Velkommen tilbage til LMinside.dk. Eftersom mit sidste indlæg var en DIY, og jeg prøver at variere indholdet her på siden, får I i dag et indlæg med min personlige mening og tanker.

Dagens indlæg bliver ikke så muntert, da jeg ikke er særligt positiv omkring netop dette emne. Derudover er netop dagens emne yderst aktuelt, da jeg i dag deltog i en meget fredelig demonstration om netop denne situation, som vi står i.

Det var ikke som sådan en demonstration, men som vi ærøboere gør det bedst, samledes vi en masse mennesker for at vise, at vi kæmper sammen om at holde fast i det, vi her i Udkantsdanmark har tilbage.

Vi på Ærø har mistet størstedelen af vores beredskab og har på nuværende tidspunkt kun ÉN eneste ambulance – det er jo helt galt.

Oveni at mange kæmper med at få samlet underskrifter ind, vil de nu også til at lukke store dele af sygehuset på den anden side af vandet.

Det vil vi selvfølgelig ikke finde os i. Og det er ikke fordi, at vi er nogle møgforkælede brokkehoveder, men det vil I forstå, når I har læst indlægget færdigt.

At spille russisk roulette med borgerne!

Lige for at skrive i kronologisk rækkefølge, må vi hellere starte med hele diskussionen om ambulancer.

Som de fleste nok har opdaget overtog BIOS ambulancedriften fra den 1. september sidste år, og det har I med garanti hørt meget om i medierne; alt det der med manglende reddere, tyske reddere og så videre.

Her på Ærø har vi på papiret kun haft en ambulance de sidste mange år, men indehaveren af Ærø Redningskorps har stillet et ekstra ambulanceberedskab til rådighed, og det er da også blevet brugt flittigt, faktisk blev det brugt 126 gange  i 2013.

Jeg kan slet ikke forstå i mit lille hoved, hvordan man på en ø med 6000 faste beboere skulle kunne klare sig med én ambulance. I sommersæsonen befinder der sig faktisk 12000 mennesker på øen på en almindelig solskinsdag.

Jeg synes ærligt talt, at det er at spille russisk roulette med os borgere og sætte menneskeliv på spil. En ulykke kommer sjældent alene, og fremover vil folk måske ligefrem håbe på at komme værst til skade, så de kan få hjælp af ambulancen.

Man kan i hvert fald ikke garantere at ulykker ikke vil ske samtidig, og jeg kan da med egne øjne se, hvor mange ture ambulancen kører på en dag – også den almindelige sygetransport er blevet reduceret nu.

Der behøver såmænd ikke engang at ske flere ting samtidig, bare en enkelt ulykke kan skade mange personer på en gang, og så er én ambulance altså ikke nok. Heldigvis er øen ikke præget af så mange ulykker, men der er en del gamle med alverdens sygdomme.

Når uret bliver til ret, er modstand en pligt!

Det er engentlig ikke kun alle de synlige problemer, jeg finder så forfærdende ved denne situation. Det er hovedsageligt det psykiske miljø, det manglende beredskab skaber.

Det skaber en kollosal utryghed, hvilket da hverken er rart for syge eller raske. Usikkerheden om at man ville kunne få hjælp, hvis der skete noget, fylder meget i denne debat, for hvad hvis ambulancen lige pludselig går i stykker eller andre er kommet til skade?

Det kan heller ikke være en særlig sjov situation for redderne, hvis de en dag bliver nødt til at lade en vente, fordi de er ude ved en anden. Eller måske endda vælge.

Man kan simpelthen ikke byde mennesker på job at skulle vælge mellem to menneskeliv. Det eneste gode er at folk hurtigere ryger videre til Odense eller Svendborg via helikopter – i sidste uge skete det hele tre gange bare i Marstal.

Oveni er en diskussion om at fjerne kuvøser fra den eneste ambulance også på sit højeste i disse uger. Som I nok kan fornemme er denne situation ikke optimal, så husk at skriv under her, hvis du bor eller har sommerhus her på Ærø og også ønsker tryghed.

Nu kan jeg se, at dette indlæg er blevet lidt for langt, så jeg tænker at dele det lidt op. Jeg gemmer debatten om lukning af Svenborg Sygehus’ fødeafdeling og akutmodtagelse til et andet indlæg, så I må huske at følge med på Facebook, Instagram eller Bloglovin’.


Tak fordi I læste med og hav en fantastisk weekend!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

 Instagram Bloglovin’