Hvor fører vejen hen?

Dette indlæg bliver nok ikke så velformuleret, for der findes simpelthen ingen ord der kan beskrive dette, som jeg på trods af ordmanglen vil prøve at beskrive;-) Det er så vildt, sindsygt & ikke mindst surrealistisk som noget kan blive! Det er trist, vemodigt & hårdt, men samtidig er det fantastisk, glædeligt, utroligt & helt ubeskriveligt overvældende…

Der er kun syv nogenlunde almindelige skoledage tilbage, og om kun 10 døgn så sidder jeg til afgangsfest og fejrer en forhåbentlig vellykket afslutning af sidste skoledag, de sidste 10 års skole & de hele 2000 skoledage – det er simpelthen for vildt! Det er sindsygt…

Det er 10 år af mit liv, jeg har brugt på den skole, det er 2000 gange, jeg er blevet vækket til endnu en skoledag, det er 4000 gange, jeg har trasket mine 200 meter til og fra skole – og nu er det slut! Det er slut, jeg kan se enden på det hele – og jeg kan ikke bare se den, jeg kan røre de;-)

På trods af at jeg altid har været glad for skolen, er det godt nok rart og lettende at kunne se slutningen på den – for de sidste 2 år med skolereformen har godt nok været hårde & nedslidende, og den reform har hevet al skoleglæde ud af mig…

Godt nok er det rart, at det er slut, men hold nu op hvor er det også vemodigt – eller rettere sagt specielt… For det første skal man jo sige farvel til alle ens lærere, klassekammerater & venner, og det bliver godt nok ikke særligt sjovt – det er jo de eneste mennesker, jeg kender, dem jeg har været sammen med hver dag siden dagplejen, børnehaven, børnehaveklassen eller 7. klasse, så det bliver trist men også godt<3

Derudover har selve skolen jo altid været en stor del af mit liv om som mit andet hjem, eftersom min mor er lærer, hendes venner er lærere og at jeg altid har været tilknyttet til den, også inden jeg startede – da den nærmest ligger i baghaven, er den jo det første jeg ser hver evig eneste morgen, når jeg slår øjnene op;-) Men nu er det slut, nu er det vores tur til at kaste karameller til de små, synge en sidste sang og så sige endeligt farvel – for nu er vi ikke længere de små, vi er de store, og det er blevet vores tur!

Selvom der er så mange ting, der ændres, og som jeg skal sige farvel til, bliver det rart – for selvom jeg formentlig mod min vilje fælder en enkel tåre eller to på næste fredag, bliver det sørme også rart at komme videre! Jeg har lært, hvad jeg skulle lære… Jeg har set, hvad jeg skulle se! Og jeg har mødt de mennesker, jeg skulle møde<3

Jeg har læst bogen igennem forfra & bagfra, på hovedet & på siden, og jeg har færdiggjort dette kapitel af mit liv – nu er jeg mere end klar til at komme videre! Jeg skal ude og møde nye mennesker, ud og få nye udfordringer, ud og tage hul  på et nyt kapitel, og ikke mindst skal jeg ud og bruge, hvad jeg har lært<3

Jeg kan mærke det, hver en lille del af mig skriger efter at komme ud og opleve, på at komme videre, på at lære mere og på at udforske mig selv og denne verden;-) Lige nu kan jeg ikke mærke nogen sorg og endnu heller ikke noget savn, for det er ikke længere det rigtige sted for mig, min tid her er løbet ud, og nu skal jeg videre ud og finde et nyt sted – som jeg jo har fundet her!

Jeg føler ikke længere det er her, at jeg hører til, jeg føler mig ikke hjemme her mere, eller som om at jeg stadig passer ind – og det er bestemt ikke skolens skyld, det skal være sådan, for hele formålet er jo at kunne finde et sted hvor man passer endnu mere ind<3

Det er lige gået op for mig, at dette indlæg da skal ind i serien “Lidt om fremtiden“, for det handler jo egentlig om, hvorfor jeg har valgt at tage på gymnasiet efter 9. klasse og flytte hjemmefra allerede nu… Mange af jer sidder nok smilende og tænker tilbage på dengang, I afsluttede folkeskolen, og hvor umodne og fjollede i ligesom mig var dengang – I ryster sikkert også på hovedet af mine tanker her, ligesom jeg kommer til om nogle år;-)

Forhåbentlig har jer læsere på min alder og yngre fanget essensen af mit indlæg, om hvordan man ved, om man er klar til at afslutte folkeskolen efter 9. klasse – hvis I skulle være i tvivl, så tror jeg at mange kan mærke det, og at I skal mærke efter og føle jeres hjerte & mavefornemmelse<3

Tak fordi I læste med endnu en gang, og husk at like bloggen på Facebook, hvis I vil læse mere om min fremtid & hverdag!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’