Jeg ved godt, at jeg har nævnt vejret alt for mange gange på bloggen, men det er altså fordi, at jeg stadig bliver overrasket over, hvor meget vejret påvirker mit humør og velbefindende…

Det er helt vildt så meget foråret motiverer mig til alt muligt, de sidste par dage har været helt fantastiske, hvor jeg, på trods af at par meget triste nyheder, har oplevet sådan nogle små momenter af lykke – i fredags var der intet, der kunne få mig ned med nakken, og jeg har de sidste par dage valgt rigtigt, været udenfor og alt muligt;-)

At være udenfor vil sige at jeg i går gik en lang tur og i dag cyklede en, hvor jeg igen tænkte lidt over dagens emne, som fra start af har været et emne, jeg ville skrive om herinde – og så er I jo velkomne til at smide jeres mening!

Hvor hilser folk?

I påsken var min mors familie herovre, så min søster, hendes veninde, min grandkusine og jeg var nede i byen for at købe årets første is – det er da ikke for tidligt vel? På vej hjem hilste jeg på en rengøringsdame fra skolen, og jeg skal da lige love for at min grandkusine gloede noget på mig… Jeg forstod det ikke helt, indtil hun, efter jeg havde hilst på nogle flere bekendte eller fremmede, som vi passerede, spurgte, om jeg hilste på alle, jeg mødte;-)

Det er faktisk noget jeg har tænkt meget over siden i sommers, hvor jeg udforskede andre dele af Europa, og særligt på mit arbejde er det noget jeg tit undrer mig lidt over – for ja, jeg hilser på dem, jeg møder på vej!

Better to be the one that smiled

than to be the one that didn’t smiled back!

Naturligvis hilser jeg ikke på hver eneste en, og det er jo heller ikke en længere samtale – et lille nik, et smil eller et hej er alt hvad der behøves, for at vise, man lægger mærke til folk omkring en<3

Indtil i sommer har jeg altid troet, at man hilser på hinanden alle steder – også dem man ikke kender, men sådan er det åbenbart ikke… Jeg tænker, at det med at hilse på hinanden eller sågar alle er en karakteristisk del af de små samfunds kultur rundt om i Danmark og resten af verden!

Det er i hvert fald et kendetegn ved den ærøske kultur, og eftersom jeg er vokset op med det, falder det mig helt naturligt! Så naturligt at jeg åbenbart gik og nikkede og smilte til alle folk på gaden i Tyskland – der gik lige et par dage inden, jeg opdagede, hvorfor folk kigge underligt tilbage på mig;-)

Hvorfor hilser folk?

Nu nævnte jeg at det hovedsageligt er i de mindre byer og samfund, at folk hilser – jeg ved godt, at alle folk hilser på dem de kender, men nu tænker jeg sådan på, det med at hilse på alle selv de fremmede;-)

Jeg tænker personligt, at det er, som jeg var inde på i dette indlæg om Ærø, fordi at alle kender alle… Uden for højsæsonen er et jo ikke fremmede ansigter, man møder på gaden, men folk som man enten kender eller ved, hvem er, så selvfølgelig hilser man på dem<3 Det er almindelig høflighed, og det er vel også derfor, at vi også hilser på turisterne – ærøboerne har jo et ry for at være meget gæstfrie…

Jeg synes ikke, at der skal en særlig stor forskel på indbyggertallene, før at man kan mærke forskel på det med, hvor mange der hilser – selv her på vores lille ø, kan man mærke forskel på, hvor stor byen er;-) Generelt kommer man bare hinanden mere ved, jo færre indbyggere man er!

Når jeg er på arbejde, går jeg altid og gætter på, hvor folk kommer fra, udfra hvordan og om de hilser… Det lyder virkelig fordomsfuldt på en eller anden måde, men det er jo bare for sjov, og det kan faktisk lade sig gøre;-)

Turister bliver ofte meget forbløffede, mens at nogle, særligt dem fra store byer undgår en lidt bevidst men diskret… Da jeg var på lejrskole i København i sommers, var det virkelig underligt på Strøget, det med at folk gik meget målrettet i deres egen lille boble uden at lægger mærke til folk omkring dem!

Jeg tror netop at hilse, er et udtryk for at man kommer hinanden ved, at man anderkender og lægger mærke til hinanden, og at man er samme sted, man har det til fælles og bliver på den måde hinandens næste<3

At hilse er et udtryk for at man kommer hinanden ved<3

Så hils dog!

Selvom det en gang imellem er lidt akavet at hilse, fordi man ikke lige ved, hvornår man skal kigge op og hilse på hinanden, eller at den anden part ikke gengælder hilsnen, så gør det dog!

Som I kan se på det øverste billede af en ordbog, er en hilsen en måde at vise, at man anerkender og ser hinanden – og det er altså vigtigt at anerkende og bemærke sine medmennesker, for nogle er jeres hilsen den eneste kontakt de har til andre mennesker<3

Nu vil jeg gerne lige understrege, at jeg ikke er nogen helgen eller selv altid hilser, for det gør jeg ikke… Jeg hilser på de folk, som jeg skaber øjenkontakt med – hvis folk kigger den anden vej, hilser jeg selvfølgelig ikke!

Der er også steder, tidspunkter og steder, hvor det ikke passende, eller hvor man slet og ret har haft en rigtig møgdag – men jeg prøver generelt at hilse og smile til folk, for der altså ikke noget værre end at få et surt blik igen;-)

Når jeg er af øen eller ude af landet går der som sagt et par dage inden, jeg vænner mig af med at hilse, hvilket fører til mange mærkelige blikke – på brobygning på mit kommende gymnasium lidt over et år siden opdagede jeg hurtigt, at det åbenbart ikke var normalt at få øjenkontakt og smile til folk på gangen, hvis man er fremmed<3

Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville stoppe med at hilse på folk, bare fordi at jeg var et sted, hvor de ikke gjorde det – men det er jeg nu ikke så sikker på længere… Bare at jeg har været væk en uges tid, skal jeg vænne mig til at folk herovre gengælder øjenkontakten og smiler – man vender sig virkelig hurtigt til at folk passer sig selv, og man begynder hurtigt at koncentrere sig mere om sig selv, hvilket jeg ikke tror r særligt sundt – så hils dog!

Jeg skal da lige love for at indlæggene bliver lidt lange for tiden, men det skyldes vel, at der går lidt for lang tid mellem dem<3 Så må I læse dem ad flere omgange, hvis det er, for denne tid vi går i møde, efterlader vidst ikke meget tid til at blogge;-)
I må i hvert fald have det godt indtil næste gang, og så husk lige at send et par smil til folk omkring jer!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’