Kære alle, velkommen tilbage og rigtig godt nytår! Der har været stille længe, så inden, at vi tager hul på det nye årti, må jeg lige samle op på de løse ender.

Her følger altså de sidste boganmeldelser fra året, hvor jeg nåede at få læst hele 30 bøger. Det nye år byder på spændende ting, og derfor lidt færre boganmeldelser.

Men alt det, må vi vende tilbage til. Nu skal I først have lidt anbefalinger til jeres bogårti. Må læsebrillerne og heldet være med jer!

OKTOBER

The Bonjour Effect: The Secret Codes of French Conversation Revealed
Julie Barlow og Jean-Benoît Nadeau

Når man flytter til et andet land, som jeg gjorde tilbage i juli, opdager man, at der slet ikke er så stor forskel på os mennesker. Men indimellem må man også indse, at der er nogle kulturforskelle, man end ikke havde kunne forestille sig.

I kraft af, at man lægger mærke til en anden kulturs særtræk, lærer man også sin egens at kende. Men netop, fordi man er bærer af ens kulturs briller, kan det være rigtig svært at forstå, hvorfor andre har udviklet sig så anderledes.

I løbet af mit halve år i Frankrig føjede vi udenlandske au pairs altså flere og flere punkter til listen over franskmændenes små særheder. Men da jeg så læste denne bog, forstod jeg dem pludselig på en hel ny måde.

Det er en bog, jeg har inddraget i samtlige samtaler med andre falske franskmænd så at sige. Og det er en bog, der gav udenlandsopholdet en ekstra dybde.

I bogen fortæller de to canadiere om deres tid i Frankrig, og det bliver nærmest en håndbog, som kan hjælpe én med at begå sig i og forstå det franske samfunds særheder.

Selvom den handler om fransk, handler den altså mere om konversationens kunst end selve sproget.

Således er denne bog et must-read for alle frankofiler, selvom den kan være lidt tung at komme igennem visse steder. Samtidig er den dog næsten komisk, fordi den er fyldt med eksempler på franskmændenes til tider uforståelige attitude.

NOVEMBER

Net-corner
Laura Laura

Da jeg i den franske efterårsferie var hjemme i Danmark, deltog jeg som nævnt på Instagram i en Poetry Night på Bryg Coffee House i Vejle. Digteren inden mig, læste et rørende langt digt op, og kalder sig Laura Laura.

Med sin debut, digtsamlingen Net-corner, blev Laura Laura indstillet til Debutantprisen 2019, hvilket man forstår efter læsningen af værket.

Dengang din bølge blå
slog ind i mit hjerte
faldt jeg for dig

Digtene er ikke kun en afspejlning af forfatterindens egne teenageår, men de bliver næsten et talerør for hele ungdommen, som alle stifter bekendelse med bogens temaer.

Det er dog nogle temaer, som jeg ikke er så interesserede i, og som sjældent fanger mig. Alligevel får Laura Laura formidlet dem på så fin vis, at den bestemt er alle hjerter værd for de øvrige læsere.

1984
George Orwell

På et af muséerne i Paris blev der igen henvist til denne klassiker, og det var det sidste skub til endelig at få 1984 læst. Et værk som mange både venner og undervisere henviser til igen og igen, hvilket kun er forståeligt.

Perhaps one did not want to be loved so much as to be understood.

Der er sikkert blevet skrevet millioner ord om denne bog allerede, så jeg vil ikke forsøge at gøre nogen kunsten efter. Jeg vil blot tilføje, at den har alverdens relevans og gemmer på mange lektioner. Så læs den også for jeres egen skyld; ikke kun fordi den har haft en kæmpe indflydelse på litteraturhistorien.

Den skønneste chokoladebutik i Paris
Jenny Colgan

Denne tøsede bog læste jeg, imens jeg stod i kø og gik rundt i netop de gader, hvor handlingen finder sted. Og selv, hvis man ikke er der, bærer bogen en derhen; til Den skønneste chokoladebutik i Paris.

Handlingen er noget klassisk kærlighedshalløj, men alligevel scorer den ret højt her på min liste – det handler nu ikke så meget om handlingen. Det skyldes faktisk ovenstående; at forfatterinden virkelig rammer den Paris’ stemning godt.

When people dedicate their lives to one thing that they really, really love and learn a lot about, amazing things can happen.

Naturligvis er det lidt idealiseret. Men som også jeg blev overrasket over, er stereotyperne ikke helt usynlige i den franske hovedstad – jævnfør den første bog i dagens indlæg.

Hvor taler du flot dansk
Abdel Aziz Mahmoud

Hvor taler du flot dansk, er en hårdtslående bog, alle burde læse. TV-værten skyder med skarpt, men til gengæld rammer han også helt plet, når han sigter efter de ærgerlige tendenser, der ses hos både fuldblods- og førstegenerationsdanskere.

Vores vej ind i det danske samfund har været meget lidt politisk og helt ekstremt konkret.

Det er en personlig beretning om familien Mahmouds integration i Danmark, som giver et indblik i en proces, de færreste kender til. Der vil være fordomme og barrierer, der problematiserer integration, men jeg vil bede jer ikke diskutere emnet overhovedet, før I har læst denne bog.

DECEMBER

C’est La Vie: The French Art of Letting Go
Fabrice Midal

I den franske boghandel havde jeg ikke lige fanget, at denne lille bog handlede om mediation og ikke fransk kultur. Til gengæld endte den med at præsentere en hel ny udlægning og langt mere tiltalende af meditation for mig.

Siderne er nu fyldt med understregninger, når Fabrice Midal forklarer, hvorfor vi skal stoppe med at meditere, adlyde, rationalisere, sammenligne, holde os selv tilbage, ønske os perfekte, forsøge at forstå alt, være vise, rolige, passive, bevidste og skamfulde.

We confuse learning with conforming.

Ovenstående kapiteloverskrifter er alle nogle af tidens største trends, og hvorfor skal man dog stoppe med at være vis eller rolig? Det og mange andre ting argumenterer forfatteren klart og kortfattet for med inddragelse af store historiske personer og simple hverdagseksempler.

Om nej
Svend Brinkmann

Denne lille sag er egentlig bare uddrag fra to af Brinkmanns andre bestsellere, og derfor er kvaliteten og vurderingen jo derefter. Men det er en god lille samling, hvis I lige vil have en kort introduktion til den populære psykologs tankegang og hovedsynspunkter.
(Læs anmeldelsen af Stå Fast her)

Vingebarn
Line Sølvhøj Johansson

Allerede da jeg stødte på mit forlag Forfatterskabet første gang, forelskede jeg mig straks i denne smukke titel – og forsiden, der bærer samme skrøbelighed.

Og det var så sandelig en skrøbelig fortælling. Ikke i den forstand, at handlingen ikke kunne bære; om ikke andet vil det uendeligt smukke sprog kunne bære en hvilken som helst historie.

Det er en meget ærlig fortælling, om når livet er skrøbeligt og forvandler de pårørende til det samme. Dens direkthed river dig som læser med ind i følelserne og udfordringerne som for eksempel OCD.

Jeg havde så meget indeni, som jeg ikke kunne sætte lyd på – så meget, der kredsede om det, der var så frygteligt, men som ingen havde fortalt mig, hvad var. Jeg var bange for ordene og bange for tavsheden.

Nogle gange tænkte jeg dog på, om den måske var for direkte. Har man den selvindsigt så tidligt i visse situationer? Men ikke desto mindre, er det jo den valgte balance, der gør Vingebarn så lærerig og værdifuld.

Det manglende hjerte skal også kun ses som et kompliment, da det faktisk skyldes, at jeg synes hver enkel historie var så stærk, at de kunne have stået alene.

I stedet for skifter man mellem tre menneskers synspunkter, hvilket jo giver nogle nuancer. Men i romaner kan det også give værdi, at der er nogle ubekendte – noget, man ikke ved.

Dog ved jeg, at forfatterinden med denne bog giver os alle en fantastisk mulighed for at forstå det, der ellers er så uforståeligt.


Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’