Så er det blevet hverdag igen, vækkeuret ringer igen inden solen står op – ligesom skolen også banker på døren… Ferien er slut, den er blevet nydt – og ligesom sidste år vil jeg dele min med jer! Som jeg har nævnt, kan I følge meget mere med i min hverdag på Snapchat – og det kunne I også ferien;-) Til jer som ikke følger LMinside derinde, & jer som gør, får I her gengivet min ferie i snapchatbilleder og med lidt uddybende tekst!


Lørdag gik turen mod Ærø, hvor jeg har brugt hele ferien<3 Vejret var, som det ses, gråt, koldt & vådt, hvilket vidst er en passende på hele ferien – man var i hvert fald ikke i tvivl om, at det var efterår;-) Billedet til venstre er fra dette albumFacebooksiden, hvor I lige kan fange lidt sommerstemning!

Har I læste dette indlæg, som går under navnet fanget på fastlandet? Hvis I har, så forstår I måske, hvor skønt det var at være hjemme på Ærø ved havet – jeg var i hvert fald ude ved vandet hver dag<3 Man blev også helt nostalgisk over at være tilbage, så her søndag kiggede jeg lige et billedalbum igennem… Jeg ville have lavet et indlæg med barndomsbilleder, men det er jo ikke nemt, når man har en tvillingesøster, som er med på alle billeder – men I må sige til, hvis I kunne tænke jer sådan et indlæg;-)

Mandag var jeg igen ved vandet, og så vidt jeg husker, lavede jeg ikke så meget andet end at slappe af… Særligt i starten af ferien var jeg ikke helt frisk på grund af allergi – hvilket var helt vildt irriterende & ret forstyrrende! 

Tirsdag kastede jeg mig over projektet på ovenstående billede – og for første gang lykkedes min temperering rent faktisk;-) Har I også lyst til at prøve kræfter med fyldte chokolader, så har jeg en lækker opskrift med hindbærfyld lige her

Onsdag eftermiddag kom min fars familie, hvilket indebærer min farfar, faster, onkel, kusine & fætter – min farmor & fars moster var desværre ikke med… På trods af at de var savnet tog jeg senere på aftenen ud til nogle af mine venner & veninder og sove – for de var jo også savnet<3

Som det måske ses på det venstre billede, fik jeg ikke sovet så meget – så jeg var pænt træt hele torsdagen… Men jeg fik da stadig hygget med familien, vi var blandt andet ude i Ærøskøbing, hvor damerne & min fætter kiggede i butikker, mens mændende & jeg drak varm kakao – det var en helt fair fordeling, hvis I spørger mig;-)

Fredag var vi oppe på min fars arbejde, hvor vi sejlede i simulator & spillede bordfodbold – så nu kan jeg jo nærmest sejle en færge i havn, jeg kan bare ikke garantere for sikkerheden;-) Ej, spøg til side, men det var i hvert fald hyggeligt, og det var det også at være ude og spise om aftenen<3 På nederste billede reklamere jeg lige lidt for mit seneste indlæg, jeg synes i skal læse det – eller i det mindste tjekke det lidt spøjse billede ud!

Lørdag tog min fars familie hjem til fastlandet, og jeg tog så med den resterende familie ned i byen, hvor vi gik tur, var på chokoladecafe & var nede i den nu savnede SuperBrugsen og handle…

 

Inden turen igen gik hjem søndag, fik vi besøg af min kusine, hendes mand & datter – og de fik så serveret kagen ovenfor… Den havde jeg arbejdet lidt på mange af de andre dage, og selvom den ikke blev helt færdig, smagte den af ren efterår – jeg fandt inspirationen på denne blog<3

Og det var så den ferie – sådan nogle forsvinder jo som sand mellem fingrene;-) Nu har jeg kun juleferien at se frem til, men først er da lige en eksamen på fredag & en i december, som skal overstås – samt en hel masse andet… Hvad har I lavet af spændende ting i jeres ferie?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3