfærdeligt.

Og historien om Daniel var så sandelig skræmmende, umenneskelig og brutal, og dog har Puk Damsgård formået at fortælle den på en måde, så den utroligt nok er til at holde ud at læse.

Selvom forfærdelige tanker, skæbner og vidnesbyrd bliver skildret i “Ser du månen, Daniel?”, var den ikke til at lægge fra mig, da jeg først var i gang – hvilket jeg har hørt fra flere.

Måske er det forfatterindens journalistbaggrund, der i samspil med jævnlige redegørelser for selve samfundssituationen i Syrien, gjorde denne bog til en vedkommende lærebog, som blander politik og andre ikke så spændende ting med noget, der omvendt er relevant for individet; et menneskes historie.

I “Ser du månen, Daniel?” giver Puk Damsgård os overblikket over situationen i Syrien og indblikket i et gidsels liv, så vi selv kan tage stilling til, hvordan vi står i forhold til statens indblanden i løsladelse af gidsler.

Owning your story
is the bravest thing
you’ll ever do.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’