(Jeg beklager dette rodede indlæg, som ellers kunne have været ret skarpt. Det er skrevet over lang tid i små pauser midt i dimission, flytning og børnepasning, men jeg håber ikke, at det tilslører essensen for meget. God læselyst!)
KOLLEGIEVÆRELSET
26/6 2019: På mandag klokken syv kommer flyttebilen. Den tager møblerne og tingene med, som jeg de sidste år har levet iblandt. I tre år har dette været mit hjem og min base. Nu er den pakket ned i flyttekasser, og snart låser jeg døren for sidste gang.
Men det er faktisk okay. Jeg har været glad for denne lejlighed, som allerede fra første nat føltes som en videreførelse af mig. Det har været min hule til fordybelse; her er blevet skrevet mange ord, grædt mange tårer.
