Nu har jeg efterhånden været en del af bloggerverdenen i lidt over en uge! Det er stadig ikke gået op for mig, at det, som jeg skriver, rent faktisk bliver læst af virkelige mennesker;-) Og der går nok lidt tid inden, det siver ind, at I sidder og følger med i mine tanker<3

Et spørgsmål som, jeg kunne forestille mig, må være poppet op i jeres hoveder er: “HVORFOR?” Et meget forståeligt spørgsmål som jeg har stillet mig selv rigtig mange gange!

I dette indlæg vil jeg prøve at forklare, hvorfor pokker en pige som mig, der er så meget mod den digitale & idealiserede verden, begyndte dagligt at lægge billeder op på Instagram – og cirka 3 måneder efter valgte at starte sin egen blog!

3 gode grunde:

  1. Den afgørende grund, til at jeg har valgt at lave en blog, er, at jeg har lysten… Der er selvfølgelig en masse overvejelser man skal gøre sig – men hvis man ikke har lysten til at skrive og dele ud af sig selv, kan man ligeså godt pakke sammen!
  2. Jeg vil vove at påstå, at bloggen, for de fleste bloggere, er en form for dagbog… Jeg er gang på gang blevet anbefalet at skrive dagbog, men det duer jeg ikke til! Jeg har så mange ting i hovedet, som jeg gerne vil ud med – men at bruge tid på at skrive dem ned i en personlig bog, er for mit vedkommende spild af tid!

    Jeg har en temmelig god selvindsigt, hvis jeg selv skal sige det – og takket være den ved jeg, at alt jeg gør er for at hjælpe andre… Jeg gør ikke noget som udelukkende er for min egen skyld – i hvert fald ikke uden at jeg finder det fuldkommen meningsløst!

    Ved at jeg her deler ting med jer, som ikke engang mine allernærmeste veninder og familie ved, håber jeg, at der sidder nogle derude, som bliver inspireret af mine tanker/erfaringer/meninger… Hvem ved, måske sidder der en derude, som efter at have læst et af mine indlæg, ikke føler sig så alene længere<3

  3. Som jeg har prøvet at forklare, er det en kæmpe sejr for mig, at kunne dele ting, som aldrig har forladt mit hjerne, med hele verden! Jeg har altid været en ekstrem privat person, og jeg har gemt mig bag så uendelig mange facader – men det skal være slut nu!

    Jeg ser på næste sommer som en ny start og chance… Denne gang skal jeg ikke lave den samme fejl, som jeg har lavet de sidste 10 år! De fleste mennesker er meget sammensatte, men at se på skolen, venner, fritid og familie som forskellige verdener og være så forskellige personer er måske lige i overkanten;-)

    Jeg er en meget sammensat person, men jeg har dog lidt af mig selv med i alle versionerne af mig… Men det ideelle ville være, hvis jeg kunne smelte alle mine sider udadtil sammen – så de afspejlede hvem jeg er indeni<3 Ved at bryde så mange grænser herinde, kan jeg allerede nu mærke, at jeg bliver mere udadvendt!

Instagram

De 3 ovenstående grunde forklarer ikke rigtigt, hvorfor jeg begyndte at bruge Instagram… For at sige det meget kort har Instagram været en form for opvarmning;-)

Ja, min profil på Instagram er lige så idealiseret som alle de andres – på Instagram viser jeg ikke alle de dårlige ting, men det har været planen fra starten… Jeg vidste helt fra starten, at jeg senere hen ville starte denne blog!

Hele pointen ligger faktisk i navnene LMinside & LMoutside – mere om det her;-)  På daværende tidspunkt (den 30. juni) var bare det at lægge et upersonligt og idealiseret billede op at bryde en kæmpe grænse… LMoutside vil forsat vise den pæne side af mit liv, hvorfra man så kan klikke sig herind bag facaden<3

Selvom det er meget uvant for mig, kan jeg med sikkerhed sige, at jeg håber, I synes om LMinside & LMoutside og forsat vil følge med!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Smut en tur forbi LMoutside<3
Skriv en kommentar<3
Eller følg med via  Bloglovin’<3

Facebook Instagram Bloglovin’