Hej! Længe siden – igen.
Følger I LMinside på facebook, ved I allerede hvorfor. Som altid er grunden travlhed, men sidste uge var ikke kun travl – den var også spændende, sjov, hyggelig, lærerig med alt fra fællesspisning til hele tre ATU-arrangementer. Men jeg vil ikke gå mere i detaljer med den i dag, for først er jeg nødt til at fortælle om bagsiden af den.

STRESS ER LIG MED SUCCES..?

For når I læser om ugen, vil den som alt andet på internettet komme til at se meget ideel eller måske ligefrem perfekt ud. Venner, travlhed, arrangementer er ikke blot nøgleordene for min uge, men også for hvad der i dag lovprises af samfundet.

I dag er det på trods af en modbølge smart at have travlt. Det er et tegn på succes, og det kommer jeg til at snakke mere om en anden gang. Men selvom min sidste uge kunne ligne en ideel, måske ligefrem perfekt uge, i samfundets og måske også jeres øjne, er det kun en del af sandheden.

GRÆNSER ER TIL FOR BLIVE BRUDT..?

Ganske vidst bestod sidste uge af gode ting, venner, oplevelser og rejser. Men for at få plads til så mange af dem krævede det, at jeg konstant overskred mine grænser – selvom min krop sagde stop.

Det er godt at skubbe til sine grænser,  men der findes også grænser, der er til for at blive overholdt. Og dem er jeg alt for god til at overskride, selvom jeg ikke bør. Fordi jeg endnu ikke har accepteret dem – eller nok nærmere deres ophav.

DET HANDLER OM AT (OVER)LEVE..? 

Jeg overskrider dem helt bevidst – jeg nærmest planlægger det. Allerede midt i sommerferien vidste jeg, at jeg i de næste to måneder havde planlagt livet sådan, at kampen konstant ville handle mere om at overleve end om at leve.

Jeg kender mine grænser, og jeg ved, hvad der sker, når jeg ikke overholder dem. At jeg, når jeg en sjælden gang, er alene, bryder rystende sammen, og at jeg, i al den tid jeg ikke er alene, kun trækker vejret overfladisk og år rundt i en konstant anspændthed. Men jeg kommer jo altid igennem det – og det er det, det hele handler om.

Læs også: Angst er at drukne uden at dø

Den tanke er vigtig og en stor hjælp i hårde tider. Det kan godt være, at den uddannelse I er i gang med er hård, at jeres liv ikke er, som I drømmer om lige nu, eller at alting bare går skævt. Men I vågner stadig op i morgen, og dagen efter igen, og den dag det dårlige er overstået – så længe I bare trækker vejret, og kommer I igennem det.

VI ER ALLE I SAMME BÅD..? 

Men bare rolig, jeg skal nok passe på mig selv, og jeg skal nok lære at overholde mine grænser. Første skridt på vejen er at acceptere dem. Jeg skal lære at acceptere, at mine grænser ikke er som alle andres – eller alle har jo forskellige grænser, men så i hvert fald som gennemsnittets.

Læs også: Den verden kun vi, de særligt sensitive ser

Den proces vil jeg gerne inddrage jer i, for mange af jer står sansynligvis i en lignende situation. I et samfund hvor stress-, depressions- og angststatistikkerne eksploderer lige nu, kender I måske til nogle af mine tanker. Ikke desto mindre får I et indblik i, hvad jeg gemmer bag facaden.

LAD OS BEGYNDE VED LIVET..?

Jeg har ikke rigtigt inviteret jer ind bag facaden det sidste stykke tid, fordi jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvor jeg skal begynde. Mine grænser er resultatet af mange ting, som jeg gerne vil dele med jer. Men som med alt andet i livet, er det viklet helt i hinanden og hverken til at finde hoved eller hale i.

Men nu vil jeg lade dette være den start, jeg gennem de sidste måneder har skrevet om igen og igen. Hvad tænker I? Er har I overhovedet lyst til høre mere? Og kan I genkende det med at overskride nogle grænser i ren trods?

Opdatering: Jeg er nu ved at vikle det hele ud i en række indlæg:
Den verden kun vi, de særligt sensitive, ser.
Jeg fortalte jer kun den halve sandhed.
Dårlige dage & D-vitamin – et ord undervejs.
Depressionen er der – en del af sandheden.
Hvordan er det nu, man går? – Når depressionen tager over.
Angst er at drukne uden at dø.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’