DEBAT

Her udlægger jeg min mening om alverdens emner – måske du er af en anden holdning…

Hvad vi giver, får vi tilbage igen – men hvornår?

ÅNDSFORLADTE ANSIGTER

I weekenderne tager jeg gerne en tur til Paris via farverige toge og fyldte metroer – et af det moderne samfunds mest ubarmhjertige steder, som skrevet her. Jeg tror ikke, at der findes nogle steder, hvor folk ser mere åndsforladte ud.

Vi sidder alle og kigger uden at se med ansigtet i jævnt opgivende folder. Ind imellem tvivler jeg af den grund også på, om vi er åndsforladte i de øjeblikke; det kan hurtigt komme til at virke sådan.

Der er så mange ansigter, og der sker så meget bag deres fraværende øjne, at det er uoverskueligt og næsten ubærligt at skulle tage stilling til hinanden. Det ville være for overvældende at føle med alle, alligevel ville jeg ønske, at vi følte bare lidt mere med andre.

Læs videre

Vi skal lige lære ikke at lære – “sabbatisterne”

FORANDRING

Jeg synes, det er lidt svært ikke at skulle starte i skole nu her. Eller underligt er måske et mere passende ord; for det er det ord, alle vi “sabbatister” bruger.

På denne måde er det ikke en ensomt at sidde med denne følelse, og den virker ikke som en mur, der er umulig at bestige. Vi rammer alle den samtidig, hvorfor vi også kan hjælpe hinanden over og igennem den.

Hele sommeren har vi lallet fredeligt rundt; det gør vi jo hver sommer. Det er først nu, der er en sket en forandring, og derfor er det først nu, at det går op for os, at noget rent faktisk er ændret.

Læs videre

Un Petit Enfant Vit en Nous Tous (om barnet i os)

ET LILLE BARN BOR I OS ALLE

Bare rolig, resten er skrevet på dansk. Titlen fra en af mine sidste franskafleveringer passede bare perfekt til dagens indlæg, da den oversat betyder: Et lille barn bor i os alle. Og det er netop dem, vi skal snakke om i dag; de små børn, der bor i os. Selvom de til tider kan være svære at finde.

Læs videre

Der kommer en tid, hvor vi ikke længere skal være alene

(Jeg beklager dette rodede indlæg, som ellers kunne have været ret skarpt. Det er skrevet over lang tid i små pauser midt i dimission, flytning og børnepasning, men jeg håber ikke, at det tilslører essensen for meget. God læselyst!)

KOLLEGIEVÆRELSET

26/6 2019: På mandag klokken syv kommer flyttebilen. Den tager møblerne og tingene med, som jeg de sidste år har levet iblandt. I tre år har dette været mit hjem og min base. Nu er den pakket ned i flyttekasser, og snart låser jeg døren for sidste gang.

Men det er faktisk okay. Jeg har været glad for denne lejlighed, som allerede fra første nat føltes som en videreførelse af mig. Det har været min hule til fordybelse; her er blevet skrevet mange ord, grædt mange tårer.

Læs videre

Selvvalgt studenterstress..?

Jeg er en af de ansigtsløse,
en af statens fodsoldater.
En af dem, de påstår,
de vil hjælpe,
men kun under valgkampen,
indtil de har fået
deres mandater.
De lover os livet
med store ord
i deres taler,
men mellem linjerne
gemmer sig
en degradering
af vores kvaler.
Cafépenge, forkælelse,
kald det,
hvad I vil.
Men husk også,
hvor lidt af huslejen,
de rækker til.
Det er måske
svært at se,
hvad vi sløve,
dovne unge
formår.
Vi bliver curlet af sted,
mens vores tak er
endeløse fjumreår.
Hvad med gælden,
alt det, vi skylder,
alt det, vi har fået?
Men sig mig,
er det jer eller os,
der får fortjenesten
for de år,
der er gået?
Har disse tre år
tilføjet noget til vores liv?
Eller skar i dem
i virkeligheden ud af det
med en lidt for sløv kniv?
For mit sår
bløder stadig.
Jeg kan mærke,
hvor i skar.
I troede,
vi ikke ville opdage det,
men hver gang hukommelsen,
glider hen over årene,
mærker jeg  de ujævne ar.
Det var ikke en gave,
det var ikke en leg.
Ganske vidst var præmien god,
men I glemmer,
hvad den har kostet mig.
Tusinder af tunge skridt
mod kassen,
I har sat mig i.
Bundet til en stol
i alle døgnets lyse timer
med et
længselsfuldt blik
efter at få,
blive
fri.

FÆRDIG

15/5 2019 “Jeg er fucking færdig! Ja undskyld mit ordvalg, men mindre kan simpelthen ikke gøre det. Der er ikke flere lektier, der er ikke mere undervisning, og der er ikke flere afleveringer – ikke desto mindre er deres afleveringsfrister overskredet. Hvorfor vil I forstå, når I har læst dette indlæg til ende, for jeg er færdig.

Læs videre

Ved fortsat at bevæge dig rundt på LMinside.dk accepterer du brugen af cookies! Læs mere her

For at give dig den bedste oplevelse her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies. Bliver du på LMinside.dk, betragtes det som din accept. Cookies er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik, så jeg kan se, hvad der bliver læst. Der indsamles og behandles typisk oplysninger som et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden navn og e-mail. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, hvilket primært er Google Analytics. I kan se tredjeparter andre websites hyppigt placerer cookies fra her: http://danskemedier.dk/digital/frq3rdparties/ Alle informationerne er naturligvis i sikkerhed og behandles overens med lovgivningen. Du kan til hver en tid slette cookies, eller du kan blokere dem – se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering. Du er dog nødt til at acceptere for fortsat at læse med på LMinside.dk. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til Laura Mikkelsen på kontakt@lminside.dk. Tak for din forståelse & for at læse med. Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk