overvejelser

Hun er solen, jeg er månen – om at være tvillinger

tvilling

Hun er solen,
Jeg er månen.
Hun er dagen,
Jeg er natten.
Hun er født blond,
Jeg som brunette.
Hendes øjne er livlige og blå,
Mine er dybe og mørkebrune.
Hendes hjerne tænker i billeder,
Jeg er til i kraft af bogstaver og ord.
Hun skaber vidundere med sin kreativitet,
Mens min knapt rækker til en tændstiksmand.
Hun er samler, har altid lommerne fulde og minderne klar.
Jeg er minimalist i både bolig og sind.
Hendes halvdel af vores dengang fælles værelse var en stor rodebunke,
For at afsløre en skarp skillelinje til min systematiserede side.
Hun er ekstrovert og ville leve resten af sit liv på en efterskole, hvis hun ku’.
Jeg er introvert og kunne omvendt finde på at flytte alene ud på landet.
Vigtigst af alt er hun hende,
Og jeg er mig.

Vi, vores og os

“Amalie og Laura kommer fra hver sin planet, og de er på en eller anden måde havnet i samme mave!” Sådan startede min far sin tale til vores konfirmation. Og netop ovennævnte forskelle var det gennemgående tema i taler, sange og kort – ligesom det har været gennemgående i resten af vores liv.

Læs videre

Månedens ord 2018 januar og februar

I sidste uge skrev jeg et indledende indlæg om hele denne metode med et månedligt ord. Om tankerne bag, idéen i det og hvordan det konkret udføres.

I kan læse alt det og de fem trin her, men som jeg også skrev, kan det virke lidt abstrakt. Derfor vil jeg i dag dele mine ord for årets første to måneder som en inspiration – så lærer i også mig lidt bedre at kende.

Læs videre

Månedens ord – et redskab til at bevæge jer i den rigtige retning

Hej og velkommen tilbage til LMinside. Jeg håber, I har nydt tiden siden sidst. I dag får I en metode, der kan hjælpe jer med at nyde tiden endnu mere, indtil vi ses igen.

Jeg har snakket om mål og nytårsfortsæt her på bloggen før – også om hvorfor de ikke altid lykkes så godt. Grundene var for eksempel, at vi har en tendens til at glemme vores ambitiøse mål, blandt andet fordi vi ikke har en konkret handlingsplan for dem.

Læs videre og følg de 5 simple trin

Bag facaden: Om at få håbet igen

Om præcis en uge er det årets første forårsdag. Så er vinteren officielt overstået, og sikke en mørk vinter i flere henseender. Det har været mørkt udenfor på de i forvejen korte dage, men det har også været mørkt ude i den store verden.

Det ser jeg, når nu jeg igen vender blikket ud – mange tragedier, meget mørke. Et mørke der har sneget sig ind i mit liv, hvorfor jeg også først ser alt det udenfor nu.

Jeg har været optaget af min egen lille boble, for det er begrænset, hvor meget mørke der er plads til i den. Men nu er den heldigvis ved at briste på den gode måde, så jeg igen kan ænse forårssolen gennem sprækkerne.

Læs videre

Om at bære barndomsbyen med sig…

Jeg har netop set en tale på Facebook, holdt af en af de mest inspirerende kvinder i mit liv ved hendes bogudgivelse på Ærø, som jeg for øvrigt nævnte i et facebookopslag og mit julegavehaul.

Bogen anmelder jeg snart, men den tilhørende tale var lige, hvad jeg manglede til dette indlæg. Et indlæg om, hvordan og hvorfor vi mon vælger at tage vores barndomsby med os videre.

Barndommen sætter naturligvis fysiske og psykiske spor i os og vores liv, men jeg har længe lagt mærke til, hvordan vi også selv vælger at trække den med ind i vores fremtidige liv – eller i hvert fald hvordan jeg gør det.

Det er ikke så underligt i sig selv, men det undrer mig, at det i så høj grad er barndomsøen, jeg har valgt at tage med. Hver gang jeg har mine venner fra gymnasieklassen med herhjemme, undrer de sig over, at der er ærøting over det hele – for det er der.

Plakater, magneter stofnet, krukker og sågar noget mad er her på kollegieværelset mærket med Ærø. Ikke så underligt taget i betragtning, at jeg er ærøbo helt ind i hjertet.

Som I kan fornemme i dette og dette indlæg er der også kun grund til at være det, og det er ikke specielt mærkværdigt. Men er det ikke lidt underligt, at jeg på den måde har ærøting på næsten hver af mine få kvadratmeter?

Hvorfor har jeg som de andre unge ærøboere, valgt at synliggøre Ærø fysisk i min indretning? Mine fotoalbum og scrapbøger ligger hjemme hos mine forældre, i stedet for er det Ærø jeg har taget med og ser, hver gang jeg åbner øjnene.

Læs videre

Ved fortsat at bevæge dig rundt på LMinside.dk accepterer du brugen af cookies! Læs mere her

For at give dig den bedste oplevelse her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies. Bliver du på LMinside.dk, betragtes det som din accept. Cookies er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik, så jeg kan se, hvad der bliver læst. Der indsamles og behandles typisk oplysninger som et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden navn og e-mail. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, hvilket primært er Google Analytics. I kan se tredjeparter andre websites hyppigt placerer cookies fra her: http://danskemedier.dk/digital/frq3rdparties/ Alle informationerne er naturligvis i sikkerhed og behandles overens med lovgivningen. Du kan til hver en tid slette cookies, eller du kan blokere dem – se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering. Du er dog nødt til at acceptere for fortsat at læse med på LMinside.dk. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til Laura Mikkelsen på kontakt@lminside.dk. Tak for din forståelse & for at læse med. Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk