Nu nåede vi for manges vedkommende til den længe ventede efterårsferie, og jeg skal bruge min på Ærø – og jeg deler den hele med jer på Snapchat eller Snap Inc! Jeg er stadig helt fanget af efterårsstemningen, og jeg havde helt lyst til at skrive endnu et indlæg i samme stemning – men jeg har jo netop skrevet dette indlæg med links til dem fra sidste år… Og så er der dette indlæg med 10 ideer til, hvad I kan lave her i efterårsmåneden & særligt her i ferien! Men eftersom efterår er lig med indendørshygge, vil jeg i dag invitere jer inden døre! I indlæg nummer 1
00
, fik i en rundvisning på hele kollegieværelset, og jeg lovede jer en lidt grundigere gennemgang af mit køkken – så det får i nu, selvom det jo er et meget småt et;-)

Som det ses på det øverste billede & i min room tour er mit køkken lige inden for døren, og til venstre er der så denne eltavle – som i sig selv er ret grim… Men den passer perfekt til alle mine fine magneter med disse fine citater<3 Der hænger også lige et termometer, men det vigtigste er de små selvklæbende kroge i ser nederst i venstre hjørne – for det er virkelig nyttigt! Jeg er stadig ved at vænne mig til at skulle låse døren, og hvis ikke det var for den krog, ville jeg smide min nøgler væk hele tiden… Nu kan jeg altid finde mine nøgler, og det er ren refleks at låse op og hænge dem der, så snart jeg kommer ind af døren – dog lod jeg dem sidde i døren i nat, så det er vidst godt jeg på 1. sal;-)

Vi starter lige med det kedelige, hvilket et køleskab jo må siges at være – men jeg må bare lige dele et lille tip med jer! Den lille magnettavle fra Flying Tiger eller noget lignende er genial at have hængende på køleskabet…Der kan man skrive op hver gang, man tømmer noget, og så er det superhurtigt at lave en indkøbsliste;-)

I skabet under vasken ved siden af køleskabet har jeg alle de der rengøringsting – og det er meget farverigt ja<3 Skraldespanden hænger på lågen & resten af skabets indhold forklarer vidst sig selv… Dog undrer det nok mange med alle de sprayflasker, men det er fordi jeg har lavet mine egne & naturlige rengøringsmidler – så sig til hvis I vil have nogle opskrifter!

Over vasken ser mine skabe sådan ud… Eller det gjorde de, da jeg tog billedet – nu er de godt proppede & fyldte;-) Men der har jeg alle mine glas, hvilket er smart at have over vasken – sammen med te og alt sådan noget<3 Ovenover er der hylder med mad, dog er det mest sådan tørvarer, mel, krydderier og lignende, som står på den øverste hylde… Til højre fylder emhætten lidt, men jeg har fået plads til mit bestik foran, et par kurve til snacks & slik – og så alle mulige ting til at pakke ting ind i!

Nu spørger I måske, hvor pokker jeg har alle mine køkkenting – for dem var der da ikke mange af… Men jeg har rigtig mange, jeg har faktisk flere køkkenting end tøj, og derfor opbevarer jeg dem i den højre del af garderobeskabet, som det ses på ovenstående billede;-) På de fire midterste hylder står der alt muligt, og nu vil jeg gå det igennem hylde for hylde – for det er lidt en opfølgning på min flytteliste til køkkenet!

På den øverste af hylderne med køkkenting har jeg, som det ses, nogle skåle, et rivejern, en målekande, et sæt glasskåle, en termokande, en lille elkedel, en 3-i-1-blender & så en masse køkkenredskaber – og nu kommer mit tredje tip, nemlig at opbevare køkkenredskaberne i sådan en glaskrukke eller noget ligende<3

På den hylde er det vidst også til at gennemskue, hvad det er for nogle køkkenting;-) Det er opbevaringsbøtter, skærebrætter, ramekiner, måleskeer, en varmebriks, en vægt, glasskole & asietter!

På denne hylde nedenunder opbevarer jeg mit porcelæn & mine ildfaste fade<3

Til sidst er der mine gryder & pander, og jeg kan ligeså godt indrømme med det samme, at det slet ikke er nødvendigt med så mange… Den store pande er ubrugelig i & med mine blus er ret små, og de store gryder er sjældent i brug – dog er en kasserolle et musthave, for den er i brug minimum en gang dagligt;-)

Det var så min køkkensamling og mit lille køkken – jeg håber, I fandt det lidt interessant! Rigtig god efterårsferie til jer som har det, husk at I kan få ideer til, hvad tiden skal bruges på her;-)

Smil til dig!
Laura // LMinside<3