Hvor fører vejen hen?

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at jeg har fortalt jer lidt om mine fremtidsplaner og tanker om fremtiden. Hvis I ikke har læst de første indlæg, kan I læse om min kommende ungdomsuddannelse her og om at flytte hjemmefra her.

Jeg havde faktisk planlagt at skrive lidt om mit drømmejob for nogle uger siden, men fra siden praktikken at have været meget sikker på, at det var det jeg skulle og ville, er jeg ramt ind i en periode med usikkerhed.

Jeg er stadig helt forelsket i jobbet og uddannelsen som pædagog, og jeg følte mig meget hjemme i vuggestuen. Jeg blev overraskende ked af det, da praktikken sluttede, og jeg tænkte på børnene og pædagogerne hver eneste dag de næste mange måneder – det er uden tvivl et job for mig, men er det nok for mig?

Uddannelsen og jobbet er uden tvivl varieret og består af nogle fantastiske elementer, men der er også bare så mange andre ting, der ville være spændende og interessante – og sådan et dilemma står jeg i på mange områder, og det vil jeg prøve at sætte jer lidt ind i her.

1 år og alt for mange muligheder…

Den beslutning jeg har været allermest i tvivl om men samtidig 100% sikker på, er mine planer for næste år – som indlægget her handler om. Jeg hviler fuldstændig i min beslutning om at tage direkte på gymnasium nu her efter sommerferien, og jeg glæder mig så ufatteligt meget.

Det er det, jeg allerhelst vil, men samtidig er der så mange andre ting, jeg også gerne vil – eller rettere sagt ville ønske, at jeg ville. Der er så mange muligheder og særligt efterskole, udveksling og HHX, er nogle af de ting, jeg tænker, ville have været mega fedt. Det er fantastiske oplevelser, og jeg kan kun forestille mig, hvor fantastisk et år på efterskole eller i udlandet må være.

Jeg kan sætte mig ind i, hvor fed en uddannelse eller mulighed det er for dem, som interesserer sig for det – og det er det, jeg glemmer. Jeg ville ønske at økonomi, rejser, udlandet, sport og alt det interesserede mig, men jeg glemmer nogle gange, at det i bund og grund ikke interesserer mig.

Jeg synes det er spændende, og det synes jeg generelt om alt det, man kan fordybe sig i – men det er fordi, jeg ser det fra andres vinkel og sætter mig ind i, hvor lykkelige de bliver af det.

Mærk efter!

Det gik op for mig, at for at beslutte mig for alle de mange spændende muligheder, blev jeg nødt til at mærke efter, hvad der ville være spændende for mig – og sådan vil jeg anbefale jer at træffe alle lignende valg i jeres liv. Efterskoleåret er det måske vigtigste og bedste år i elevernes liv, men det at skulle være sammen 24/7 ville ikke være det for mig.

Et udvekslingsår er den fedeste og mest dannende uddannelse, men jeg kan bedst lide Danmark, og jeg er ikke klar til at blive en del af en fremmed familie. HHX er en fantastisk uddannelse, hvor folk kan fordybe sig og udvikle sig indenfor deres interesse for økonomi, innovation og alt det der – men jeg er meget mere til alt det humanistiske.

Sådan gik det op for mig, at selvom de tre og alle de andre muligheder er lokkende, så er det ikke det rigtige for mig – tror jeg da. Jeg fulgte min mavefornemmelse, hvilket jeg uddyber i indlægget om det – for der var jo også lige det med, at jeg forelskede mig i gymnasiet under brobygningen.

De næste tre år af mit liv…

At ville det hele og kun kunne det halve…

Vi holder os lige omkring gymnasiet og mavefornemmelserne, for selvom der ingen tvivl var om gymnasiet, så har jeg godt nok været i tvivl om studieretningen – som jeg forestiller mig, at mange af jer andre også har været.

Som jeg skrev før, ejer jeg ikke et talent inden for sportens eller kreativitetens verden, jeg er en af de der boglige typer – trist men sandt (kan diskuteres).

Det betyder at jeg stort set synes alle fag er spændende, i hvert fald hvis man ikke har en dårlig lærer. Derfor var det vildt svært at skulle vælge studieretning, valgfag og alt det der. I ottende sad jeg bare og så på alle fagene og tænkte, at jeg ville have dem alle – for som sagt kan fordybelse gøre næsten alt spændende.

Følg dit hjerte og din mavefornemmelse!

Det gjorde heller ikke valget nemmere, at jeg, som jeg afslørede i dette indlæg, klarer mig i alle fagene, og derfor ville kunne gennemføre uddannelsen på de fleste af studieretningerne. Heldigvis er min interesse indenfor det naturfaglige ikke så stor igen, om det så er lærernes skyld, eller om det bare er fordi, det humanistiske interesserer mig mere, ved jeg ikke endnu.

I hvert fald fik jeg til min egen ærgrelse valgt en masse fag fra og stod tilbage med to studieretninger og valgmuligheder, der i sidste ende bestod af præcis de samme fag. Jeg endte med at vælge Fransk A, Engelsk A & Psykologi B, og så håber jeg bare, at det er det rigtige valg – ellers så kan man jo skifte klasse, men det er trods alt kun tre år.

Igen fulgte jeg mit hjerte og mavefornemmelse, og jeg skriver måske snart et indlæg om at gøre det, på trods af alle andres bemærkninger og alle tvivlsprederne.

At kunne nå det hele & kun at have lov til en ting…

Lige nu irriterer det mig lidt, at man ifølge regeringen kun skal have en uddannelse og et job. Følger vi regeringens reformer kan vi sidde i samme job i 50 år uden forandring – det vokser samfundet ikke af. Der er så mange ting, jeg gerne vil prøve, og selvfølgelig skal jeg da også det.

Denne beslutning handler om præcis det samme som de ovennævnte – at ville det hele, kun at kunne en eller få ting, og at vælge ud fra sin mavefornemmelse. Jeg skal nok finde ud af, om jeg helst vil være pædagog, psykolog, lærer, forfatter, blogger, selvstændig eller måske endda hjemmegående – mulighederne er mange ligesom de kommende arbejdsår.

Livet er langt nok!

Livet er langt, vi kan nå det hele, og der er ingen grund til at stresse over fremtiden eller beslutningerne i den. Det skal jeg i hvert fald øve mig i at huske, for som I nok kan fornemme, er jeg ikke ligefrem verdensmester i at leve i nuet.

Jeg håber, at dette indlæg var brugbart og gav lidt mening. I må endelig skrive i kommentaren, hvordan I træffer sådanne beslutninger. Vi skal huske at leve i nuet, og vi må ikke miste os selv og vælge udelukkende med fornuften, når vi skal igennem hele dette uddannelseshurlumhej – men det er lettere sagt end gjort.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’