Et lille smugkig

Så kan jeg igen byde velkommen til et indlæg her på LMinside.dk, men dette er lidt specielt — det er nemlig det første fra mit nye hjem.

Det er umuligt gået jer læseres næser forbi, at jeg har forberedt mig på at flytte hjemmefra. Men I nye kan læse hvorfor her, og I kan faktisk få nogle tips her.

Efter at have været oppe halv fem i går og flyttet helt ind til i går aftes, har jeg sovet på mit kollegieværelse for første gang. Det er lidt svært at sætte ord på, hvordan det føles at vågne op her, måske fordi det ikke er gået helt op for mig endnu — men det føles helt rigtigt.

Jeg havde forventet, at alt ville føles nyt og spændende, men det er faktisk allerede som om, jeg har boet her i et halvt år og ikke kun et døgn — på den gode måde bevares.

På trods af at der er ting overalt, og intet af det er på plads endnu, føles det ikke som flytterod. Normalt skal man vende sig til et nyt sted, og især når det er et nyt sted, hvor man skal bo — men jeg føler mig meget hjemme.

Jeg har aldrig været her før i går, møblerne er nye, og det er ikke mindst en helt ny by og ø. Men jeg kan allerede være mig selv her, som om havde jeg boet her længe.

Jeg havde ikke forventet, at det ville være sådan så hurtigt, men det er godt nok. Lige nu er det fantastisk og meget tiltrængt, og jeg ved det bliver godt , og at jeg har valgt rigtigt — læs hvordan jeg ved det her.

Nu vil jeg sætte morgenens tredje kop te over, og gå i gang med at finde plads til alle tingene — for jeg glæder mig helt vildt til at vise jer mit nye hjem. Senere skal jeg ned i byen og købe lidt til værelset og nogle gaver, for sådan noget kan man lige pludselig i egen by.

Men lige nu skal jeg lige tage mig sammen til at cykle derude på den anden side af døren, for jeg har faktisk aldrig nogensinde cyklet på fastlandet. Her er jo lyskryds og alle mulige andre meget underlige ting som bump, rundkørsler og cykelstier.

Så hvis I ikke hører fra mig den næste uges tid, er jeg nok i gang med at køre i ring i en rundkørsel, vente på at lyskrydset ikke længere er farvet, eller faret så meget vild at jeg er på vej til Italien på cykel.

Ja, det bliver spændende ligesom så meget andet, og ikke mindst ligesom at starte i gymnasiet om knap en uge. Nu vil jeg skynde mig at komme i gang, så jeg kan nå hjem i dag, holde fødselsdag i morgen og fejre min veninde på torsdag og formentlig helt til fredag morgen.

Rigtig god sommer derude.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’