Det er lang tid siden sidste indlæg, som handlede om, hvad jeg brugte min efterårsferie på… Stilheden skyldes at jeg har haft travlt med en masse forskelligt, og dagens emne er årsagen til det – nemlig ja-hatten;-) Jeg har skrevet et udkast til et indlæg om ensomhed, og jeg tænker det er et meget relevant emne for folk på min alder og i alle andre aldre også… For hvordan undgår man ensomhed? Især, hvis man flytter væk fra alle man kender,  ligesom jeg lige har gjort<3 De svar må I vente med til en anden dag, men dette er nok mit allerbedste svar på det… Og det er også det bedste råd, jeg kan give folk til, hvordan man får en god gymnasiestart & -tid!

Tag ja-hatten på!

Jeg ved godt, at I har fået det at vide tusind gange før – men det må jo betyde, at det er rigtigt;-) Vi tænker, at den der ja-hat ikke findes, og vi skal selvfølgelig også kunne sige nej – I ved, hvor vigtigt, jeg synes, det er at kunne sige nej… Inden I overhovedet finder ja-hatten frem, skal I lære at sige nej & at kende jeres grænser både psykisk & fysisk – det handler om at finde en god balance<3 Men hvis det virkelig er så vigtigt, at kunne sige nej, at kunne prioritere sig selv & sin tid- hvad skal man så med den der ja-hat?

Ja-hatten er et fantastisk redskab til at komme ud af sin skal, ud af sin komfortzone & til at møde nye mennesker & finde venner<3 Særlig hvis man er flyttet eller startet på en ny skole, hvor man ikke kender nogen – så handler det om at sige ja til så meget som muligt! Det er sindsyg grænseoverskridende at skulle være steder, hvor man ikke kender nogle – men det er en nødvendig situation, hvis den skal vendes til en situation, hvor man rent faktisk kender nogle;-)

Det kan i hovedet virke hele ubehageligt, og det er der ja-hatten kan hjælpe os – den kan tvinge os til at stikke næsen ud af vores komfortzone! For vi skaber selv vores liv, vi vælger selv, hvordan det skal blive, for livet byder på så mange muligheder – men det kræver vi selv griber dem… Selvfølgelig kan det virke nemmere at sige nej, at holde sig tilbage, & at holde sig i sit gamle trygge liv – men det bliver det ikke bedre af! Det handler om at gribe livet, og leve det imens det er her… Det giver os et hav af muligheder, og tilbyder os alt det kræver at få et fantastisk liv – vi skal bare tage imod med åbne arme<3

Tag imod!

Så lad mig nu lige vende tilbage til emnet og noget lidt mere konkret – for min situation er jo et meget passende udgangspunkt;-) Jeg er flyttet fra venner & familie, ja alle jeg kender, nu bor jeg i en by & går på en skole – hvor jeg ikke nødvendigvis burde kende nogen<3 Jeg kunne sagtens have holdt mig i min komfortzone og ikke ude blandt flere hundrede fremmede mennesker – for jeg har det faktisk fint i mit eget selskab… Jeg nyder at være alene, og helt ærligt bryder jeg mig ikke om at være i store forsamlinger – jeg har sågar en lille smule social angst, men jeg kender nogle! Jeg kender nogle & har lært en masse at kende på trods af det, fordi jeg har grebet mange af de muligheder, gymnasielivet byder på – fordi jeg har sagt ja<3

Jeg kunne snildt være endt ensom her i min egen lille boble, jeg kunne have holdt mig i min komfortzone ude af andres synsfelt – men i stedet tog jeg ja-hatten på og udfordrede min komfortzone… Eller jeg udfordrede den ikke bare – jeg udvidede den! Det kan godt være at ting virke uhyggelige, men det er de jo kun, indtil man har prøvet dem – pludselig bliver uhygge til sjov;-) Man skal bare sige ja en enkel gang, så er man på vej til at få udvidet ens horisont! Jeg har, for at udfordre mig selv og lære nye mennesker at kende, valgt at sige ja<3 Helt konkret har jeg for eksempel meldt mig ind i tre udvalg på gymnasiet – Operation Dagsværk, Amnesty Youth & skolebladet… Godt nok er det også noget, som interesserer mig – men det havde været nemmere ikke at gøre noget, end at bruge de kræfter, det kræver at sige det meget svære, lange, indviklede ord: JA;-)

For det kan godt være at det snupper et par frikvartere hist & her, og at jeg, lige i ugerne her op til Dagsværksdagen & det nye nummer af skolebladet, ikke har haft tid til at blogge og sådan lidt – men jeg ar skabt bånd, jeg har udviklet mig selv, og så har jeg jo også gjort en lille forskel! Men ikke at forglemme har jeg også gjort mig en umiddelbart åbenlys erfaring, som jeg alligevel dele med jer – særligt jer der starter på et nyt kapitel… Jo mere man engagerer sig, des mere får man ud af det – som sagt virker den lidt plat og åbenlys, men jeg er stadig lidt overrasket over, hvor tydeligt det var her;-)

Her i de sidste par uge, har jeg bogstaveligt talt kunne se betydningen af et enkelt ja<3 Det første ja er et skridt på vejen, men for hver ja der følger derefter, følger der også noget godt! For hver mulighed man griber, når man lidt tættere på ens mål… For når første mulighed er grebet, og man for eksempel har meldt sig til skolebladet, er betydningen måske ikke så tydelig<3 For det er begrænset hvad man kan nå på et frikvarter, men hvis man så tager næste skridt og ofrer lidt af sin fritid, bliver der pludselig tid til at lære folk at kende – eller hvad ens mål nu er;-) Des mere man engagerer sig, des mere får man ud af det… Skal det overføres til venskaber & relationer, er citatet nedenfor meget pasende<3

Jo mere man giver af en selv, jo mere får man igen!

Så sig ja, grib mulighederne & giv lidt af dig selv, så kan din gymnasiestart, flytning eller måske hele dit liv blive meget bedre! Tidligere syntes jeg ja-hatten var lidt latterlig, men mangler du et lille skub eller en lille portion mod til at træde et skridt ud af de trygge rammer – så tag ja-hatten på;-) Er det en aftale?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3