Reklame: Tal Troværdigt er et tilsendt anmeldereksemplar

Eksamensperioden er over os, og det betyder blod, sved og tårer, eller i hvert fald manglende søvn, for alle vi studerende. Selvom det vel aldrig bliver behageligt at skulle præstere i sådan nogle opstillede situationer, kan ubehaget i hvert fald mindskes.

Det skulle dagens indlæg gerne hjælpe med, hvor I herunder kan finde tips til eksamensforberedelsen, selve eksamen og ikke mindst præstationsangsten.

Alle de ting vil bloggens første læsere kunne huske, jeg skrev om for to år siden i disse indlæg. Men for det første har jeg selv fået meget mere erfaring siden, men jeg har også undersøgt emnet nærmere og trukket på andres erfaring.

For eksempel har jeg her lånt adskillige pointer for bogen Tal Troværdigt, som, selvom den er skrevet primært til projektledere, er så brugbar i forbindelse med eksamener og andre oplæg. Se blot på dens syv hovedområder; passion, publikum, pointer, præsentation, præsentationsangst, power og praksis.

Men nok om baggrunden for denne samling eksamensråd – lad os nu komme til dem. Jeg håber, I kan bruge dem – de har i hvert fald gjort at denne del af skoleåret er blevet min foretrukne.


Den Store Eksamensguide

Forberedelsen

Gør det nemt for dig selv

Kender I det, at tiden pludselig er gået, eksamen er i morgen, og først der finder i bøgerne frem? Det var i hvert fald sådan det gik ved alle mine eksamener i 9. klasse – hvor arbejdet optog alle læseferiens andre dage.

Det gik fint, og jeg siger ikke, det ikke er en mulighed. Det er bare ikke den bedste eller nemmeste løsning. I sidste ende er det faktisk meget nemmere, hvis du har forberedt dig i god tid – så du ikke skal læse hele pensum op på en dag.

Der er selvfølgelig eksamenstyper, hvor det kan være svært at forberede sig – for eksempel dem på 24 timer, hvor der jo er tid nok. Men det er begrænset, hvor meget ens hjerne kan lagre på 24 timer, så du kan lige så godt læse det mest basale op i god tid.

Faktisk kan du allerede flere måneder inden gøre genlæsningen lettere for dig selv. Skriv noter i løbet af året, lav en liste over hvad I har gennemgået i løbet af ugen eller noget helt tredje, der virker for dig.

Overblik

Ligegyldig hvilken type eksamen, der er tale om, kan du starte ved dette punkt – som faktisk er forudsætningen for alle de andre. Begynd med at danne dig et overblik.

Orientér dig i studieordningen, så du ved, hvad det er for nogle kriterier, du dømmes på – hvad du skal kunne. Det er ikke altid helt klart i undervisningen, da det typiske er meget generelle kompetencer faget skal give dig.

Så der er altså ingen grund til at gå i panik over, du ikke kan huske en helt konkret fact, så længe du kan benytte fagets metoder. Vi kommer alle til at bytte om på de mange fagtermer, men det går, så længe vi mener det rigtige og kan forklare det.

Orientér dig i undervisningsbeskrivelsen og dine noter, så du kender pensum og ved, hvad du kan blive eksamineret i. Udfra disse ting kan du også lave en plan for, hvad du skal have læst op på.

Orientér dig i tidligere afleveringer, opgaver og lignende, så du kan se, hvilke udfordringer du har. På den måde kan du se, hvilke områder du er svagest i, og dermed hvilke du skal læse mest op på.

Læs også: Eksamensråd #2: 5 tips til de skriftlige prøver

Ja, det er både sjovere og nemmere at genlæse dine gode noter til det emne, du forstod, end at skulle side og skrive nogle nye til det emne, du ikke forstod –  men flytter det noget?

Orientér dig til sidst i eksamensproceduren. Hvordan foregår den, hvad bedømmes du på? Men sørg også for at have styr på det praktiske som tid, sted, talepapir, regler for internet og så videre.

Planlæg

Læg en plan for hele læseferien. Hvad skal du lave hver enkelt dag? Her skal både indsættes begivenheder, eksamener og emner, du skal læse op – men husk også at indlægge fridage og pauser.

Lav en daglig rutine, så du kan bibeholde en sund livsstil både i forhold til søvn, mad og tankerne – det er forbedrer også den faglige aspekt af læseferien.

Udnyd friheden og gør det på den, for dig, bedste måde. Det er netop det skønne ved læseferien og prøveperioden – at du har friheden til at lægge skolearbejdet, på de tidspunkter af dagen, hvor du arbejder bedst.

For eksempel er det meget mere effektivt og produktivt for mig at arbejde om morgenen og formiddagen, holde en lang frokostpause, arbejde et par timer igen, lave noget andet om eftermiddagen og så eventuelt læse lidt igen om aften, end at være i skole fra 8 til 16.

Læs også: Eksamensråd #3: Læseferien 

Så læg det skolearbejde, der nu måtte være, når du er mest produktiv. Men husk også at udnyt friheden til at arbejde på den måde, som virker bedst for dig. Er det film, tekster, notetagning, spil, samtale? Gør det på den måde, du synes det er mest lærerigt.

Er det svært at holde stilen? Tag eventuelt teknologien i brug for eksempel denne eller nogle af de programmer her. En anden rigtig god idé er at lave en læsegruppe, så I kan holde hinanden på sporet – og endda lære stoffet bedre.

Selve prøven

Indhold

Jeg vil ikke komme så meget ind på indholdet af selve eksamen, da der findes et hav af forskellige eksamensformer. Jeg vil dog lige videregive et råd, som har gået igen i Tal Troværdigt og de adskillige foredrag om kommunikation, jeg har været til på det seneste:

Start ikke ud med at lave Powerpointet, for indholdet skal altså på plads først. Det kan der som sagt fortælles om i mange timer, men jeg holder det kort, og vil blot foreslå jer følgende.

Brainstorm først, find så nogle et hovedbudskab og nogle tilhørende pointer. Først når du har alt det, du vil sige, på plads, kan du bruge visualisering til at understøtte dine budskaber. Eksaminator og censor skal se dit slutprodukt – ikke vejen dertil.

I kan læse mere om hvorfor i bogen, og jeg kan også anbefale at høre dettte afsnit, hvor Linda Greve gæster en podcast.

Publikum

Et af de første hovedområder i Tal Troværdigt, og det i sig selv overraskede mig. “Kend dit publikum!” Den remse har vi alle hørt – men alligevel glemmer jeg nogle gange, hvor vigtigt det rent faktisk er.

Så kend dit publikum. Hvem er de, og hvorfor er de her? Det giver jo lidt sig selv i en eksamenssituation, de er der, fordi de underviser i lige netop dette fag – hvilket også betyder, de formentlig interesserer sig for det.

I kan nok regne ud, det måske ikke er det smarteste træk så at sidde og kritisere faget. Og nej, det er ikke alle fag, der er spændende, og her i ungdomsårene er der da tusinde andre ting, der virker vigtigere end at sidde og redegøre for et atoms opbygning.

Men det er ikke sikkert, eksaminator og censor synes det, så virk lidt interesseret. Der er ingen grund til at overdrive det, men se for din egen skyld, om du kan finde lidt relevans i emnet.

Alt begynder med dig, både når det omhandler det konkrete indhold og den endelige karakter, men også når det kommer til stemningen i lokalet. Så vis interesse i emnet, hav tillid til dig selv, og til at de andre i lokalet vil dig det godt – og tag lidt intiativ.


Nervøsitet

Vær sikker, virk sikker

Præstationsangsten for ligesom i bogen og diverse foredrag en hel del for sig selv – fordi jeg godt ved, det har stor betydning. Du kan have et nok så godt indhold, men det kan nervøsiteten forhindre dig i at vise.

Desværre bedømmes man til eksamener ikke på, hvad man virkeligheden kan, men på hvad man viser, man kan. Det handler altså om at demonstrere din viden – at overbevise eksaminator og censor om, at du altså har styr på det.

Den bedste måde at gøre det på er naturligvis at have styr på dit stof, at kunne finde ud af det. Det er lidt af et paradoks, for nervøsiteten kan i få tilfælde ligegyldiggøre forberedelsen.

Men samtidig er forberedelse den mest effektive måde at komme nervøsiteten til livs. Er det ikke nemmere at virke selvsikker, hvis du rent faktisk er det?

Mentalitet

Men sandheden er også, at man kan have nok så meget styr på sit stof, men i det sekund, man træder ind i lokalet, forsvinder det. Man kan ikke huske noget, tungen hæver op, det bliver pludseligt varmt.

Det kan ske for alle, og desværre er der nogle, som har det sådan hver gang. Fælles for begge dele er, at det typisk har noget med vores tanker at gøre.

Vi glemmer, hvad det handler om – vi er nødt til at huske meningen med det hele. Eller rettere sagt skal vi huske, at der ikke er nogen større mening – at det ikke handler om liv og død.

Skulle det endelig handle om noget vigtigt, så skulle det være at lære at slippe perfektionismen. Det er udbredt misforståelse, at man ikke må sige noget forkert inde til eksamen – men det er som sagt en misforståelse.

Læs også: Eksamensråd #1: Prøveperioden skydes i gang

Fejl trækker dig ikke ned, vurderingen kan gå en vej – op. Det var lidt af en åbenbaring for mig – en meget brugbar en. Der er ingen grund til at gå i panik, hvis du siger noget forkert, eller til at være helt stille af frygt for at sige noget forkert.

Det betyder ikke noget, det trækker dig ikke ned. I stedet for handler det om, at sige så meget som muligt, for så kan du nå at sige mange flere rigtige ting.

Se det som om din karakter eller dit faglige niveau i deres øjne går et hak op, hver gang du siger noget rigtigt. Og som med så meget andet, kan det ikke gå ned igen – du bliver bare på det punkt, indtil en ny rigtig ting rykker dig længere op.

Fake it till you make it

Men naturligvis er det sjældent, man har 100% styr på sit stof – vi vil alle komme i situationer, hvor det langt fra er tilfældet. Hvad gør man så? Går i panik, siger ingenting, hvad gør man dog?

Man lader som om, man er sikker på sig selv og sikker i faget. Ingen vil nogensinde være skudsikre, men husk at du er en fremmed for censoren. Han eller hun kan ikke se, om du kan 70% eller i virkeligheden kun 30%.

Det er derfor, du også skal tage intiativ – så du kan styre samtalen over på det, du rent faktisk ved lidt om. Du kan altså godt snyde lærerne lidt, men det er faktisk også en rigtig god idé at snyde dig selv.

Fald til ro

Når præstationsangsten først har ramt, er det dig selv, du skal fokusere på at få beroliget lidt. Men kun lidt, for det er helt naturligt at være nervøs. Det er ikke en svaghed, omend det kan føles sårbart, når kroppen ikke vil, som du vil.

Heldigvis kan du snyde kroppen og tage kontrollen tilbage. Inden vi smutter til de små tricks, synes jeg du skal minde dig selv om resultatet af følgende tankeeksperiment.

Hvad er det værste, der kan ske? Hvad er det bedste? Overvej de spørgsmål hjemmefra, ja du kan gøre det lige nu. Så er du sikker på fantasien ikke løber løbsk med dig i selve situationen. Vær forberedt på det værste, men håb på det bedste.

Nu skal vi snyde kroppen, og jeg har altså kun de tre mest anderkendte tips med. Det første er til hvis helt angst, og adrenalinet pumper rundt, det andet er til lige før eksamen og det sidste til, hvis du bare lige skal samle tankerne.

Læs også: Eksamensråd #4: De mundtlige prøver

Angst: Squat
Er du meget nervøs, så skal du ikke sætte dig til at trække vejret for at komme til at slappe af – du skal gøre det modsatte. Op at stå, ud at gå, lav nogle squats eller en anden øvelse med de store muskelgrupper, så du får forbrændt adrenalinen.

Smånervøs: Vejtrækning
Omend du ikke skal sætte dig og prøve at trække vejret dybt, hvis du er meget nervøs, er det helt fint, hvis du bare lige skal samle tankerne. Det virker bedst, hvis du er vant til at meditere eller fokusere på vejrtrækningen.

Usikker: Power pose
Trænger du til lidt ekstra mod, ro og selvtillid, så gå ud på badeværelset og lav et par minutters såkaldt power pose. Har du ikke mulighed for det, så sørg alligevel for at være opmærksom på din positur. Stil dig eller sæt dig, så du fylder og optager plads – sid ikke helt krummet sammen.

Bonustip: Når klappen går ned
Har vi ikke alle prøvet det? Det bliver bare sort, og hjernen bliver tom – hvor blev ordene af? Vi leder febrilsk efter den tråd, vi tabte, men det kun bliver værre.

I stedet for skal vi fjerne tankerne for emnet, hvilket selvfølgelig er lidt svært i visse eksamensituationer. Men se om du kort kan tænke på noget andet – hvad du fik til morgenmad for eksempel? Så kommer du hurtigere tilbage på sporet.

Kropssprog

Med ovenstående øvelser kan du altså få din krop til at snyde sig selv – men den kan også bruges til at snyde andre. Hvordan det konkret gøres, skrev jeg i Eksamensråd #4: De mundtlige prøver.

Lad kroppen virke selvsikker ved at undgå forskellige nervøse bevægelser, de kan i stedet byttes ud med positioner med mere, som udstråler ro og selvsikkerhed.

Vær dig selv, for selvom du skal fake det og spille skuespil, skal du ikke spille en helt anden. Lad være med at opføre dig på en måde, som er unaturlig for dig – prøv blot at give dig selv lov til at være, som du ville i en normal tryg version.

Det er okay at være nervøs, så det handler ikke om at skjule det. Det handler egentlig blot om at lægge en dæmper på nervøsiteten, så du har plads til at sige, det du vil og være dig selv – selvsikker eller ej.

Kroppen skal bruges til at understøtte dit budskab, og det er svært, hvis den ryster og tager alt dit fokus. Hvordan den kan understøtte dit budskab gav jeg som sagt tips til her, og så er der faktisk nogle øvelser i føromtalte bog – for eksempel så man kan lære at snakke tydeligt.


Jeg ved, I kan bruge denne eksamensguide, så det håber jeg, I vil gøre. Udnyt nu de forskellige tips, for de kan bruges på mange andre punkter i livet end blot eksamen – jeg bruger flere af dem dagligt.

Som I kan fornemme ligger der forholdsvis meget research bag indlægget, da jeg har læst diverse børger, været til foredrag, hørt podcasts og set videoer om emnet. Det betyder også, jeg har udeladt nogle ting – vil I gerne have dem med så skriv.

Omend det virker selvmodsigende efter hele denne smøre, så husk at det ikke er jer som personer, der bliver bedømt – det er udelukkende det, I siger til eksamen. Lad ikke eventuelt kritik slå jer ud.

Og kender I nogle, som kunne bruge den påmindelse eller denne guide, så send den endelig videre. Har I et godt råd, som der skal tilføjes til listen?
Held og lykke til jer alle.

You haven’t failed until you quit trying!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’