En sen decembernat hjemme på Ærø i min seng, skrev jeg på min mobil en kladde til et indlæg om ensomhed… Det indlæg er aldrig blevet udgivet, men det er et emne, jeg så gerne vil tage op – så det gør jeg i dag! Noget af det, I forhåbentlig nu vil læse er fra den decembernat, andet er de tanker, der suser rundt i mit hoved nu<3 Jeg håber, I vil læse med, for det er vigtigt at snakke om det – ensomhed er ikke et tabu! Og så er det ekstremt relevant for hver enkelt menneske og hele samfundet…

Det store spørgsmål…

2 ud af 3 danskere føler sig ensomme i dagligdagen, og tallet stiger kun – måske på grund af mediernes påvirkning… Dette indlæg passer ind i serien om at flytte hjemmefra, da et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er, om det ikke er ensomt at bo alene! Om jeg ikke keder mig;-) Om jeg ikke bliver skør af et gå rundt alene dag ud & dag ind! Og i kladden fra december kom jeg først med svaret til sidst… Men nu får I lige min konklusion først – og så vær søde at læse forklaringen bagefter;-)

Jeg føler mig ikke mere ensom, end jeg selv tillader!

Jo, jeg har da været ensom – det meste af mit liv faktisk<3 Men det er her, det er så vigtigt at forstå, min definition af ensomhed… Der er kæmpe forskel på at være alene & være ensom! Og så vil jeg heller ikke mene, at man kan være ensom, det mener jeg er en følelse;-) Ja, rent fysisk er jeg alene hver dag hele dagen med undtagelse af 6-8 timer – og i weekenderne flere døgn i træk – men er det ensomhed? Jeg sover, spiser, laver mad, handler, ser fjernsyn, laver lektier og alt andet alene, men jeg føler mig ikke ensom, når jeg gør det;-) Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem de to ting!

At være ensom eller bare alene…

At være alene er meget fysisk & rimeligt ligetil, men ensomhed er vel noget mere mentalt… I mine øjne er ensomhed, når man ikke har nogle tætte bånd, ikke har nogle at betro sig til, og når der ikke er nogle der for en! Men der er altid nogle, der for en, man føler det bare ikke altid – og derfor må ensomhed være en følelse<3 Har I ikke prøvet at føle jer ensomme, selvom I ikke var alene? Har I ikke prøvet at lave noget i elsker alene uden at føle jer ensomme? De to ting er ikke nødvendigvis afhængige af hinanden, og jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg på trods af jeg nu er meget mere alene føler mig meget mindre ensom;-)

Venskaber…

Jeg har måske ikke været alene, jeg har haft fantastiske venner & veninder – men jeg mindes ikke, at jeg ikke har følt mig ensom<3 Følelsen af ensomhed har fyldt meget i mig, men det er kun min egen skyld… Jeg er ikke den stærkeste socialt, jeg er introvert, og jeg er absurd dårlig til at knytte mig til & åbne op over for folk – måske på grund af frygten for at blive såret;-) Da jeg var ved at skubbe min nu tætteste veninde væk, besluttede jeg mig for at lave det om – og det er bloggen blandt andet et redskab til! Nu er jeg tættere på hende, og selvom jeg endnu ikke kan åbne mig helt op for nogle – fjerner det meget af ensomheden, at man ved, der er en, som virkelig er der for en<3 Men nu må det ikke forstås som om, at ensomhed afhænger af at finde den person…

Ensomhed handler ikke om forholdet til andre, det handler om forholdet til en selv!

I dette indlæg om prioritering, understregede jeg, hvor vigtigt det er, at man selv er ens egen topprioritet… Man kan ikke være noget for andre, før man er det for sig selv! Man kan ikke tage sig af andre uden at tage sig af sig selv først<3 Kan man ikke opleve lykke alene, kan man ikke opnå det med andre – det er i hvert fald en frarøvelse af ens egen lykke at tænke, at ens lykke afhænger af andre;-) Jeg tror, det er vigtigt at lære at kunne være i sig selv & kunne nyde sit eget selvskab – og derfor er det måske vigtigt at være lidt alene ind imellem<3

Lær at være alene…

Det har jeg lært det halve år, jeg har boet alene… Jeg har lært mig selv at kende, jeg har lært at være alene med mig selv – og at det faktisk er fint nok & bedre end det forkerte selskab;-) Selvfølgelig kan jeg føle mig alene og savne lige at kunne mødes med nogle eller lave noget med min familie – men man behøver ikke andre for at kunne gøre noget! Jeg prøver at finde glæde i de små ting… Jeg gør lidt ekstra ud af indkøbsture, gåture & ture på biblioteket, så jeg laver gøremål til små udflugter – og så sørger jeg for mig-tid, hvor jeg gør, hvad jeg har lyst til;-) For har I læst min guide til at blive lykkelig, ved I, at det måske er det vigtigste for at opleve lykke – at være i & fokusere på nuet<3

Følelsen fylder…

De ovenstående ting har jeg gjort meget ud af den sidste uge, for det er en omvæltning at gå fra at være hjemme i et fyldt hus hele påskeferien og så til at være alene! Og det har været skyld i forbedring, på trods af at jeg i april har ladet følelsen ensomhed fylde for meget… Men det viser bare, at selvom jeg er mere alene, føler jeg mig mindre ensom – udelukkende på grund af min indstiling;-) Det hjælper også at tænke på, at dette er det rigtige for mig lige nu! Jeg har endelig plads til at lade batterierne op, så jeg kan bruge endnu flere kræfter på at øve mig i at åbne mig op, når jeg er sammen med andre<3

Opsummering:

  1. Ensomhed er en følelse, der styres af tankerne!
  2. At være alene & at være ensom hænger ikke nødvendigvis sammen;-)
  3. For at kunne være der for andre, er man nødt til først & fremmest at være der for sig selv<3
  4. Man skal ikke være bange for at give lidt af sig selv og åbne lidt op – hvordan kan man ellers påstå, ingen vil lytte?
  5. Man er ikke mere ensom, end man selv tillader!

Nu har jeg modargumenteret for at ensomhed ikke afhænger af andre, men selvfølgelig er der en sammenhæng – vi mennesker er jo flokdyr;-) Vi har brug for relationer – tætte relationer, og det kan vi nu sammen gå ud og opbygge<3 Jeg håber, I kan se mine pointer – og så vil jeg rigtig gerne høre jeres syn & eventuelle erfaringer med ensomhed? Hvornår føler I jer ensomme, og hvodan kan I mindske følelsen af ensomhed?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’