Hej med dig!

Jeg skyder efterårsferien igang med en kop varm kakao, kiks, skumfiduser, netflix og hyggestrømper… Ord der i mit hovede fører hen til essensen af efteråret – HYGGE! Hvis jeg skulle beskrive efteråret med et ord, ville valget uden tvivl falde på ordet hygge<3

Efteråret får på en eller anden måde alle aktiviteter til at virke hyggelige – og så er det ligemeget om man ser film, fejer blade eller går en tur i regnvejret!

På den sidste dag inden efterårsferien afholder skolen hvert år den såkaldte motionsdag – og  for mit vedkommende stod der i år badminton på skemaet! Dog var det lidt tamt efter min mening, men jeg må indrømme, at badminton er en af mine yndlingssportsgrene!

Nu kommer vi så til dagens emne, noget mange ser ned på… Nemlig at jeg ikke går til nogen sport, eller for alvor dyrker motion i min fritid<3 I dag forventer alle, at man dyrker en form for motion og går op i sin vægt & sit udseende!

Verdens befolkning går mere op i sundhed end nogensinde før! Folk sætter krav til sig selv om at træne flere gange ugen, aldrig at spise slik, og en masse andre ting – men det vender jeg tilbage til en anden gang!

Pointen var at jeg ikke dyrker sport i min fritid… Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg rent fysisk blev nødt til at stoppe – og at jeg, takket være mit manglende konkurrencegen, aldrig rigtig har fået motivationen tilbage! Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 1 år, det var min faste interesse i ca. 10 år – selvom jeg prøvede et år med håndbold, hvilket var en kæmpe katastrofe…

Men i alt fald stoppede jeg til gymnastik efter 6. klasse<3 Jeg forstrak tidligere på det år et ledbånd, og derefter begyndte ledende lidt efter lidt at gøre afsindig ondt… Når jeg ser tilbage, kan det muligvis have været vokseværk;-)

I takt med at mine led blev svagere, eskalerede mit problem med hensyn til ørene fuldstændig… Så jeg havde ikke længere lysten til at deltage i de få dele af gymnastikken, som jeg stadig kunne være med til<3

Allerede fra jeg var helt lille, kunne jeg ikke vente med at blive træner i gymnastik! Dengang var det en af mine allerstørste drømme – en af de ting som jeg bare vidste, at jeg ville…Så det tog mig lidt tid at vænne mig til, at det ikke skulle være sådan!

Nu sidder jeg så med den her følelse, som de fleste nok kender, hvor man bare tænker, at man var så dum og uerfaren dengang – tænk at synes det var et problem;-) Men i hvert fald fik jeg i den periode de klassiske mindreværdskomplekser, blev ekstrem sceneskræk og undgik i det hele taget al opmærksomhed…

Jeg får aldrig den der gode følelse af at være tilpas, frisk og glad efter at have dyrket motion – tværtimod! Der sidder stadig en rest af den irritation over ikke at kunne noget i mig, men det er slet ikke det der holder mig fra sportens verden! Det er nok fordi, at det der med at vinde (over andre) absolut intet siger mig;-)

Jeg kunne simpelthen ikke være mere ligeglad med at vinde en konkurrence eller en kamp! Jeg bliver meget bedre tilpas, ved at se modstanderens glæde over at vinde… Det sætter mig så i et dilemma, når jeg deltager holdsport, for så vil der jo altid være (dårlige) tabere;-)

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at gå til badminton, trods de efterfølgende smerter i ledene, men tanken om at skulle ødelægge andres spil og skulle spille kampe holder mig væk.. Men nu er jeg heldigvis så priviligeret, at min krop klarer sig fint uden! Selvfølgelig ville jeg da være stærkere, hvis jeg gik til en sport – men vægtmæssigt klarer jeg mig;-)

Det var så det første personlige indlæg på bloggen! Hvor er det underligt at dele tanker, som jeg ikke har delt med et eneste levende væsen, med hele verden<3 Hvis jeg kender mig selv ret, vil de fleste af de kommende indlæg blive sådan her – et udsnit af mine tanker som følge af, hvad jeg har brugt dagen på;-)
Jeg håber at der sidder nogen derude, som ikke længere føler sig så alene<3 God efterårsferie til dem der har!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’