Forsinkede tanker

Jeg er lidt tom for ord i disse dage – måske tankevirksomheden blot er lidt mindre (interessant), når kalenderen siger sommerferie. Men så er det godt, at jeg resten af året har så mange tanker, jeg ikke kan nå at dele dem alle – dem får I derfor i dag.

Læs også: Mister mig selv

Det undrer mig dog stadig, at jeg endnu ikke har skrevet dette indlæg, for det omhandler noget af det, som fylder i min hverdag og en stor del af mit liv. I dag vil jeg nemlig dele mine tanker om, hvad jeg håber min fremtid vil bestå af i forhold til uddannelse og job.

Hvorfor drejer en stor del af mit liv allerede sig om en uddannelse, der ligger langt fremme i tiden? Det er naturligvis heller ikke selve uddannelsen, jeg bruger tid på i min hverdag nu, men det er inden for det samme område.

Hvorfor? Fordi jeg tror, vi som mennesker har det bedst i livet, når vi bruger vores tid på noget meningsfuldt – vores passion. Så selvfølgelig vil jeg gerne beskæftige mig med min passion og studere samt arbejde inden for det område.

Min passion og drømmeuddannelse

Hvad er det så for et område? Det ved I allerede, hvis I har læst mit gæsteindlæg hos fabelmor.dk her, hvor jeg besvarer nogle spørgsmål om min passion. Har I ikke, får I svaret her: Psykologi.

Min passion er at formidle om mennesker til mennesker – at lære og lære videre med det formål at øge forståelsen af os selv og hinanden. Derfor er det selvfølgelig oplagt, at søge ind på psykologistudiet, når gymnasie og sabbatår engang er overstået.

Vil I vide, hvordan jeg fandt ud af, hvad min passion var, har jeg en guide til at finde jeres her. Først og fremmest vil jeg dog anbefale jer at læse Nu ved jeg (ikke), hvad jeg vil – Lidt om fremtiden #5, som er en optakt til dagens indlæg.

En omvej i protest

Førnævnte indlæg handlede netop om at turde følge sin mavefornemmelse og passion, men også om ikke at turde det – for det har jeg ikke og kan stadig have svært ved. De forventninger samfundet har, frygten for fiasko og andre ting fra dette indlæg kan være store forhindringer på vejen for mange af os unge.

Har I læst med helt fra bloggens opstart, skal I for det første have et uendeligt stort tak. Men I huske måske også, jeg under min erhvervspraktik skrev, at jeg gerne ville læse til vuggestuepædagog – at det på det tidspunkt var drømmejobbet.

Læs også: Min mening: Frygten for livets omveje

Hvorfor gjorde jeg det, når psykologi og formidling altid har været min store passion? Jeg ved det ikke præcist, men det er en kombination af flere ting – hvor den ene grund selvfølgelig er, at jeg synes det er et skønt fag.

Men det var lige så meget for at have et mål til at motivere mig, og det er også psykologistudiets rolle i min hverdag nu. Jeg holdte fast i, at drømmen var at læse til pædagog, lidt for længe i ren protest mod andres indvendinger. Men efter gymnasiestarten, har jeg måtte give dem ret.

Jeg har måtte give dem ret – jeg skal ikke være vuggestuepædagog hele livet. Ej heller folkeskolelærer, som ellers helt oprigtigt var min drøm i halvdelen af mit liv. Men selv dengang vidste jeg også godt, at selvom det er et fantastisk fag, når ens passion er at formidle, så var der et andet fag, jeg brændte mere for.

Den lille skrigende stemme i baghovedet

Jeg husker en episode helt klart (faktisk flere), hvor en klassekammerat spurgte, hvad jeg ville være, når jeg blev stor. Jeg svarede som altid lærer. Det var det, der kom ud af min mund og overdøvede den lille stemme i mit hoved og insisterende mavefornemmelse, der sagde psykolog.

Men sagen i mange år har netop været, at jeg ikke ville være psykolog. Jeg vil gerne læse psykologi, men jeg vil ikke nødvendigvis være psykolog – hvilket jeg også er blevet frarådet. Men når man er lille er verden lidt firkantet – man læser til gartner, bliver gartner, læser til lærer, bliver lærer, læser til psykolog og bliver psykolog.

Læs også: Find jeres passion

Det ved jeg heldigvis nu, ikke er sandheden. Der er så mange jobmuligheder i alle afskygninger, når man har taget en universitetsuddannelse – og også muligheden for at skabe sin egen karrierevej.

Så ja, jeg ved, jeg vil læse psykologi, hvis jeg kan komme ind, men jeg ved ikke, hvad min stilling bliver. Jeg har en præcis jobtitel endnu, men jeg prøver blot at følge mit fyrtårn og fornemmelserne fra dette indlæg.

Foreløbige fornemmelser

Og når jeg lytter til mit hjerte, kommer det med nogle af de samme fornemmelse og overskrifter, som når som lille dagdrømte eller blev spurgt om: “Hvad vil du være, når du bliver stor?”

Det er ikke sikkert, at disse ting forbliver det rigtige for mig, og at jeg ender med at beskæftige mig med dem – men her er de nøgleord, jeg tror kommer til at beskrive min fremtid i forhold til dette emne.

Læs også: Nu ved jeg (ikke), hvad jeg vil – Lidt om fremtiden #5

Formidling – i form af bloggen her, bøger, foredrag, undervisning, kurser eller noget helt andet. Jeg kommer til at formidle, for det kan jeg slet ikke lade være med. Jeg vil altid være forelsket i ord, for de er nøglen til at forstå hinandens virkeligheder.

Psykologi –  den egentlige nøgle til at forstå hinandens virkeligheder. Ligesom jeg faldt for i formidlingsdelen af lærerjobbet, forelskede jeg mig i teoridelen af pædagoguddannelsen. Ja, jeg er egentlig faldet for alt teori om, hvordan vi mennesker virker.

Mennesker – fordi jeg er overbevist om, at det er os mennesker som individer og samfund, der kan ændre verden. Og der er i den grad brug for forandring i verden – vi er nødt til at begynde og se hinanden igen, som mennesker.

Ligegyldige liv

Hvornår er ens liv og eksistens ikke ligegyldig? Når man har gjort en forskel i den forstand, at bare et enkelt liv eller noget større ikke ville have været den samme, hvis man ikke havde været i live. Så det er det, vi alle, eller i hvert fald jeg bestræber mig på – og det er jo så simpelt og næsten uundgåeligt.

Et enkelt liv skal vi påvirke, og det gør vi allerede fra før, vi overhovedet bliver født. Det er vidt ikke så svært ike at være ligegyldig, men når nu vi er her, kan vi lige så godt prøve at få endnu mere mening ind i livet.

Læs også: Bag facaden: Om (ikke) at gøre en forskel

Det er i hvert fald det, jeg vil prøve på. At leve et meningsfuldt og passioneret liv, som hele tiden er værd at leve, fordi det fletter sig ind i andres liv – blandt andet igennem beskæftigelsen med min passion, som I har læst om nu.

Er I overraskede? Det tror jeg næppe, for blot på i disse ord, er det vidst ret tydeligt, at jeg både reflekterer og formidler. Til gengæld er jeg overrasket over, at der skulle gå så længe, før jeg turde stå ved mit drømmejob, så lad mig høre: Hvad er jeres drømmejob, og hvordan fandt i ud af det? Hvilke omveje har I været ude på?

Uanset hvor I er endt, og hvor I står, ønsker jeg jer alt held og lykke med at leve livet lige netop derfra.

Doing what you like is freedom.
Liking what you do is happiness.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’