særligt sensitiv

Ser I alle mennesker, I passerer på gaden? Mærker I alle de andre, der er i samme rum som jer? Ved I hvad de føler?
For de fleste af jer, vil svaret være nej;-) I hører ikke hver en lille vejrtrækning, I bliver ikke påvirket af lys & farver, og I bliver ikke konstant overvældet af indtryk…

Men for nogle er jer, er svaret et ja! Der sidder med garanti nogle af jer nu, og kan genkende de situationer… Statistisk regner man med at op mod hverfemte kan betegnes som særligt sensitiv – I kender måske den engelske betegnelse Highly Sensitive People;-)

Det er ikke en diagnose, det er ikke en sygdom – det er nok nærmere et personlighedstræk… Men faktisk har ny forskning vidst at det er biologisk – at det er genetisk betinget! Det er gener, som gør, at vi er nogle, der bliver mere påvirket af indtrykkene omkring os – både fysiske & psykiske, både andres & vores egne<3

Hvis det ikke er en sygdom eller diagnose, og det stadig er forholdvist udokumenteret, hvad skal vi så med sådan et begreb? Det spørgsmål er der flere, som stiller – og det er jo egentlig også et godt et… For hvad skal det så til for? Det er der ikke noget fornuftigt naturvidenskabeligt svar på, men jeg kan, som en begrebet passer på, komme med mit;-)

Godt nok er det på dansk blot to ord, men de beskriver vores følelser mere præcist end enhver lægejournal;-) De hjælper os først og fremmest til at forstå, hvordan vi har det og hvorfor – hvilket er det første skridt til at acceptere, at vi har det & er sådan!

Læs også: Frk. Meyers indlæg om at være særligt sensitiv her!

For det er ikke en slet ikke en selvfølge, og jeg taler altså ikke kun på baggrund af mine egne erfaringer;-) Men blot på baggrund af mine egne, kan jeg garanterer, at det at kunne sætte et begreb på, gør en kæmpe forskel<3

Jeg har altid kunne fornemme, der var et eller andet anderledes ved mig – ved min måde at tænke & opfatte verden på… Men jeg har aldrig kunne sætte ord på det, måske også fordi samtlige piger og kvinder altid snakke om, hvor meget de overtænker – og jeg bryder mig ikke om at være en kliche;-) Og så har ordet “overtænke” bare heller ikke været passende!

Jeg må hellere lige fortælle jer, hvad det vil sige at være særligt sensitiv – ellers giver dette indlæg nok ikke megen mening;-) Som med alt andet vedrørende mennesker, er det ikke sort/hvidt – de fleste ligger et sted midt imellem… I alle kender nok til det i en hvis grad, og så er vi nogle som er helt ude i den ene ende af skalaen<3

særligt sensitiv

Som sagt er det nogle gener, der gør vores nervesystem fungerer på en lidt anden måde! Vi reagerer voldsommere på vores indtryk, for eksempel reagerer vi 3-5 gange stærkere på både ydre & indre stimuli… De ydre er ting som lys, farver & lyde, mens de indre er både er vores egne tanker og så andres humør, kropssprog & stemmeføring;-)

Derfor vil man opleve at særligt sensitive oftest er ekstremt empatiske, meget omsorgsfulde & forstående<3 Det er en af de gode de ting ved de sensitive træk, ligesom det giver en adgang til et andet niveau af kreativitet og filosofi! Desværre har jeg for meget fokus på de negative sider og begrænsninger, der følger med…

If you accept your limitations you go beyond them!

Kort sagt registrerer vi alt – uden undtagelse! Personligt får jeg alle indtryk, stemninger og så videre ind – jeg kan ikke lige holde nogle ude eller sortere i dem først;-) Et eksempel kunne være, da jeg havde min veninde boende i fem uger… Selv om vi sad stille med hver sin computer, blev jeg stadig bombarderet af indtryk – vejrtrækning, humør, stemninger, tanker, alt ryger direkte over i mig<3

Så I kan nok forestille jer, hvordan det er at være et sted med mange mennesker;-) Det betyder ikke, at vi ikke vil være sammen med folk! Vi har lige så meget lyst til at være sammen med både få & mange mennesker som alle andre – vi har bare brug for en lille pause alene bagefter;-)

Jeg kan sagtens være med til alting, jeg har bare et større behov end andre for at være alene bagefter! Så jeg lige kan sortere i, synke & bearbejde alle de mange indtryk<3

Det er derfor, jeg ser det som en begrænsning… Samfundet er indrettet til ekstroverte – samfundets kriterier for succes kan vi introverte ikke altid leve op til! Nu puttede jeg lige to nye begreber ind, men dem har jeg før været inde på i dette indlæg

Læs også: Ude godt med hjemme bedst!

Jeg vil også lige understrege, at det at være introvert ikke er lig med at være særligt sensitiv eller omvendt! Det antages at 30% af alle særligt sensitive er ekstroverte… Men jeg tror lige, jeg gemmer debatten om introverte, ekstroverte & samfundet til en anden gang – men er I nysgerrige, kan I læse dette debatindlæg af Camilla Lærke Lærkesen;-)

Men det jeg mener med samfundets indretning i dag er for eksempel i forhold til uddannelse og lignende… Studietur, sommerlejre og så videre – det er alt sammen ekstremt angstprovokerende i mine øjne! Der er ingen mulighed for at trække sig tilbage, der ingen pauser til os – der er kun et hav af indtryk, som hagler ned på os særligt sensitive… Men det er så prisen for at få lov til at være (med) – at overskride vores grænser;-)

Læs også: Bag facaden – hvor grænser ikke bliver accepteret…

De grænser der er forbundet med at være særligt sensitiv & introvert kan nemlig ikke skubbes til, brydes eller udvides – de kan kun overskrides… Det er heldigvis ikke umuligt, men som mit sidste personlige indlæg handlede om, koster det!

Har I ikke læst det indlæg om, at jeg ikke accepterer mine grænser, så gør det – eller genlæs det med dette nye begreb i baghovedet;-) Hver gang jeg snakker om grænser, der ikke skal brydes, er det nemlig dem der er forbundet til min særlige sensitivitet! Hver gang jeg snakker om sammenbrud, er de konsekvensen af, at jeg ikke har haft alenetid til at bearbejde indtrykkene…

Og hver gang jeg snakker om årsagerne til mine grænser, som jeg endnu ikke har accepteret, er min særlige sensitivitet en af dem! Hvorfor jeg endnu ikke har accepteret det, kommer jeg ind på i et andet indlæg… Og bare rolig, det kommer ikke så meget til at handle om mig men om jer og resten af samfundet;-)

Tusind tak for at have læst helt herned! Jeg håber, at der sidder nogle, som har fået en åbenbaring og ikke længere føler sig så alene<3 Og så håber jeg at både de og alle jer andre vil huske på & gerne snakke om dette emne!
Jeg håber, I vil se dette som en påmindelse om at tage hensyn til hinanden og huske på, at vi alle er forskelligt skruet sammen;-) Hav det godt<3

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’