hygge

Påskelørdag 2017 i billeder<3

Der er kun få timer tilbage af den tiltrængte påskeferie, og jeg sejler netop nu tilbage mod fastlandet – men har både nogle gode minder & lidt ro med i bagagen;-) Jeg har gået og glædet mig i et år & trippet i flere uger, mens jeg har ventet på påskelørdag – årets højdepunkt! Lyder det underligt, at påskelørdag skulle være årets store dag, så er I nok ikke blive introduceret for Ærøboernes påsketraditioner endnu… Men det gjorde jeg ellers sidste år, så smut ind & læs om påske på Ærø her! (mere…)

Kom i julestemning med disse indlæg!

Da vi i år nåede til den 1. september, lavede jeg denne top 5 over sidste års efterårsindlæg – selvom de alle kan findes her… Men jeg synes det er en god måde lige at hive de gamle indlæg frem igen – for de kan jo stadig bruges, og det giver ikke mening at skrive dem igen;-) I dag er vi nåede til den 1. december, og det betyder naturligvis, at der ligesom sidste år vil komme en masse juleindlæg… Men mange af de klassiske skrev jeg jo sidste år, og dem vil jeg dele en lille oversigt over i dag – så kan I vælge og vrage! Er I ikke kommet i julehumør endnu, så er jeg sikker på, at det kommer efter et par indlæg;-) Jeg håber, I bliver inspireret til gaveønsker, gaveideer, bagværk og alt muligt andet godt<3 (mere…)

10 ting at lave om efteråret!

Så nåede vi til en ny efterårsmåned, og det er først nu, at efterårsstemningen er begyndt at melde sig… På disse gråvejrsdage går der ikke længe før jeg længes efter varm kakao, te, bløde sutsko & gåture i den friske luft – for der er nu noget hyggeligt over denne årstid<3

Men hvis I endnu ikke er i efterårsstemning, så startede jeg for en måned siden efteråret ud med at samle sidste års top 5 efterårsindlæg, og den liste kan i finde lige her!

Denne måned starter vi også ud med en liste, for nu hvor det ikke kun er kalenderen men også vejret der skriger efterår, hvad skal man så lave? Her kommer jeg med 10 ting og projekter man kan få de næste par måneder og de mange gråvejrsdage til at gå med! (mere…)

Længe leve alfa-generationen! Er evigt liv lykken?

Se hvor fint den lå på natbordet – og se mit nye værelse her;-)

Vi har alle fået spørgsmålet om, hvad vi ville gøre, hvis vi kun havde en dag tilbage at leve i…

Men man kan jo også vende det hele på hovedet og spørge, hvad vi ville gøre, hvis vi aldrig skulle dø, hvis vi kunne leve for evigt – eller om vi overhovedet vil leve evigt!

I husker jo nok, at jeg tidligere har skrevet dette indlæg om min lidt anderledes holdning til døden – og jeg synes, da I skal kaste et blik på det, for det giver en del stof til eftertanke;-)

Men i sommerferien fik jeg af Martin Hans Jensen tilsendt en bog, som går under navnet LÆNGE LEVE ALFA-GENERATIONEN, og den giver i den grad også stof til eftertanke – og får faktisk en til at tage livet op til overvejelse<3

Bogen blander filosofiske tanker & forskellige syn på livet i en klassisk kærlighedshistorie, som dog foregår i 2036, hvor elektronikken er ved at tage over…

Normalt er disse fremtidsbøger normalt ikke er min smag, men denne er, i modsætning til Star Wars eller sådan noget, ikke så langt ude i fremtiden – og man den er ikke så syret, at man ikke kan relatere til den!

I det hele taget er det længe siden, at jeg sidst har læst en bog, eftersom tiden ikke har været til det – men denne er så lille og nem at have med, så det er en perfekt bog til ferierne, og omslaget er da også rigtigt sommeragtigt;-)

Derudover er den ikke længere end 120 sider, så det er jo ikke meget mere en en god times læsning – men til gengæld planter den nogle tanker & overvejelser, der bliver siddende længe<3

Dette er en ungdomsroman, der kan læses af både piger og drenge – for den er på ingen måde for tøset i det, og faktisk er hovedpersonen en dreng…

Det skulle jeg lige vænne mig til, men jeg kunne sagtens identificere mig med ham, da han var den person med samme holdninger som mig – så hvis vi en dag ender i sådan en verden, bliver jeg nok den kvindelige udgave af ham;-)

Bogen sætter nemlig fokus på og spørgsmålstegn ved det med elektronik & virtuelle verdener i vores hverdag, da et spil a la Sims, nærmest erstatter den virkelige verden – hvor folk så ved hjælp af udstyr som de der nye briller, der netop er kommet frem i virkeligheden, møder hinanden & tager rundt i verden inde i spillet!

Jeg er måske lidt gammeldags i forhold til mine jævnaldrende, og jar det gerne lidt svært med alt det der nye teknologi – netop fordi jeg lidt frygter, det ender som i bogen… Hvor de fysiske butikker er en sjældenhed, og teknologien drukner meget af livet – og at den måske overtager det;-)

Vi er bare ikke så nærværende, når der er en mobil eller noget andet i nærheden – derfor bruger jeg den heller ikke, når jeg er sammen med andre…

Man er jo efterhånden mest sammen med familien om at se tv, og nu gør de fleste familier det på hver sin skærm – men vi må ikke glemme at være rigtigt sammen<3

Elektronikken er ikke det eneste, der er blevet udviklet meget i bogens år 2036 – det er videnskaben også… Hovedpersonens store dilemma er i bogen, om han skal begynde at tage de nye piller, som skulle kunne få en til at leve evigt – og det er godt nok også et stort dilemma!

Lige siden vi mennesker begyndte at leve & dø, har folk forsøgt at finde en måde, så de kunne leve evigt – men er det virkelig det værd? Vil vi, når det kommer til stykket, leve evigt?

Jeg gjorde det vidst ret tydeligt i mit indlæg om døden, at jeg ikke vil – jeg ville egentlig slet ikke kunne bære at skulle det<3

Livet er ganske vidst en fantastisk gave, men kan det virkelig bevare sin værdi, hvis det er uendeligt? Er det ikke noget af det smukke & særlige ved det, at vi kun har det ene, og at vi selv skal sørge for at leve det fuldt ud?

Efterhånden lever der nogle utrolig gamle mænd & kvinder, men de udtaler selv, at de ikke vil leve mere… Det må da også være ubeskriveligt hårdt, at skulle se alle man elsker dø – i en helt anden rækkefølge en man ønsker det<3

Der hvor valget for alvor blever svært i bogen, er da aller andre tager det – for hvad hvis man er den eneste, der dør? Jeg ville aldrig tage sådanne piller, hvad ville I?

Jeg kan kun anbefale denne bog, for den sætter virkelig livet i perspektiv… Derudover er den som sagt hurtigt læst, men giver virkelig meget – og den kan også købes som e-bog, men den fysiske passer lige ned i håndtasken;-)

Den kan købes i stort set alle de fysiske & online boghandlere, og selvfølgelig også her på forfatterens egen blog! Faktisk kan jeg afsløre, at den netop har fået en lektørudtalelse, hvilket vil sige, at I fremover kan låne den gratis på biblioteket;-)

Selv læste jeg den i sommerferien, og bogens ydre passer jo også lige til en sommerdag på stranden – men det er en af de bøger, jeg vil huske…

Hvis I har læst den, må I endelig skriver jeres mening, og ellers kan I skrive, hvilken bog I synes, jeg skal læse næste gang<3

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’

DIY: Fra skrald til personlig notesbog!

Jeg kunne fristes til at sige, at jeg i dag har endnu en opskrift til jer, for det har jeg jo på en måde også – i dag er det bare ikke en opskrift til køkkenet, men en på hvordan I kan genbruge noget skrald fra køkkenet… For ferie er tiden hvor de usunde morgenmadsprodukter lige pludselig bliver lidt mere acceptable, og det fører altså til en del tomme papæsker – og nu kan I så let som ingenting lave dem om til de fineste notesbøger<3 Så hvis I ligesom mig mangler en notesbog til kageideer eller noget mere relevant for jer, så er det nu I skal give jer i kast med denne gratis og nemme løsning!

Hjemmelavet notesbog

Materialer:

  • En tom æske fra et morgenmadsprodukt
  • Noget snor eller garn
  • Noget A4-papir
  • En knap
  • Noget mønstret eller farvet papir


1. Skær eller klip for- eller bagsiden af jeres papæske og fold den til halvstørrelse med den brune side udaf!

2. Tråd en nål med snoren eller garnet og sy knappen fast på forsiden, og lim derefter et stykke papir på indersiden af pappet, så den dækker for knuden fra knappen og mønstret på æsken… Klip til så kanten passer!


3. Skær eller klip resten af papirerne ud så de passer til bogens mål og sy dem fast, som det ses på billedet – man kan også lave nogle flere og mindre sting, men det er ret besværgligt;-)


4. Vælg et fint stykke papir, som I kan lime på langs notesbogens kant, så man ikke kan se stingene – og derudover er det jo det der giver hele looket<3
5. Klip et stykke snor af og bind enden rundt om knappen, så snoren kan bruges til at holde bogen lukket og give den det der vintage look;-)

Nu har jeg en notesbog, hvor jeg kan skrive mine kageideer ned – og så tog den ikke engang en time at lave;-) Man kan jo give den lige præcis det udtryk man ønsker ved at ændre lidt på papiret, farverne, knappen eller måske droppe det helt – selv overvejede jeg også at skrive noget foran eller tegne et mønster, men det rå karton pap har sin charme<3

Jeg ved godt, at man på fastlandet kan købe alle mulige slags notesbøger for ingen penge, men hvis man kan lave den selv af sit skrald, og man kun skal bruge en midlertidig en, der skal smides ud efter brug, så kan man da ligeså godt genbruge skraldet! Hvis I kaster jer over denne DIY som et lille sommerprojekt, så husk at tag mig på Instagram og brug hashtagget #LMDIY!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Ved fortsat at bevæge dig rundt på LMinside.dk accepterer du brugen af cookies! Læs mere her

For at give dig den bedste oplevelse her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies. Bliver du på LMinside.dk, betragtes det som din accept. Cookies er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik, så jeg kan se, hvad der bliver læst. Der indsamles og behandles typisk oplysninger som et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden navn og e-mail. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, hvilket primært er Google Analytics. I kan se tredjeparter andre websites hyppigt placerer cookies fra her: http://danskemedier.dk/digital/frq3rdparties/ Alle informationerne er naturligvis i sikkerhed og behandles overens med lovgivningen. Du kan til hver en tid slette cookies, eller du kan blokere dem – se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering. Du er dog nødt til at acceptere for fortsat at læse med på LMinside.dk. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til Laura Mikkelsen på kontakt@lminside.dk. Tak for din forståelse & for at læse med. Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk