Hent skabelonen herBudgetskabelon

Vi er nået gennem den første måned af 2018, og jeg er spændt på at høre, hvordan det går med jeres nytårsforsætter. Et gængs mål for de nye år, er at få styr på økonomien – eller at købe noget specielt, hvilket kræver, man husker at lave en opsparing.

Et af tipsene i dette indlæg, om hvordan man laver nytårsfortsæt, der holder, var at lave nogle mål, man kunne handle på. Man skal kunne lave en handlingsplan, og når det kommer til økonomien, er det oplagte valg naturligvis et budget.

Et budget er helt essentielt lige meget om man er 15 eller 55 år. Det er et vigtigt redskab, når hverdagen og økonomien som udeboende skal hænge sammen – hvilket jeg delte mine erfaringer med her.

De 5 minutter, jeg hver måned bruger på at skabe mig et overblik over mit forbrug, er godt givet ud. Det behøver ikke at tage længere tid, når budgettet først er lagt – og I får et færdigt et foræret lige her.

Alt det tekniske med at oprette regneark, indtaste formler og så videre har jeg ordnet for jer, så I kun behøver at bruge tid på det allervigtigste. Der er altså meget tid at spare med denne budgetskabelon, som jeg selv bruger hvert år.

Alt I skal gøre er at plotte jeres faste indkomster og udgifter ind, så bliver jeres rådighedsbeløb automatisk regnet ud. I kan også vælge at beholde de to nederste rækker, så I kan se præcis, hvor meget i hver måned bruger af jeres rådighedsbeløb, og hvor meget I sparer op.

2018 er det tredje år, hvor jeg bruger denne budgetskabelon, fordi den netop kan tilpasses. I og med jeg er under 18, ser mit nuværende budget lidt anderledes ud end jeres fil.

Jeg har prøvet at sætte de typiske indkomster og udgifter for en udeboende studerende ind i venstre kolonne, men I kan lynhurtigt ændre dem, så de passer til jeres behov. Det er lettere at slette end at tilføje.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’