Dagens projekt…

Sidst i 2017 skrev jeg indlægget “Jeg fortalte jer kun den halve sandhed,” som et resultat af, at jeg stadig efter et års forsøg stadig ikke havde færdiggjort dagens indlæg.

Ikke overraskende er tingene kun blivet mere indviklede og komplicerede siden, men vi skal have taget hul på hele sandheden. Er den bedste måde at gøre det på ikke at gå tilbage starten?

Læs også: Jeg fortalte jer kun den halve sandhed

Det tror jeg, så det gør vi i dag. For jeg har ikke fortalt hele sandheden, men selv denne del jeg har delt, har jeg ikke forklaret ordentligt. Så det er dagens projekt.

Ikke fordi dette indlæg bliver personligt i den forstand, men jeg vil foreslå jer at læse med – da dagens emne i den grad kan have relevans i jeres liv.

Dårlige dage og depressive vintre…

Mærker I ikke også vinterens mørke? Jeg tror den sætter sit præg på de fleste, og vinterdepressioner er tilbagevendende for mange.

Selv har jeg i få indlæg snakket lidt om netop det – dog altid med et vist filter på. Tag for eksempel “Dårlige decemberdage” fra sidste vinter, hvor jeg faktisk kan se nu, jeg var meget ærlig.

Læs også: Dårlige decemberdage

Jeg skrev dog ikke, at min fysiske og psykiske tilstand nåede til et punkt, hvor jeg opsøgte læge. Fordi jeg kunne mærke, det var sygeligt – og heldigvis for at have den evne.

I starten af 2016 skrev jeg også om mørke nætter og korte dage, men sidst på året var det på en anden måde. Min krop fortalte mig noget var galt.

Når kroppen svigter taler…

Ikke kun var alle symptomer på vinterdepression der, men min krop var også helt afkræftet. Jeg mistede næsten al styrke, og mine led blev så løse, så jeg vaklede og ikke kunne stå fast.

I et par uger kunne jeg kun ligge og stirre ud i luften, når jeg kom hjem fra skole. Jeg må indrømme, at det der var en udfordring at bo alene – som jeg også skrev i dette gæsteindlæg.

Det var dog hukommelsen, det ramte hårdest. Så faktisk er de måneder et sort tomrum, når jeg ser tilbage. Jeg husker ikke andet end ovenstående.

Så jeg tog som sagt til lægen, fik taget en blodprøve og afsløret en voldsom D-vitaminmangel. Jeg havde under en femtedel af det anbefalede, og lå derfor også langt under det minimale, man skal have.

Blot en solskinspille…

Jeg ved at vitaminmangel lyder som en så lille ting – hvilket det også er, men det kan have så stor betydning.

Derfor vil jeg med dette indlæg opfordre jer til at få taget en blodprøve og tjekket det samt blodprocent, hvis i føler jer slået ud af vinteren.

Læs også: Bag facaden: Mørke nætter & korte dage

Det er ikke nødvendigvis normalt eller en vinterdepression – det kan blot være en lille solskinspille om dagen. Eller rettere sagt et vitamintilskud, så bare rolig, hvis I som mig ikke er meget for at tage manipulerende kemikalier.

Men undervurder ikke effekten af dem, og lad være med som mig at lade værdien falde så langt ned. Jeg har taget tilskuddet i snart et år, og har først for nyligt rundet det minimale.

Jeg er altså kun halvvejs, men sikke en forskel jeg kunne mærke ved de første stigninger. Jeg blev ikke helt rask, for det var ikke kun D-vitaminmangel, der lå bag det depressive – men jeg har fået min krop igen.

Men det var ikke hele sandheden

Men alt dette er ikke personligt, eller noget jeg ikke har skrevet før. Så hvorfor er det en del af den sandhed, jeg hele tiden hentyder til?

Alt dette D-vitamin-hurlumhej er den del af sandheden, som jeg har fortalt, men den var også startskuddet til det usagte.

En blodprøve var nemlig ikke det eneste, som har ligget bag de mange dårlige vinterdage, eller som lægen sendte mig videre til.

Læs også: Jeg vender blikket ud, tilbage og fremad igen

Det andet er det, jeg ikke har fortalt – men som har fyldt mit hoved og liv gennem hele 2017 og været skyld i megen stilhed på LMinside.dk

Men jeg er glad for at være tilbage, og jeg er glad for, I stadig vil læse med.
Af hjertet tak til jer – og husk nu de der vitaminpiller.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’