DIGTE

Der kommer en tid, hvor vi ikke længere skal være alene

(Jeg beklager dette rodede indlæg, som ellers kunne have været ret skarpt. Det er skrevet over lang tid i små pauser midt i dimission, flytning og børnepasning, men jeg håber ikke, at det tilslører essensen for meget. God læselyst!)

KOLLEGIEVÆRELSET

26/6 2019: På mandag klokken syv kommer flyttebilen. Den tager møblerne og tingene med, som jeg de sidste år har levet iblandt. I tre år har dette været mit hjem og min base. Nu er den pakket ned i flyttekasser, og snart låser jeg døren for sidste gang.

Men det er faktisk okay. Jeg har været glad for denne lejlighed, som allerede fra første nat føltes som en videreførelse af mig. Det har været min hule til fordybelse; her er blevet skrevet mange ord, grædt mange tårer.

Læs videre

Selvvalgt studenterstress..?

Jeg er en af de ansigtsløse,
en af statens fodsoldater.
En af dem, de påstår,
de vil hjælpe,
men kun under valgkampen,
indtil de har fået
deres mandater.
De lover os livet
med store ord
i deres taler,
men mellem linjerne
gemmer sig
en degradering
af vores kvaler.
Cafépenge, forkælelse,
kald det,
hvad I vil.
Men husk også,
hvor lidt af huslejen,
de rækker til.
Det er måske
svært at se,
hvad vi sløve,
dovne unge
formår.
Vi bliver curlet af sted,
mens vores tak er
endeløse fjumreår.
Hvad med gælden,
alt det, vi skylder,
alt det, vi har fået?
Men sig mig,
er det jer eller os,
der får fortjenesten
for de år,
der er gået?
Har disse tre år
tilføjet noget til vores liv?
Eller skar i dem
i virkeligheden ud af det
med en lidt for sløv kniv?
For mit sår
bløder stadig.
Jeg kan mærke,
hvor i skar.
I troede,
vi ikke ville opdage det,
men hver gang hukommelsen,
glider hen over årene,
mærker jeg  de ujævne ar.
Det var ikke en gave,
det var ikke en leg.
Ganske vidst var præmien god,
men I glemmer,
hvad den har kostet mig.
Tusinder af tunge skridt
mod kassen,
I har sat mig i.
Bundet til en stol
i alle døgnets lyse timer
med et
længselsfuldt blik
efter at få,
blive
fri.

FÆRDIG

15/5 2019 “Jeg er fucking færdig! Ja undskyld mit ordvalg, men mindre kan simpelthen ikke gøre det. Der er ikke flere lektier, der er ikke mere undervisning, og der er ikke flere afleveringer – ikke desto mindre er deres afleveringsfrister overskredet. Hvorfor vil I forstå, når I har læst dette indlæg til ende, for jeg er færdig.

Læs videre

Et stort spørgsmål og en stor NYHED

luftbobler

Det forkerte spørgsmål

For et par uger siden blev en veninde og jeg stoppet af en facer i Odense. Han spurgte, hvad vi ville ændre i verden, hvis intet var umuligt. Hvad vi ville ændre, hvis vi kunne.

Svaret er sådan set underordnet, for det er det forkerte spørgsmål, vi stiller hinanden. Jeg vil meget hellere spørge: Hvad vil og kan I ændre? Hvad er det kun I og ingen andre kan gøre for at ændre noget i verden?

Læs videre og hør nyheden

Hvor vil jeg studere, hvor vil jeg bo? – Lidt om fremtiden #7

Dagens spørgsmål

Jeg er over en måned inde i sommerferien, og sjældent har jeg været så meget i nuet som i disse dage. Jeg skifter mellem at flyde rundt i det blå ocean og være ved at smelte i sommersolen.

Men samtidig med at jeg bare er til lige her i nuet, tænker jeg en del over fremtiden – særligt efter jeg udgav Hvad vil du være, nå du bliver stor? – Lidt om fremtiden #6 for et par uger siden.

Nu ved I, hvad jeg vil studere, og næste spørgsmål er så hvor. Hvor vil jeg studere, hvor flytter jeg hen efter gymnasiet, og hvor vil jeg bo på længere sigt? De spørgsmål besvarer jeg i dagens indlæg.

Læs videre

Mister mig selv

Selvsamme sommersmuttur

Det er søndag aften, i går ankom jeg til mit lille kollegieværelse. Jeg er taget hjem – bare for en stund. Cirka sådan begyndte dette indlæg fra sidste års sommerferie.

Det fortsatte dog med, at jeg kun var her i mit nyeste hjem en enkel overnatning, fordi det var det, min arbejdsplan tillod. Men som jeg lovede mig selv i selvsammeindlæg, skulle jeg i år være fri for at et arbejde ville forhindre mig i at rejse hjem.

Læs også: Blogindlæg #100: Mit kollegieværelse

Så selvom situationen er den samme, den at jeg er taget en smuttur hjem i min egen lejlighed, kan jeg heldigvis blive lidt længere denne gang. Grundene til jeg er rejst hjem, er dog nogenlunde de samme – og dem vil jeg skrive lidt løst om i dag.

Læs videre

Ved fortsat at bevæge dig rundt på LMinside.dk accepterer du brugen af cookies! Læs mere her

For at give dig den bedste oplevelse her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies. Bliver du på LMinside.dk, betragtes det som din accept. Cookies er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik, så jeg kan se, hvad der bliver læst. Der indsamles og behandles typisk oplysninger som et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden navn og e-mail. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, hvilket primært er Google Analytics. I kan se tredjeparter andre websites hyppigt placerer cookies fra her: http://danskemedier.dk/digital/frq3rdparties/ Alle informationerne er naturligvis i sikkerhed og behandles overens med lovgivningen. Du kan til hver en tid slette cookies, eller du kan blokere dem – se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering. Du er dog nødt til at acceptere for fortsat at læse med på LMinside.dk. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til Laura Mikkelsen på kontakt@lminside.dk. Tak for din forståelse & for at læse med. Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk