NB: Indlægget var lavet i samarbejde med BilligtBras.dk, som nu er lukket ned, hvorfor skiltet ikke længere kan købes.

Her på LMinside blogger jeg ind imellem lidt om bolig, og I har kunne følge med i indretningen af mit kollegieværelse helt fra starten. Her er et indlæg fra selve flyttedagen, her er en rundvisning på kollegieværelset og her er et indblik i mit køkken.

Som jeg også nævnte, da jeg viste kollegieværelset frem, var det jo ikke helt færdigt – man vil nok altid gå og ændre lidt. Men nu er det så godt som færdigt, der mangler kun lidt blomster og krydderurter.

Men det er jo alligevel kun mig, der lægger mærke til det. Dog er da tre ting alle mine gæster påpeger, når de kommer på besøg.

For det første undrer de sig over, at jeg ikke har en dørmåtte udenfor, men i påskeferien har jeg fået købt den fineste blå dørmåtte med et hvidt anker – lige mig.

Det næste, som folk, hovedsageligt drengene, spørger om, er, hvor mit fjernsyn er. Men sådan et har jeg slet ikke, og jeg vil heller ikke have det.

Det er en tidsrøver at se tv, og jeg bilder mig ind, at jeg bruger mindre tid på det, når jeg ikke har et fjernsyn – men jeg ser godt nok lidt på nettet i stedet for. Helt ærligt kan jeg heller ikke se pointen med det.

Det fylder, står fast, og jeg kan bedre lide at kunne rykke computeren rundt. Derudover har jeg indtil nu ikke kunne se fjernsyn på afstand, da jeg det sidste halve år ikke rigtigt har kunne se – men nu har je fået nye briller.

Men nu til den tredje ting, som folk påpeger, og som dagens indlæg skal handle om – den tomme væg. Herover kan I nok se, at der har været lidt tomt – dog købte jeg en måned efter et hvidt klaver, men der er stadig lidt tomt.

Nu har jeg dog fundet noget, som ikke er for stort, og som både kan bruges til stue og soveværelse – for det lille hjørne fungerer som begge dele. Jeg har fundet nogle træskilte hos BilligtBras, som ikke bliver for voldsomme, da de er hvide og forholdsvis små, men som stadig pynter.

Der faldt jeg over dette, som på grund af citatet også passer perfekt ind, når sovesofaen bruges som seng.

Det er da svært ikke og falde for, og så synes jeg også, det er vildt motiverende. Forhåbentlig kan det huske mig på ikke at spilde min tid, følge mine drømme og gennemføre gymnasiet.

Vores hjem er rammen for vores liv, så selvom man ikke er materialist, giver det mening at omgive sig med ting, man kan lide – at skabe en motiverende atmosfære.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’