Sidste uge var en rigtig solskingsuge, som jeg skrev om her. Denne uge fortsatte i samme travle tempo, dog opstod der pludselig nogle markante ændringer i planerne.
I dag vil jeg dele en opskrift på kylling i kokos, der er perfekt til netop disse uger, hvor det hele skal gå lidt hurtigt og være nemt. Og så er den genial til at få brugt de sidste slatne grøntsager i køleskabet inden en forlænget weekend – som I forhåbentlig indledte med disse varme hveder.
Kylling i kokos
Ingredienser til 2 personer:
- Lidt olie
- 1/2 løg (gerne rødløg)
- 1 fed hvidløg
- Et par håndfulde grøntsager fx champignon, squash og/eller rød peberfrugt
- 1 kyllingebryst
- 1/2 dåse kokosmælk (2 dl)
- 1 tsk honning
- Salt, peber, paprika og oregano
- Evt. tørrede limeblade
- Skær grøntsager og kylling i tern, og steg det i olie i bunden af en gryde.
- Når kyllingen og grøntsagerne er brunede, hældes kokosmælken over – her kan eventuelt tilføjes lidt vand
- Smag til med honning og krydderier, inden retten serveres sammen med nogle ris.
Tre helt simple trin – så bliver det ikke meget nemmere. Husk som altid at dele jeres ret på Instagram med hashtagget #LMikøkkenet, hvis I vil vise jeres kreation frem.
God store bededag.
Andre opskrifter med champignon, squash eller kylling:
Cremet kylling & champignon
Pastaret med kylling & squash
Grøntsagslasagne med masser af smag
Smil til dig!
Laura // LMinside<3