Fik denne søde Hoptimist fra vuggestuen, som et motiverende minde<3

Godaften derude…
Her får I lige en lille opdatering om, hvordan det går med at være i praktik i en vuggestue…

Jeg har allerede været i praktik i tre dage… Jeg arbejder i gennemsnit seks timer om dagen, hvilket er blevet placeret, så jeg prøver at være med til det hele fra 6:30 til 17:00;-)

Jeg skrev i sidste indlæg lidt om, hvordan jeg havde det lige inden jeg skulle afsted… Det kan I lige tage et kig på, hvis I lyster;-) Jeg kan til en start røbe, at jeg er blevet positivt overrasket!

Det er nogenlunde, som jeg havde forventet – men samtidig vidste jeg jo ikke, hvad jeg skulle forvente… I hvert fald er det super hyggeligt, lærerigt og interessant, og der er meget mindre gråd, larm og færre bleer end forventet;-)

Jeg ved ikke helt, hvor jeg står henne – med hensyn til om det er det,  jeg skal leve af! For en måned siden var jeg helt forelsket i jobbet, men min holdning er selvfølgelig, at det kan ændre sig<3

Det er ikke sådan, at jeg er helt overstadig omkring jobbet – men det føles så virkeligt, jordnært og hjemligt at være i praktik derovre! Tingene er som de er, seks timer føles som seks timer – hverken mindre eller mere, og jeg tænker, at det er sådan man skal have det på ens arbejdsplads;-)

Jeg føler mig godt tilpas derovre, og som om jeg passer ind… Men selvfølgelig føler jeg mig også utrolig malplaceret, specielt i pauserne når alle børnene sover – men det kræver jo bare tilvænning;-)

Jeg kunne godt forestille mig at ende som vuggestuepædagog en dag, men jeg ved ikke om der er udfordringer nok<3 Jeg har forelsket mig meget i uddannelsen, og er vildt interesseret både i den praktiske og især i den teoretiske del af jobbet…

Det teoretiske bruges næsten kun inde i hovedet i en vuggestue – men lige meget hvilket job jeg ender med, tror jeg ender med at være blogger, forfatter, fordragsholder eller sådan noget ved siden af;-)

Det var lidt om mine fremtidsdrømme, som praktikken naturligvis hænger lidt sammen med;-) Hvis I sidder derude og overvejer at søge om at komme i praktik som pædagog, synes jeg helt klart, at I skulle overveje at søge i en vuggestue!

De fleste tror at børn i vuggestuealderen er kedelige og ikke kan noget, men man skal huske, hvor stor aldersforskellen på dem kan være – nogle kan kun kravle mens andre løber, klatrer og snakker hele tiden;-) Det er virkelig en fornøjelse at være i praktik der, og vildt interessant at observere børnenes ligheder, forskelle og personlighedstræk<3

Hav en forsat god uge<3

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’