mit liv

En solskinsuge i ungdomslivet – Ugen der gik #7

I stærk kontrast til det meget mørke indlæg, vi sluttede sidste uge med, vil jeg i dag dele det modsatte. Et indlæg fyldt med solskin og glæde – for det må man så sandelig sige, at det skønne forårsvejr har bragt med sig.

I hvert fald hvis det knap så Instagram-værdige udelades, hvilket jeg har tænkt mig i dag. Når det udelades, vil dette blive et eksempel på, hvordan ungdommen, gymnasiet og livet i sig selv kan være helt fantastisk. Så las os komme i gang.

Læs om ugen her

Depressionen er der… – En del af sandheden

Depressionen er der,
Hvor solen aldrig skinner,
Men hvor heller ikke
mørket vinder.

Det er der,
Hvor man kun den grå farve sanser,
Som kommer, når lyset og mørket
sammen danser.

Det er der,
Hvor man er fanget et sted midt i mellem,
Og hvor man ikke ved hvilken side,
man skal vælge.

Det er der,
Hvor man ser livet ske, passere forbi,
Men hvor man ikke kan evne
at være deri.

Det er der,
Hvor man aldrig er helt fanget eller rigtig fri,
Men hvor tilskuerpladsen fjerner livets alt,
Livets nostalgi.

Det er der,
Hvor man hverken mærker glæde eller sorg,
Kun glimtvis frygten for, det vil fortsætte
endnu et år.

I vinters kæmpede jeg med en depression…

Så er bomben smidt. Dens vægt er taget af mine skuldre. Heldigvis har jeg nået at lave et sikkert landingssted vigtigst af alt dette indlæg, som I bedes læse, inden I læser videre eller efter.

Jeg håber, I vil læse videre – ikke for min skyld, men for at forstå hvad så mange tusinde danskere hver dag kæmper med. Dette indlæg er langt, men hvis I vil nøjes med at få foræret forståelsen, kan I springe min historie over og ned til næste citationstegn.

Læs videre om min historie og erfaring med depression

Dårlige dage & D-vitamin – et år undervejs

Dagens projekt…

Sidst i 2017 skrev jeg indlægget “Jeg fortalte jer kun den halve sandhed,” som et resultat af, at jeg, efter et års forsøg, stadig ikke havde færdiggjort dagens indlæg.

Ikke overraskende er tingene kun blivet mere indviklede og komplicerede siden, men vi skal have taget hul på hele sandheden. Er den bedste måde at gøre det på ikke at gå tilbage starten?

Læs også: Jeg fortalte jer kun den halve sandhed

Det tror jeg, så det gør vi i dag. For jeg har ikke fortalt hele sandheden, men selv denne del jeg har delt, har jeg ikke forklaret ordentligt. Så det er dagens projekt.

Ikke fordi dette indlæg bliver personligt i den forstand, men jeg vil foreslå jer at læse med – da dagens emne i den grad kan have relevans i jeres liv.

Læs videre

Jeg fortalte jer kun den halve sandhed

“Jeg fortalte jer kun den halve sandhed… Og det gjorde jeg ikke engang ordenligt, så lad os begynde der – fra starten”

Sådan begyndte jeg en kladde til et indlæg i starten af året. Da vi nåede sommeren fortsatte jeg kladden sådan her:

Jeg har ikke løjet, jeg har ikke fundet på noget, jeg har bare ikke fortalt;-) Jeg skal ikke føle mig presset til at dele noget på bloggen, jeg ikke er klar til, men jeg skal heller ikke føle, at jeg ikke kan dele det, jeg har lyst til<3

Men nu er jeg både klar, har lyst til & brug for at dele dette – at dele hele sandheden… Der er ting, som jeg formentlig aldrig vil skrive om herinde, men nu er jeg klar til at dele nogle af de største;-)”

Det skrev jeg i sommers, og jeg mente det. Jeg var så klar til at dele, jeg nåede bare aldrig længere ind til starten. Fordi at starten er svær at finde, og holde fast i. Hvor begynder man, når man har et net af sandheder? Kludrede snore, hvor der ingen ende er, og hvor alle punkter er forbundet til de andre. (mere…)

Sådan undgår du at spilde tiden på brok!

Hej igen!
Jeg er tilbage, men kun lige så kortvarigt som sidste gang… Og jeg tror, jeg vil udnytte situationen til at snakke om netop det! Ikke så meget om hvorfor der går så lang tid mellem, I ser noget til mig, for det gjorde jeg jo i sidste indlæg;-) Men om det med ikke at have tid til alt det, man gerne vil – hvilket jeg før har været inde på her<3

Men bare rolig, dette bliver ikke rent brok – tværtimod! Det får hverken I eller jeg noget ud af, så jeg vil hellere se konstruktivt på det… Se på hvorfor vi alle brokker os over tidsmangel – og ikke mindst se på hvad vi kan gøre for at ændre det;-) (mere…)

Ved fortsat at bruge LMinside accepterer du brugen af cookies! Læs mere

For at give dig den bedste her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies... Bliver du på LMinside, hvilket jeg håber, betragtes det som din accept! EU kræver at du bliver oplyst om brugen af cookies, så du vil støde på denne påmindelse igen om et par uger;-) Tak for din forståelse & for at læse med<3 Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk