FORANDRING

Jeg synes, det er lidt svært ikke at skulle starte i skole nu her. Eller underligt er måske et mere passende ord; for det er det ord, alle vi “sabbatister” bruger.

På denne måde er det ikke en ensomt at sidde med denne følelse, og den virker ikke som en mur, der er umulig at bestige. Vi rammer alle den samtidig, hvorfor vi også kan hjælpe hinanden over og igennem den.

Hele sommeren har vi lallet fredeligt rundt; det gør vi jo hver sommer. Det er først nu, der er en sket en forandring, og derfor er det først nu, at det går op for os, at noget rent faktisk er ændret.

BURDE

Vi er ikke længere studerende. Vi kommer ikke tilbage til gymnasiet, klassen eller kantinemaden. Og for første gang skal vi slet ikke have vores daglige gang i en klasse. Vi har ikke fået et skema presset end over hovederne på os og vores liv.

Vi har ikke noget at skulle stå op til, ikke noget vi skal foruden de beskæftigelser, vi selv kan vælge til. Og vigtigst af alt; der ligger ikke nogen afleveringer i Lectio og presser sig på. Der er ikke altid skolearbejde, vi “burde” lave.

LÆS OGSÅ: Selvalgt studenterstress..?

I kraft af bloggen har jeg selvfølgelig altid ting at skrive og ordne. Sådan er det nok stadig for alle os, der er trådt ind i de voksnes rækker. Vi er allerede fanget i et liv, hvor der altid er noget, vi “burde” gøre.

Heldigvis er den følelse betydelig mindre, efter gymnasiet er afsluttet, og vi ikke konstant bliver bedømt på vores indsats. Nok skal der gøres rent, regninger skal betales og så videre, men det er ikke det samme som at blive bedømt ud fra ens indsats hver enkelt dag.

STUDIESTRESS

Desværre vil mange af os snart være tilbage ved følelsen af utilstrækkelighed, fordi vi heller ikke på vores videre uddannelser vil kunne nå det hele. Ikke når der både er et stort pensum, undervisning, studiejobs og nå ja, så også lige et privatliv.

I dag læste jeg her om en undersøgelse blandt psykologistuderende, der viser at 40% af dem har et højt stress-niveau, hvilket er meget højere end den øvrige befolknings.

LÆS OGSÅ: Hvad vil du være, når du bliver stor? – Lidt om fremtiden #6

At psykologistudiet slår ud som et særligt konkurrencepræget studie, får selvfølgelig mine alarmklokker til at ringe. Jeg havde dog ikke forventet andet, men i forvejen er jeg meget i tvivl om, hvilket universitet, jeg skal søge ind på.

SOCIALT

I 1.G lovede jeg mig selv, at jeg denne gang ville vælge efter det sociale og ikke kun det faglige. Det har dig vist sig at være mere kompliceret end som så.

Under Aarhus-ferien med mine venner sidste år skrev jeg i dette indlæg, at jeg i hvert fald ikke skulle studere i Aarhus, og at Syddansk Universitet i Odense på mange punkter passede mig bedre.

LÆS OGSÅ: Hvor vil jeg studere, hvor vil jeg bo? – Lidt om fremtiden #7

Jeg har som en af de få stadigvæk en svaghed for SDU, hvor alle uddannelser er samlet under ét tag. Det giver nogle andre muligheder socialt, og jeg føler mig godt tilpas der.

På trods af det bryder jeg mig ikke super meget om byen. Aarhus er nu engang tættere på havet, og så er det endnu vigtigere der, hvor næsten alle mine tætteste medstudenter tager hen.

Jeg lovede mig selv, at jeg ville vælge efter det sociale. Så er spørgsmålet bare hvordan, når alle steder har deres fordele og ulemper både fagligt og socialt.

STUDIEVALG

Et eller andet sted tror jeg, at jeg allerede har valgt. Selvom det ikke var planen i dette indlæg, har jeg som med drømmeuddannelsen ombestemt mig, og jeg begynder at fremtvinge en forelskelse i Aarhus Universitet.

Der er efterhånden ikke megen grund til at gøre andet. Selvfølgelig skal en tur ind og se stedet og miljøet ordentligt. Men faktum er bare, at psykologistudiet er ufatteligt spændende på alle universiteter, selvom der er stor forskel på deres faglige fokus.

LÆS OGSÅ: Nu ved jeg (ikke), hvad jeg vil – Lidt om fremtiden #5

Lokationen påvirker næppe min interesse for faget eller evne til at gennemføre studiet, og i Aarhus vil jeg fra start have et bagland, og derfor gode muligheder for at fordybe mig i de mange teorier og mange tusinde siders pensum.

På trods af sidstnævnte glæder jeg mig, og jeg mærker en kriblen efter at komme i gang, nu hvor et par af mine venner snart starter op. Altså kun lige indtil jeg kommer i tanke om ovennævnte pensum og mærker trætheden bare ved tanken.

Jeg føler mig heldig over at mærke så stærkt et kald. Jeg glæder mig på mine venners vegne, og jeg glæder mig også til selv at skulle sætte mig ind i universitetsverdenen og blive en del af den.

LÆRELYST

Men først bliver jeg nødt til at tage en pause fra hele universitetsverdenen, så jeg kan lade op. Jeg er udkørt, og gymnasiets træthed sidder stadig fast i mine knogler.

Alligevel melder lærelysten og en spirende nysgerrighed sig. Det næste, jeg ser frem til, er da også at starte på tre måneders sprogskole til september. Helt skole- og lektiefrit bliver mit sabbatår altså ikke, og det er også okay.

LÆS OGSÅ: Jeg flytter til Frankrig – Lidt om fremtiden #8

Jeg har en naturlig lærelyst, nysgerrighed og trang til fordybelse. Den er der ingen grund til at kvæle; hverken gennem for mange krav i gymnasiet eller for få i sabbatåret.

BALANCE

Det handler om at finde en balance, hvilket alle vi nyudsprungne studenter kæmper med i disse uger. Særligt selvdisciplinen skal stå sin prøve, kan jeg forstå på flere af mine venner, der savner en foræret struktur.

I den forstand er jeg glad for, at jeg ikke nåede at holde sommerferie. Jeg tror, kontrasten havde været for stor; at gå fra at skulle så meget til slet ikke at skulle noget.

LÆS OGSÅ: Bag facaden: Om (ikke) at gøre en forskel

I stedet for gik jeg fra kun at have ansvar for egen læring og mig selv til hernede at sætte mine egne behov og mig selv sidst. To yderligheder, men det var ligesom nødvendigt efter i tre år kun at have levet for mig selv uden at gøre en forskel for andre.

Nu kan jeg afbetale lidt af min gæld på den konto, og det er muligvis forudsætningen for en bedre balance i fremtiden, hvad end den byder på.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’