varmen

Der er noget ved december, som jeg sidder her i en lun togvogn og ser Danmark passere forbi. Vores lille landet er dækket af et tyndt lag sne, og det er som om, at freden fulgte med det. Som om der har lagt sig en ro over alt – som om larm og ufred slet ikke er en mulighed længere.

De smukke iskrystaller har stoppet søernes liv ved overfladen. Ingen bølger, ingenting. Her fra toget føles alt andet også lidt sådan. Lidt som om kulden har frosset tiden, frosset alt. Overfladen er frosset, men under isen står intet stille.

Her er ingen mennesker, kun få steder dyrespor eller nysgerrige fasaner, men selv fuglene er stille. Alligevel har jeg aldrig set Danmark så levende, så idyllisk, så varmt. Idyl, det er, hvad det er – med vidtstrakte hvide marker og nøgne træer. Selvom alt det hvide minder os om dem tilhørende bidende kulde, har Danmark aldrig føltes varmere.

Det er som at sidde ved en brændeovn, her ved de små bindingsværkshuse, hvor røgen, der stiger op fra de mange skorstene, får mit håb til at stige med op. Den vidner om varmen i husene, i danskerne. Pludselig husker jeg, at det stadig er i os, at vi stadig kan,  at vi stadig er et varmt folk, selvom det ikke altid ses på de solrige sommerdage.

varmen

Det er som om at alle fordomme og fremmedhad forsvandt som sneen faldt, nu er der kun varme tilbage. Når kulden overtager alt ude, stimler vi sammen inde for at holde varmen. Og for en gang skyld ikke kun for selv at holde varmen, men også for at holde andre varme.

I december gør vi noget for hinanden, for andre, for alle. Kulden for den indre varme i folk til at stige, og pludselig brydes jeg, dig, vi og dem. I december er alt erstattet af et os.

Ingen lukkes ude i kulden, det kræver blot et bank på en dør, og så åbner den ind til en varm julestue. Derinde er det de klassiske traditioner og velkendte glæder, vi er fælles om.

For en gang skyld er det dem og alt det gode vi er fælles om, i stedet for vores fælles utilfredshed og ulykkeligheder. For en stund glemmer vi krig og ufred, Trump og bandekrig, og nyder alt det gode til trods.

Ikke at alt det dårlige ikke sker, og at mennesker ikke lider, men i december husker vi også alt det gode. Vi ser og mærker vores held og hinanden, for nok bringer brok os sammen, men ligeså gør glæden.

Så lad os nyde julelysene ude i mørket, og den glødende varme inden i os. Lad ikke julestressen overtage glæderne, for glæderne ligger lige der foran os – vi skal bare vælge at se dem.

Hav en dejlig december, og husk at alle fortjener at blive holdt varme.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’