Jeg var ved at rydde op på bloggen, da jeg stødte på en gammel indlægskladde, jeg var begyndt på for næsten tre år siden. Det var en næsten færdig liste over 10 ting, der overraskede mig ved at flytte hjemmefra.

Som jeg allerede havde skrevet: “Jeg er blevet spurgt utallige gange, om hvordan det er at flytte hjemmefra som 15-årig – og helt ærligt, så er det præcis, som jeg forventede.” Siden da har jeg dog svaret lidt grundigere på de mest stillede spørgsmål om at flytte hjemmefra i dette gæsteindlæg.

Der har dog, ifølge mit to år yngre jeg, været en håndfuld andre ting, som overraskede mig. De fleste af dem omhandler mere det at flytte fra Ærø til fastlandet, men mon ikke I kan genkende jeres oplevelser i nogle af punkterne. Om ikke andet er de værd at overveje for I andre unge, som sidder over for denne stor livsændring.

7 overraskende ting ved at flytte hjemmefra:

1. At det så hurtigt bliver ens hjem…

… selv for mig, som altid har boet i det samme hus og hjem. Jeg har aldrig prøvet at flytte før, så jeg havde godt nok ikke forventet at føle mig så meget hjemme allerede efter første nat. Ja, næsten mere hjemme end på øen.

Jeg kan ikke sige med sikkerhed sige, hvorfor jeg føler mig så meget hjemme i lejligheden. Men jeg tror det er en følelse af, at jeg når helt ud til ydermurerne, fordi indretningen afspejler mig. Hvor jeg tidligere var indkapslet til en krop, der gik blandt andres ting.

2. At det hele løber rundt…

… selv om det hele jo er så nyt og ukendt. Man kan forberede sig nok så meget hjemmefra blandt andet ved at læse mine flytteindlæg, men det vil altid være en ny situation at skulle have det hele til at hænge sammen. Og alligevel går det så fint.

På en eller anden måde lykkes de fleste med at få handlet ind, lavet mad, vasket tøj, tømt postkasse og så videre. Det er en ny hverdag med de mange praktiske gøremål, men den kan sagtens hænge sammen – læs her, hvordan jeg fik den til det.

3. At dagene flyver afsted…

… også selvom man ikke føler, man laver noget. Denne overraskelse er på mange måder resultatet af den ovenstående. Der er så mange praktiske ting at se til, og de tager tid.

Særligt i 1.G bliver man ofte spurgt, hvad man laver uden for skoletiden. Og næsten lige så ofte, må man erkende, at man faktisk ikke laver noget specielt. Selv i det første halve år af gymnasiet, da jeg ikke havde nogle skemalagte fritidsinteresser, var jeg alligevel i gang fra morgen til aften.

Tiden går så latterligt hurtigt, efterhånden som man bliver ældre. Tre år lyder måske som meget, når man starter i gymnasiet. Men nu sidder jeg her, har allerede valgt emne til min ene eksamen og skal til at opsige min lejlighed. Så nyd det.

4. At man kan savne sine venner så meget…

… helt uden at være ked af det, og måske er savne heller ikke det helt rigtige ord. Jeg er overrasket over, at jeg, når jeg tænker på mine ærøvenner, gør det med så stor taknemmelighed og ydmyghed.

Det er ikke, fordi jeg savner dem på den sørgmodige måde. Det er bare gået op for mig, hvor heldig jeg er at have og have haft dem. Derudover opdager man også, at det ikke er alle, man savner – og som nødvendigvis skal være i ens liv.

Her skal det lige tilføjes, at de fleste af mine omtalte ærøvenner efterhånden er flyttet til samme by som mig, imens dette indlæg har ligget gemt væk. Og det er altså også en kæmpe gave og en fornøjelse at kunne hjælpe hinanden i dagligdagen.

5. At der faktisk er forskel på fastlandsboere og ærøboere…

… overrasker mig stadig på daglig basis, og nu skal jeg forsøge at formulere det uden at fornærme nogen. Men siden jeg skrev dette punkt har jeg snakket med mange tidligere øboere, og de er alle sammen enige.

Som små fik vi at vide, vi var fordomsfulde, og at der jo ingen forskel var på ærø- og storbyboere – jeg beklager de mange hjemmelavede ord i dagens indlæg. Men alligevel er der altså nogle småting, der adskiller os, hvis man lige er lidt generaliserende.

Flere af os misforstod nemlig vores nye omkringboende som en anelse overfladiske og reserverede. Og her er det vigtigt at huske på, at vi kommer fra et lille samfund, hvor det er kutyme at se hinanden i øjnene og hilse på hinanden. Der er stadig gange, hvor klassekammerater ikke engang hilser – men vi har efterhånden fundet ud af hvorfor.

Læs også: Noget om at hilse

Det er naturligvis ikke fordi, at fastlandsboere er næsvise. Efter snart tre år er jeg jo selv blevet lige sådan de fleste dage. Vi har alle måtte indse, at det simpelthen skyldes, at omstændighederne er anderledes. Her er så mange mennesker, at man simpelthen ikke kan rumme alle.

I små byer har alle noget med hinanden at gøre på eller anden måde – og man kan altid “risikere” at være afhængige af hinanden senere. På fastlandet bor der sjovt nok så mange mennesker, at man kan skabe sig en hel omgangskreds, og der vil stadig være mange mennesker tilovers.

Da vi startede i gymnasiet hilste folk ikke på os, fordi de havde de mennesker i deres liv, som de havde brug for. Nu hilser vi ikke på alle de andre gymnasieelever, fordi vi ikke kan have plads til alle i vores liv. Hvilket på sin vis er trist men også en sandhed, man til sidst bliver afklaret med.

6. At man ikke erstatter sin gamle vennegruppe…

… men blot udvider den og ens omgangskreds. Dette punkt er meget i tråd med det ovenstående. For som sagt er der ikke plads til alle i ens liv, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor mange der rent faktisk er plads til.

Alle vores bekendtskaber har jo en speciel rolle i vores liv. Har I ikke også nogle ting I gør i nogle venskaber, som I ikke vil gøre i andre relationer? En sjov ven, en tæt ven, en rejseven? Det tænker jeg, de fleste har.

Det havde jeg i hvert fald, og selvfølgelig var det svært at flytte fra alle dem. Men som jeg skrev i punkt 4 , mister man jo ikke de venner – man bliver kun mere taknemmelige for dem. Og hvad, der ydermere overraskede mig, var, at man sagtens kan få en ny ven, man har det sjovt med, uden det går ud over relationen til ens tidligere sjove ven.

Der findes så mange former for relationer, og jo længere de varer, jo mere unikke bliver de. Har man haft de samme venner hele livet, er de jo grundlaget for, hvordan man opfatter et venskab. Men når man flytter, opdager man, at der findes milliarder af andre mennesker, og derfor også millarder andre måder at være venner på.

7. At livet så hurtigt bliver…

… bedre. Jeg nået ned til bunden af listen, og nu kan jeg se, hvorfor jeg i sin tid ikke udgav den. Ved det sidste punkt har jeg skrevet, at jeg var overrasket over, hvor hurtigt livet blev bedre. Det havde ikke givet mening at udgive det for 2,5 år siden.

Men særligt her det seneste år er I kommet så meget med ind bag facaden, at det burde give mening nu. Jeg har lige kigget indlæggene fra sommeren 2016 igennem, og dengang har jeg måske på bloggen virket gladere end nu, hvor jeg skriver om angst, depression og vintermørke.

Men jeg glædede mig til at flytte hjemmefra. De to sidste år kunne jeg slet ikke vente, og heldigvis har det været lige så fantastisk som håbet. Men det har nok også været et tegn på, at jeg havde brug for at komme lidt væk.

De sidste to år har været en stejl læringskurve, hvor jeg har lært så meget om livet og mig selv – og skrevet en masse indlæg om det her. Og alt det har jo nok været en form for bearbejdning.

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk kaldte de min vinter ved årsskiftet til 2018 for en blandet angst-depressiv tilpasningsreaktion. At, angst og depression toppede et halvt år efter min flytning, betyder ikke, at flytningen forværrede dem. Det var omvendt en bedringsproces, fordi jeg skulle vænne mig til, at angsten ikke var nødvendig længere – hvilket jeg stadig ikke helt er kommet i mål med.


Hvad der oprindeligt var tænkt som et kort og skør liste, sluttede altså af som et af bloggens længste indlæg og en meget personlig liste. Men sådan kan man jo blive overrasket, ligesom jeg blev det over de syv ovenstående punkter.
Vækker de genklang eller eftertanke i nogle af jer? Og har I eventuelt nogle tilføjelser?

Growth is painful.
Change is painful.
But nothing is as painful
as staying stuck
somewhere you don’t belong.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’