Jeg har opdaget, at McDonald’s og lignende fastfoodsteder fylder meget i de unges liv her på fastlandet. Det er stedet, man tager hen i mellemtimer, efter skole og efter festerne.

Personligt har jeg ikke købt noget derinde, da jeg mister appetitten, men jeg er til gengæld ellevild med dette alternativ. Det er et hjemmelavet og meget sundere alternativ, hvor man ved, hvad det er, man propper i munden. Og så er det både nemt og billigt, hvilket er lig med win/win.

Sund McDonald’s

Ingredienser til 2 pers:

  • 1-2 kyllingebryst eller andet kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 dl rasp
  • 1/2 tsk salt
  • Lidt peber

Find opskriften på de ovnbagte kartofler her, skær dem dog lidt tyndere og husk at skrue ned for bagetiden.

  1. Skær kyllingen i strimler, hvis den ikke allerede er det.
  2. Pisk et æg sammen i en skål, og bland rasp, salt og peber i en suppetallerken eller lignende.
  3. Vend først kyllingestrimlerne i æg og derefter i den tørre blanding.
  4. Steg dem i olie på en pande til de er gennemstegte. Det tager oftest mellem 15-20 minutter.
  5. Serveres med ovnbagte kartofler, nogle grøntsager og eventuelt ketchup eller noget andet.

Se selv, det må da nødvendigvis være en del sundere end de der nuggets og pomfritter fra diverse fastfoodsteder. Derudover er det en god måde at få brugt, nogle rester af noget kyllingekød på, da det alligevel bliver paneret.

Mangler I andre opskrifter til at mindske jeres madspild, så se bare her. Husk hvis I prøver dette sunde alternativ, at der skal der tages et billede, som I kan lægge op på Instagram med hashtagget #LMikøkkenet.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’