Dagens spørgsmål

Jeg er over en måned inde i sommerferien, og sjældent har jeg været så meget i nuet som i disse dage. Jeg skifter mellem at flyde rundt i det blå ocean og være ved at smelte i sommersolen.

Men samtidig med at jeg bare er til lige her i nuet, tænker jeg en del over fremtiden – særligt efter jeg udgav Hvad vil du være, nå du bliver stor? – Lidt om fremtiden #6 for et par uger siden.

Nu ved I, hvad jeg vil studere, og næste spørgsmål er så hvor. Hvor vil jeg studere, hvor flytter jeg hen efter gymnasiet, og hvor vil jeg bo på længere sigt? De spørgsmål besvarer jeg i dagens indlæg.

Feriedestinationer som fyrtårn

Da jeg var på ferie med mine venner i Aarhus for en uge siden, overraskede det mig endnu en gang, hvor stor betydning ens boligsituation og -placering kan have. For øvrigt havde vi den hyggeligste tur – sikke mange gode minder vi har taget med hjem.

Vi boede i den fineste taglejlighed tæt på alting, men den lå stadig i en rimelig stille gade. Alligevel var der en konstant bilstøj, baggrundsstøj og larm hele turen. Vi kunne godt høre, at vi var i en storby – og det gjorde mig så uendelig træt.

Vi blev alle helt trætte og fyldt op på turen, og det tror jeg netop handler om destinationen. Da vi i vinterferien var i sommerhus på Langeland, var oplevelsen en hel anden.

Jeg skrev om turen her, hvor det gik op for mig, at det bragte mig stor glæde at bo så fredeligt i naturen og tæt på vandet. På begge turene er jeg altså blevet bekræftet i, at det på sigt giver mest mening for mig at rykke lidt ud. Ud af storbyen og ud i naturen – ud til vandet.

Så det er mit pejlemærke nu, de fornemmelser jeg følger – mit fyrtårn. Jeg kan mærke, når noget er rigtigt og forkert, hvilket er en gave, som dog komplicerer tingene lidt ind imellem.

Det er fint at vide, hvor det er rigtigt for mig at bo med mit sensitive sind. Til gengæld kan jeg også mærke, når jeg er et forkert sted, hvilket jeg formentlig vil komme til at være.

Studiested

Jeg er ikke engang 18. Jeg skal ikke ud at købe hus, mit rådighedsbeløb er begrænset, og jeg kan ikke bare flytte hvor som helst hen – der er også lige en uddannelse, der skal tages højde for.

En bonus ved Aarhus-turen var dog, at den hjalp mig til at beslutte, hvor jeg vil studere. Som I ved fra de forrige fremtidsfortællinger, vil jeg gerne læse psykologi – og lige nu vil jeg gerne gøre det på Syddansk Universitet (SDU) i Odense.

Jeg har været i tvivl af flere årsager, hvilket er klart, når man jo ikke kender byerne og universiteterne. Til gengæld har jeg gennem de mange foredrag i ATU samt mit forløb på OUH lært SDU og Odense godt at kende.

Oprindeligt var SDU dog ikke førsteprioriteten, da deres psykologiuddannelse er meget naturvidenskabelig sammenlignet med på Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU).  Siden da har jeg dog fået øjnene op for, at det netop er i mødet mellem fysikken og psyken meget af det interessante sker – tænk bare på mit indlæg om D-vitaminmangel.

Forbipasserende

Går her,
hvor mennesker er flest.
Alligevel er det her,
jeg føler mig alene allermest.
Tusinde vinduer
som tomme øjne,
der maskerer hvem vi er
ganske nøgne.
Sorte og gule glas
skygger for det bagved,
så vi sikrer os, at ingen
noget om det ved.
For bag ved er der liv,
men det må de forbipasserende ikke se.
De må ikke se hinanden i øjnene,
for hvad ville der så ske.
Sådan øges afstanden,
alle andre bliver så fjerne,
fordi vi ignorerer hinanden
for om os selv at værne.

Rent fagligt er jeg altså mest tiltrukket af SDU’s studieordning, men jeg skal nok lade være med at gå mere ind i det, inden det bliver for psykologinørdet. Der er jo også så meget andet end det faglige.

Det sociale aspekt fylder meget mere i mit valg af videregående uddannelse, end i mit valg af ungdomsuddannelse. Jeg valgte nemlig min STX ud fra det faglige, selve skolen og byen – selvom det måske ikke er det optimale sted for mig socialt.

Det tror jeg til gengæld SDU er, af flere årsager jeg nok ikke kan uddybe uden at lyde meget fordomsfuld. Men i dette virvar, må man jo blot gå med sin mavefornemmelse.

Jeg har fra start udelukket KU, da jeg simpelthen ikke kan bo i København. Selv Odense synes jeg stadig er for stor, hvorfor hovedstaden og Aarhus nødvendigvis må være endnu værre.

Jeg begynder dog at se Odense som en mulighed, selvom jeg stadig godt kunne overveje at blive boende i min nuværende by, der kun er en halv time fra universitet i bil.

Tomme overvejelser

Som I kan fornemme, gør jeg mig mange overvejelser, og der er meget at tage hensyn til. Jeg er endnu kun i gang med at finde ud af, hvilke værdier og faktorer, der vægter højest.

Heldigvis er der jo god tid til at beslutte mig – før jeg skal tænke på videre uddannelse, skal jeg jo lige have fundet en bolig til mit sabbatår. Hvem ved? Måske det slet ikke er psykologi og universiteter, jeg tænker i to år fra nu.

Alt kan ske, og det er langt fra sikkert, jeg kan komme ind på psykologi med de nye tårnhøje adgangskvotienter. Det er fuldstændig skørt at måle ansøgernes evne til at arbejde med og forstå mennesker ved at se på karaktergennemsnit – men alle disse uddannelsestanker kan I (gen-)læse her.

Jeg vil sige tak for, at I har læst med hele vejen herned. Jeg håber ikke indlægget har været for rodet – varmen stiger mig lidt til hovedet.

Til gengæld håber jeg, I vil lade dette være et eksempel på, at man ikke behøver at have sit liv planlagt til punkt og prikke – selvom jeg nok ikke er det bedste eksempel derpå.

Hvad var vigtigst for jer, da I skulle vælge bolig og by?

Det handler ikke om at finde et sted at bo,
Det handler om at finde et sted at leve.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’