Det er sparsomt med indlæggene for tiden, men jeg forklarede hvorfor her i det sidste;-) På trods af vi kun er en måned inde i 2017, har jeg allerede skrevet en del mere slagkraftige indlæg – læs for eksempel hvordan I kan finde jeres passion her, eller om følelsen af ikke at gøre en forskel her! Men i dag vil jeg igen snakke lidt om livet – om livet & om frygt… Jeg vil snakke om frygten, som styrer både vores beslutninger & livet, og frygten der afholder os fra at leve livet<3 Særligt vil jeg se på emnet fra mit og Danmarks andre unges synspunkt, fordi det for os er første gang, vi står over for store beslutninger – og den tilhørende frygt;-)

Det halvlykkelige liv…

Mange af os føler, vi lever et liv, vi har skabt – eller et liv vi er havnet i… Et liv som vi selvfølgelig selv har valgt, men som vi egentlig ikke føler eller ved om er det rigtige! Hvordan er jeres liv? Er I lykkelige i det, og ønsker I jer det? Eller sidder I egentlig på trods af et tilsyneladende godt liv og er kun halvlykkelige? Jeg påstår godt nok, at lykke ikke er en konstant tilstand men mere nogle små øjeblikke… Det skrev jeg om i indlægget “Sådan bliver man lykkelig“, som faktisk er i god tråd med dette og også rigtigt vigtigt – så smut ind og læs det om lidt;-) Men jeg håber, I forstår med halvlykkelige! Hvad er der ved at leve et liv, hvor man kun er halvlykkelig, halvglad & halvtilfreds – selvom man egentlig synes, man har det hele? Er det ikke forkert at se på livet som noget, der bare skal overstås eller klares?

It’s not the load that breaks you down, it’s the way you carry it;-)

Vi kender det allesammen, at alting egentlig er godt, det hele kører nogenlunde på skinner, og der ikke er noget at klage over – men alligevel føler vi os ikke rigtig glade… Men hvorfor? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når nu alt er, som vi ønsker det? Kunne det måske tænkes, at vi har valgt forkert? Er det, alt det vi ønsker, vi har, eller er det i virkeligheden andres ønsker?

Samfundets snorlige vej…

Vi oplever et så stort pres fra samfundet, men også fra os selv og ikke mindst fra vores frygt! Særligt vi unge sætter så absurd høje krav til os selv, og vi påstår det skyldes samfundet – men måske skyldes det mere vores frygt for ikke at leve op til de krav… For der er mange, samfundet har nærmest allerede planlagt vores liv, inden vi er født – vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, videregående og så videre;-) Det hele ligger klart, og følger man ikke den snorlige vej, så skal samfundet nok sørge for at irettesætte en… Men det sker selvfølgelig kun sjældent, at samfundet ikke allerede har skræmt en fra at tage en omvej eller en helt anden vej<3

6+3=9 men det er 5+4 også – din måde at gøre det på er ikke altid den eneste;-)

Gennem hele vores ungdom bliver vi opdraget til at være stærke, selvstændige & handlekraftige individer, som helst skal turde skille sig ud – men i det usagte opbygger vi gennem socialisationen frygt for ikke at passe ind! Den frygt holder os på den rette vej, for man vil ikke være den, som kommer ud på et sidespor og straks mister værdighed<3 Men hvad så, hvis man tager en omvej, hvis ens vej snor sig lidt og slår et par knæk? Det bliver vi kun klogere af, det får vi blot mere erfaring af… Kun sådan bliver vi de stærke, selvstændige & handlekraftige individer, vi er blevet fortalt, vi skal være!

Frygten for omveje… 

Jeg har kun gået i 1.G et halvt år, jeg har stresset over det valg siden 8. klasse, men allerede nu er den næste stress svær at holde på afstand – eller det er jo rent faktisk frygt… Det handler jo ikke om stress, eller om at vi har forfærdelig travlt med at skulle vælge – det handler om en frygt for ikke at nå og vælge<3 Jeg har indset, at det er frygten for ikke at at vælge, for ikke at nå at blive klar til at vælge og ikke mindst for at vælge forkert… Den frygt er jeg sikker på alle danske unge kan nikke genkendende til, uanset om hvilket store valg, der er det næste<3 Og det er jo både synd & skam og bestemt ikke spor gavnende, givende eller dannende!

Don’t feel guilty for doing what’s best for you!

Der er en ting man lærer mere af, end man nogensinde ville kunne lære på diverse uddannelsesinstitutioner – og det er livet… Ikke kun børn lærer bedst af fri leg, det gør vi alle – og intet lærer os mere end at udforske verden, lave fejl og tilegne os erfaringer på egen hånd! Så kære samfund – og ikke mindst kære mig, dig, vi & jer… Giv os plads til at finde vores vej, også selvom vi tager en omvej – vi skal nok nå frem til rette tid;-) Det er ikke sikkert vi vælger den nemmeste i første forsøg, men vi lærer altså kun af vores egne fejl – så lad os fejle<3 For ikke alle mennesker er ens, og vi skal ikke alle samme sted hen – den rigtige vej for jer er måske ikke den rigtige for mig, og det skal der være plads til!

Min frygt for at forsøge…

Men som sagt kan vi ikke skyde skylden på alle andre, for alt er vores eget valg… Valget er vores, så længe vi ikke lader frygten vælge for os! Så lad os vælge de ting til, vi inderligt ønsker, i stedet for at vælge halvgode ønsker og ende med et halvlykkeligt liv<3 Lad ikke frygten for at fejle eller falde ud af samfundets kasser holde jer tilbage – og det er også en besked til mig selv! Vi alle har ret til at ønske og til at forsøge, og fejler vi, skal vi nok komme op igen;-) Så nu vil jeg pakke min frygt for ikke at passe ind i samfundets plan for mig sammen og forsøge! Jeg vil forsøge at få mit ønske om at arbejde med min passion opfyldt, selvom jeg ikke hverken har turde indrømme over for jer eller mig selv, at det er det jeg vil – at jeg vil bloggen… Hvis I ser bort fra alt frygt og fra alle andres ønsker, hvad ønsker I jer så?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’