På Instagram var der stemning for nogle løbende SRP-opdateringer frem til afleveringen den 20. december. De ville alle blive lagt op i dette indlæg med et par dages mellemrum, så i kan følge med i min december og skriveproces – det ville jeg i hvert fald selv finde motiverende.

Men hvad er SRP? SRP står for studieretningsprojekt, som er den største opgave, man skal skrive gennem gymnasietiden for at få sin studentereksamen. Derfor får alle 3.G’ere på STX ti undervisningsdage fri til at skrive den – og mon ikke der bliver tid til lidt andet end skrivning?

Dag 1: Opgaveformulering, uddannelsemøde og LUFTBOBLER 

I morges havde jeg årets sidste modul, som vi kalder lektionerne i gymnasiet. 20 minutter efter, da klokken var ti, fik jeg min opgaveformulering. Den er lavet af mine vejledere på baggrund af et par møder og nogle meget lange beskeder fra mig, om hvad jeg kunne tænke mig at skrive om.

Helt kort skriver jeg i fagene engelsk og psykologi, hvor jeg tager udgangspunkt i romanen “The Bell Jar”  fra 1963 af Sylvia Plath. Emnet er således depression og identitetsdannelse, samt hvordan samfundets forventninger har indvirkning derpå. Flere detaljer vil jeg ikke kede jer med.

Til gengæld nåede jeg heller ikke selv at gå mere i dybden med opgaveformuleringen, da jeg efter en opvask skulle med færgen til Ærø. Her har jeg med en veninde og en studievejleder fortalt Ærøs nuværende unge om at flytte hjemmefra og starte på gymnasiet.

Mange, inklusiv undertegnede, vil anbefale at gå i gang med opgaven hurtigst muligt. Men jeg har, i håb om at kunne hjælpe andre ærøske unge med uddannelsesvalget, valgt at nedprioritere opgaven i dag. For her til aften julehygger jeg også lidt med min far og slapper af i stedet for. Men i morgen må jeg hellere komme i gang.

Jeg har dog lidt svært ved at fokusere, da der fem minutter før afgang mod færgen ankom en pakke til min dør. En tung en, som I kan se mig åbne på Snapchat og Instagram – i den gemmer sig 50 af mine bøger. En enkel nåede jeg at putte i tasken, og det er den vildeste følelse at sidde med den i hænderne.

Det er vel knapt gået op for mig nu, at jeg den 2. januar udgiver digtsamlingen “Luftbobler”. Vil I også sidde med den mellem jeres hænder, så kan I kontakte mig herinde eller på de sociale medier. I læsere kan få den for 110,- kr, dog koster fragt til andre steder en Ærø og Svendborg 40,- kr ekstra.

Til gengæld kan I alle få gratis sneakpeaks hver dag i julekalenderen på Instagram, hvor jeg dagligt åbner lågen for et nyt uddrag. Denne første SRP-opdatering handler vidst mest om alt muligt andet, men jeg vil alligevel fortsætte det sådan og afslutte med et tak for den gode modtagelse af “Luftbobler”. Jeg er meget rørt.

Dag 2: Romanen og overstregningstuschen

I går gik dagen med meget andet end SRP, så derfor har jeg udvidet denne anden skrivedag helt til nu klokken halv to om natten. Til gengæld er jeg også nået hele vejen gennem romanen, som er mit hovedværk, med overstregningstuchen.

Det virker måske fjollet, men nu har jeg fået skrevet syv siders relevante citater ind på computeren. Det betyder, at jeg ikke skal bruge tid på det i løbet af de næste par uger, ligesom det har givet mig et overblik over hvilke teorier og fokuspunkter, jeg skal inddrage.

Det har til gengæld også taget lang tid, men meget af tiden har min far rettet eksamensopgaver ved siden af, så er det lidt hyggeligere. Vi startede ud med morgenmad, jeg spillede lidt guitar, så lavede jeg SRP i halvanden time, inden vi gik en tur i regnvejret og bagefter spiste frokost.

Derefter fortsatte jeg rimeligt koncentreret, indtil min far tog til julefrokost, og jeg hvilede hovedet en time eller halvanden. Jeg har altså, selvom jeg er på Ærø, selv lavet mad, spist, ordnet køkkenet og opvask, så det gik der vel et par timer med. Jeg nåede også lige at få svaret på nogle mails og beskeder i forbindelse med “Luftbobler“.

Resten af aftenen er foruden lidt guitar kun blevet brugt på SRP. Så nu er jeg lidt mere fortrøstningsfuld i forhold til om selvdisciplinen er god nok til to ugers undervisningsfri – for det er stædigheden i hvert fald. Godnat.

Dag 3: Rolig rejsedag

I går fik jeg ikke lavet meget SRP, ej heller opdatering, derfor er dette skrevet i datid. Jeg fandt de teorier jeg skulle redegøre for, men ellers var jeg slået ud af sygdom. På et par panodiler fik jeg dog taget færgen til fastlandet, hvor jeg cyklede ud og spiste med et par af de piger, jeg i efterårsferien var i London med.

Dag 4: Produktiv søndag

I dag har jeg heldigvis fået skrevet efterhånden hele redegørelsen, selvom jeg ikke har brugt så mange timer på det. Helt til klokken et gik tiden med at rydde op, vaske tøj med mere, og da jeg så var i gang, blev jeg afbrudt af at skulle op og handle, lave mad og spise.

Men det gode ved SRP-perioden er jo, at man kan tilrettelægge dagen, sådan som man arbejder bedst. Og selvom det virker skørt, at få i gang med SRP klokken otte om aftenen, er det nu engang i disse aftentimer, jeg skriver bedst.

Ved dagens start skal jeg helst bruge kroppen mere end hovedet, og så vender det i løbet af dagen. Så nu skal jeg se, om min krop orker at vaske op, eller hvad jeg ellers skal bruge energien i mit hovede på. Måske klokken ti er et fint tidpunkt at holde fyraften på.

Dag 5: Gang i kroppen

Jeg har rykket computeren over til chatollet, hældt den sidste halve kop af dagens anden kande te op og sat mit på en klapstol for at  fortælle jer om i går og i dag – dag fem og seks af skriveperioden. Det var nødvendigt lige at ændre skrivepositionen lidt, så min krop ved, det her ikke skal skrives akademisk og med fodnoter. Når man skriver store opgaver, er det generelt bare godt med lidt miljø- og luftforandring. Og det fik jeg i går. 

Først på dagen fik jeg lavet en mindmap over de elementer, der skulle indgå i min analyse af “The Bell Jar”, og jeg fik egentlig sat dem sammen i en fornuftig rækkefølge. Da jeg så begyndte at skrive, ville sammenhængen ikke rette ind – fuldstændig som når jeg herinde har skulle forsøge at fortælle tråd af et edderkoppespind ad gangen. Så jeg gik i baglås.

Klokken et trak jeg derfor i gummistøvlerne og mange lag tøj og bevægede mig udenfor. Der brugte jeg et par timer på at gå tur, spotte regnbuer, vandre rundt i en lille skov, sidde og kigge på vandet, mærke sandet under mine gummistøvler og bølgerne, der slog mod dem – og at falde i snak med en veninde.

Der er mange gode grunde til at gå tur – og endnu flere i perioder, hvor man skal skabe. Bevægelse er generelt bare godt, så efter en times opgaveskrivning mere tog jeg til gymnastik. Der gik altså yderligere nogle timer med gymnastik, bad, at lægge tøj på plads, spise aftensmad og snakke i telefon med min mor. Men da jeg så gik i gang med analysen, kunne jeg koncentrere mig – indtil jeg blev så træt, jeg gik i seng og læste lidt i stedet for at skrive denne opdatering. 

Dag 6: Skrivning og mere skrivning

Oven på nogle dage, der kun er blevet til få sider, var jeg lidt nervøs for tiden. Så i dag har jeg taget mig sammen og fået skrevet. Som alle de andre dage, brugte jeg lige lidt tid på ting relateret til bloggen og bogudgivelsen, men derefter gik jeg i gang. 

Da jeg trængte til en pause, gik jeg i gang med at støve lejligheden af. Jeg nåede dog kun halvvejs, for så tog en veninde med mig ned og handle ind til fællesspisning i morgen samt hente en pakke boblekuverter – I kan vel nok gætte, hvad der skal sendes i dem til jer. 

Så fortsatte jeg med at skrive på analysen, indtil jeg skulle gå tur med en anden veninde her til aften. Efter jeg kom hjem, skulle jeg lave og spise aftensmad, vaske op, hænge vasketøj op, støve af og snakke i telefon igen. Så jeg er ikke kommet i gang med opgaven endnu, og jeg bør nok heller ikke – tiden taget i betragtning. Jeg har ellers lyst, for heldigvis synes jeg det er spændende. Men det er nu engang lidt mere krævende end at skrive denne opdatering. 

Jeg vil også lige planlægge et facebookopslag om et gammelt indlæg, jeg hellere lige må rette igennem. Derefter skal jeg tørre opvask af, lave bunden til morgendagens cheesecake og så gå i seng med en bog eller en kuglepen. Gårsdagens gåtur, disse dages struktur og fordybelsen har nemlig givet tid og plads til, at min kærlighed til ord igen kan blomstre. 

Dag 7: Ærøgruppen

Jeg er kommet bagud med SRP-opdateringerne, ligesom jeg er kommet bagud med selve opgaven. Så nu vil jeg her søndag aften forsøge at genkalde mig, hvad jeg lavede i onsdags, på syvende skrivedag, og frem.

Som sagt nåede jeg ikke, at lave SRP foruden en time eller halvanden om formiddagen, inden jeg fik besøg af en fra Ærø et par timer. Derefter gik jeg i gang med at signere og pakke den første portion Luftbobler, som de første læsere nu er dykket ned i. De første tilbagemeldinger begynder også at komme og hold da op, det er store ord og stort. Men bogudgivelsen skal jo ikke overtage dette indlæg – hvilket den lidt gør side om side med min skriveperiode.

Efter et par timer med bøgerne nåede jeg lige at gå i gang med maden inden madklubben, bedre kendt som Ærøgruppen, kom ind af døren. Jeg lavede chili con carne og så spiste vi denne julecheesecake, som jeg havde lavet om morgenen og eftermiddagen. Da de tog hjem, var der lige en ordentlig opvask, og så var dagen vidst slut.

Dag 8: Æbleskivearrangement og bloggerevent

Torsdag var vi halvvejs igennem SRP-perioden, og derfor mødtes alle 3.G’erne og en del lærere på skolen til et par timer med æbleskiver og snak. En super hyggelig pause og et dejligt gensyn med fastlandsvennerne – som så er modsætningen til Ærø-vennerne.

Da jeg kom hjem, nåede jeg at ligge en time og samle kræfter, inden jeg tog toget mod Odense til mit første bloggerevent. Jeg er blevet inviteret til en hel del gennem det sidste halvandet år, men angsten har holdt mig tilbage indtil nu – så det var en kæmpe sejr. Jeg har aldrig følt mig så stolt og haft et så let hjerte som i torsdags oven på reaktionerne på min kommende bogudgivelse og de søde influencers.

Arrangementet var nemlig med lidt over tyve af de andre Fynske Influencers på Café Mauritz i Odense, hvorfor jeg hellere må kalde disse få linjer reklame, da det var Café Mauritz, der inviterede os til at smage deres mad. Som desuden var lækkert som altid, hvis man absolut skal spise burger – og vi fik snakket en masse om brand, hvor jeg har taget lidt med mig hjem.

Dag 9: Sne på skolen

Efter kun at have brugt en time eller to på SRP onsdag og torsdag, tænkte jeg, jeg hellere måtte komme i gang med diskussionen fredag. Så jeg pakkede flere bøger, der skulle sendes afsted og gik så op på gymnasiet, hvor den ene skulle afleveres. 

Jeg blev så siddende på skolen i to hele timer, hvor jeg faktisk lavede SRP – dog fik jeg ikke skrevet noget. Jeg sad nemlig og prøvede at finde indholdet til min diskussion, hvilket krævede skimmelæsning af et par bøger og en masse googlesøgninger. Og lige som jeg overvejede at give op og gå fra skolen, begyndte det at sne – det er jo godt vejrguderne er mere standhaftige end min selvdisciplin.

Efter et par timer bevægede jeg mig trods alt ud i kulden og ned til vandet, hvor en af bøgerne skulle afleveres. Ved vandet måtte jeg dog sætte mig på en bænk i et kvarter, for jeg var så træt. Det hele lyder jo som et glansbillede, men der er også det indimellem. 

For eksempel den del, hvor jeg i et halvt år ikke har taget mine D-vitaminpiller, og derfor slæbte mig selv fra vandet op i Spar, hvor jeg tågede rundt i butikken, fik handlet ind, kom hjem og sov i fire timer. Jeg var så udbrændt den fredag oven på en meget social og helt følelsesmæssigt overvældende torsdag og så D-vitaminmangel.

Heldigvis har vi ingen undervisning, mens vi skriver SRP, så jeg kunne godt skubbe til min døgnrytme. Så klokken ti om aftenen spiste jeg aftensmad, og klokken et om natten skrev jeg alle kilderne ned til min diskussion på små sedler. Jeg nåede altså ikke engang at gå i gang med at skrive diskussionen, der skulle have været færdig fredag. Men forarbejdet jeg lavede var jo egentlig vigtigt, så jeg er ovre den dårlige samvittighed.

Dag 10: Sidste skud selvdisciplin

I går var jeg nødt til at komme i gang med diskussionen, som jeg var gået i stå ved. Tit går vi jo i stå, når vi ikke ved, hvad vi skal – men det havde jeg jo fundet ud af fredag. Så nu var det bare motivationen, der skulle findes frem til.

Lørdag blev således dagen, hvor jeg måtte gå over til ydre belønninger. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg skrev diskussionen færdig, kunne jeg tage til Ærø søndag. Så dagen gik med skiftevis at skrive diskussion og holde pauser. Produktivt, hvis pauser altså ikke var et dække for overspringshandlinger.

Men halv et skrev jeg det sidste stykke, selvom jeg gav op med kildehenvisninger og sammenhængende sætninger efter midnat. Desværre kunne jeg ikke sove før klokken fire, så jeg endte med for en gang skyld at se film.

Dag 11: Søndag

Ikke overraskende, har denne dag ikke virket så lang, for når man falder i søvn klokken fire, vågner man typisk lidt sent. Jeg vågnede endda også uden nogen form for motivation eller selvdisciplin til at skrive opgave – så det har været en rigtig søndag.

Jeg brugte igen et par timer på at pakke bøger til jer og pakke julegaver ind. Efter en lille opvask kunne jeg altså bevæge mig mod færgen. Der opstod så endnu en af de situationer, man sjældent ser på de sociale medier.

Mig, der på vej ned til cyklen for blodnæse, så jeg på badeværeslet står med blod ud over det hele og ringer til min far for at sige, jeg ikke kan nå at cykle til færgen. Grundet mine daglige blodnæser er jeg dog rutineret, finder en is i fryseren, så blodnæsen efter kun et kvarter er stoppet så meget, jeg kan forsøge at nå toget. Jeg løber altså op til toget med en rygsæk fyldt med femten bøger og blod i halsen, som jeg så forsøgte at ignorere de næste to timer, indtil jeg kom herhjem til mine forældre.

Men jeg kom til Ærø, og jeg har nået at være sammen med mine forældre nogle timer. Nu lægger jeg så igen over midnat og skriver opdateringer fra de sidste fem dage, som, jeg håber, har givet jer et indblik i mit helt perfekte uperfekte liv.

Nu vil jeg lige læse den anden halvdel af mine foreløbige SRP igennem, jeg nåede kun gennem første halvdel på færgen. Og skal vi så ikke krydse fingre for, Ærøs friske luft kan give mig lidt fornyet skriveenergi?

Dag 12: Tegnene er opbrugt og første udkast færdigt

Lige nu er jeg meget lettet og mærker endelig det pres, jeg har lagt på mig selv i forbindelse med denne SRP, aftage lige så stille. Vi nærmer os igen midnat, fordi jeg er så dårlig til rent faktisk at koncentrere mig om at skrive. Men nu skulle råteksten være færdig, og det blev den. 

I formiddags fik jeg læst den anden del af opgaven igennem – for det nåede jeg ikke i går aftes, selvom jeg igen først sov klokken fire. Derefter spiste min far og jeg frokost, inden jeg endelig fik skrevet indledningen. Jeg har så svært ved at fokusere og finder på tusinde krumspring, men det hjælper, at min far sidder koncentreret ved siden af og skriver noget, jeg finder, endnu kedeligere.

Så jeg fik skrevet udkastet til indledningen, vi kørte ud og købte et par julegaver, og så har eftermiddagen og aftenen været familiehygge. Altså indtil min far og jeg fortsatte skrivningen her sent på aftenen – jeg har vidst arvet hans arbejdsrytme. Så nu er det første udkast til konklusionen også skrevet, om end den skal rettes lidt til problemformuleringen.

Det betyder, at jeg faktisk er færdig med at skrive indledning, redegørelse, analyse, diskussion og konklusion, som er de dele, der tæller med i sideoptællingen. Det skal naturligvis læses og rettes igennem, men ikke for meget – der er nemlig ikke mange hundrede tegn op til de 48.000.

Og selvom jeg forbandede opgaven for en time siden, er jeg nu lidt stolt over, at jeg er klar med selve teksten i okay tid – så er det sværeste overstået, og min selvdisciplin har bestået prøven. Nu skal formalia ordnes, der skal altså skrives overskrifter, laves indholdsfortegnelse, litteraturliste og et par hundrede fodnoter. Jeg skal desværre først formulere et engelsk abstract, men lad mig nu lige nyde glæden ved at være nået hertil. 

Dag 13: Formalia

Efter at have skrevet opdateringerne fra syvende til tolvte dag gik jeg ikke i seng som planlagt. Jeg endte med at blive siddende oppe med min far til halv tre, hvor jeg fik lavet litteraturlisten og de alt for mange fodnoter. Det tager sin tid.

Derfor vågnede jeg igen halvsent på denne trettende dag, som også bare bød på SRP-arbejde ved spisebordet – for når min far koncentrerede sig om sin skrivning, måtte jeg jo også gøre det. 

Heldigvis skulle jeg ikke lave noget krævende på dag tretten. Jeg lavede overskrifter, indholdsfortegnelse, sidenummering og alle de formalia, mens min storesøster og far var så søde at læse opgaven igennem. Min familie, eller andre for den sags skyld, har ellers aldrig fået lov til at se eller hjælpe med mit skolearbejde – men jeg tænkte dette var et passende tidspunkt. 

Efter en hel dag ved computeren tog jeg sidste færge til Svendborg, hvor min døgnrytme nu for alvor var et rod, hvorfor jeg først faldt i søvn klokken fire igen.

Dag 14: Abstract og aflevering

Det er onsdag, sidste fulde skrivedag, og sidste dag i dette indlæg. Godt nok er afleveringsfristen først klokken ti i morgen tidlig, men dette er i hvert fald sidste døgn. Derfor havde det været smart at være frisk og veloplagt, hvilket man desværre ikke kan sige om mig i dag.

Efter kun to timers søvn skulle jeg ud af døren klokken syv og til fysioterapeut. Det var dog ganske okay, for jeg havde en hyggelig morgen og formiddag i byen. Efter fysioterapien satte jeg mig på en kaffebar, hvor jeg fik læst korrektur af hele min printede SRP. Bagefter var jeg rundt og købe pakkespilspakker, de sidste julegaver, en lynlås og andet godt. 

Hele eftermiddagen har jeg ikke lavet SRP, selvom abstractet, der er et engelsk resumé af opgaven, pustede mig i nakken. Men her til aften fik jeg skrevet det samt skrevet rettelserne fra kaffebaren ind. Så ved I, hvad det betyder?

Jeg er færdig! SRP’en er afleveret og i teorien har jeg juleferie. Det er ikke helt gået op for mig, men hvor er det en lettelse at have overstået. Nu har lærerne dagligt bedt os tage stilling til opgaven i et halvt år, og i de foregående år har den også ligget og luret. Men nu er den overstået.

De sidste to uger føles som to måneder, når nu jeg ser tilbage. Mon det er, fordi der er sket så mange ting på ganske kort tid? Som I har kunne følge i dette indlæg har SRP’en jo langt fra taget al min tid. Nu da jeg afleverede havde abstractet gjort mig i dårligt humør, men kort efter tikkede den sødeste besked ind fra en læser af “Luftbobler“. Den bog kræver noget af sine læsere, men hvor er det rørende at høre fra dem, der tør bevæge sig ind i den. 

Tilbage på sporet. SRP’en er færdig, og jeg er godt tilfreds. Det har været en lærerig proces, som har sat gang i en masse tanker om fremtidigt arbejde. For hvor er det rart, at have lyst til at udtrykke sig igen – selvom tiden kun har været til disse dårligt formulerede midnatsopdateringer. 

Tak for at læse med! Må I have held og lykke med jeres igangværende projekter.

Start where you are.
Use what you have.
Do what you can.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’