Der er kun få timer tilbage af den tiltrængte påskeferie, og jeg sejler netop nu tilbage mod fastlandet. Heldigvis har jeg både nogle gode minder og lidt ro med i bagagen.

Jeg har gået og glædet mig i et år og trippet i flere uger, mens jeg ventede på påskelørdag – årets højdepunkt. Lyder det underligt, at påskelørdag skulle være årets store dag, så er I nok ikke blive introduceret for Ærøboernes påsketraditioner endnu. Men det gjorde jeg ellers sidste år, så smut ind og læs om påske på Ærø her.

I år valgte jeg, som jeg reklamerede for på Facebooksiden, at lade jer følge dagen på Snapchat. Til alle jer, der ikke er på Snapchat, kan I her se de fleste af billederne. Dette er taget, da vi ankom ved middagstid.

Som skrevet i det andet indlæg er påskelørdag årets første strandtur, og på trods af vejret var i år ingen undtagelse. Vi har før siddet på stranden, hvor det sneede i bålet.

I år skiftede vejret bare hele tiden; hagl, regn, sol, vindstille og blæst – vi var hele vejen rundt. Jeg kørte ud med min familie efter den første store byge, men som det ses på billedet herover, kom der lige en til.

Bålet gik ikke ud på trods af regnen, og vi fik sat æggene over. Jeg kan godt høre, at det lyder meget underligt at koge æg i havvand på stranden i april, eller det gjorde mine venner fra gymnasiet mig opmærksom på. Men tænker I sådan, så husk nu at læse sidste års indlæg.

Vi lavede traditionen tro også snobrød, og de smagte helt perfekt; sorte udenpå rå indeni.

Jeg fik ikke taget et godt billede af alle de fremmødte, men I kan måske fornemme de mange biler på det øverste billede.

Da jeg havde spist ved min families bål, smuttede jeg hen til nogle af mine venners lille lejr, og bagefter hen til to andre bålsteder. Jeg mødtes så nede ved en af mine venner med dem fra det første bålsted om aftenen, hvor vi hyggede nogle timer, inden vi skulle videre i byen.

Alt i alt var det en perfekt påskelørdag, og det betyder så meget mere, at kunne ses med alle de gamle venner fra øen, når nu man ikke længere på der. Jeg håber, I har haft en skøn påskeferie. Hvad har I lavet i den, og har I nogle påsketraditioner?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’