tabu

Depressionen er der… – En del af sandheden

Depressionen er der,
Hvor solen aldrig skinner,
Men hvor heller ikke
mørket vinder.

Det er der,
Hvor man kun den grå farve sanser,
Som kommer, når lyset og mørket
sammen danser.

Det er der,
Hvor man er fanget et sted midt i mellem,
Og hvor man ikke ved hvilken side,
man skal vælge.

Det er der,
Hvor man ser livet ske, passere forbi,
Men hvor man ikke kan evne
at være deri.

Det er der,
Hvor man aldrig er helt fanget eller rigtig fri,
Men hvor tilskuerpladsen fjerner livets alt,
Livets nostalgi.

Det er der,
Hvor man hverken mærker glæde eller sorg,
Kun glimtvis frygten for, det vil fortsætte
endnu et år.

I vinters kæmpede jeg med en depression…

Så er bomben smidt. Dens vægt er taget af mine skuldre. Heldigvis har jeg nået at lave et sikkert landingssted vigtigst af alt dette indlæg, som I bedes læse, inden I læser videre eller efter.

Jeg håber, I vil læse videre – ikke for min skyld, men for at forstå hvad så mange tusinde danskere hver dag kæmper med. Dette indlæg er langt, men hvis I vil nøjes med at få foræret forståelsen, kan I springe min historie over og ned til næste citationstegn.

Læs videre om min historie og erfaring med depression

Om ikke at glæde sig til sin studietur – indlæg #200

200 indlæg

Tak fordi I har klikket herind, og hjertelig velkommen til LMinside.dk for 200. gang. Jeg har efterhånden forfattet 200 indlæg om alt mellem himmel og jord, så selvom dette indlæg ikke, som indlæg #100, bliver noget særligt, synes jeg lige det skulle nævnes.

Først og fremmest for at sige tak til jer, der er så søde at følge med, men også lidt til mig selv. Det er trods alt over 200.000 ord, jeg efterhånden har udgivet. Men alt denne takken, er blot en gentagelse af dette indlæg fra bloggen blev et år.

Så jeg vil ikke gå videre ind i den tankerække, men i stedet for dele en anden her på falderebet. Jeg har nemlig ikke meget tid, for i morgen tidlig skal jeg sidde i en bus på vej til lufthavnen.

Læs videre og find ud af hvor turen går hen

Bag facaden: Om at få håbet igen

Om præcis en uge er det årets første forårsdag. Så er vinteren officielt overstået, og sikke en mørk vinter i flere henseender. Det har været mørkt udenfor på de i forvejen korte dage, men det har også været mørkt ude i den store verden.

Det ser jeg, når nu jeg igen vender blikket ud – mange tragedier, meget mørke. Et mørke der har sneget sig ind i mit liv, hvorfor jeg også først ser alt det udenfor nu.

Jeg har været optaget af min egen lille boble, for det er begrænset, hvor meget mørke der er plads til i den. Men nu er den heldigvis ved at briste på den gode måde, så jeg igen kan ænse forårssolen gennem sprækkerne.

Læs videre

Den verden kun vi, de særligt sensitive, ser…

særligt sensitiv

Ser I alle mennesker, I passerer på gaden? Mærker I alle de andre, der er i samme rum som jer? Ved I hvad de føler?
For de fleste af jer, vil svaret være nej;-) I hører ikke hver en lille vejrtrækning, I bliver ikke påvirket af lys & farver, og I bliver ikke konstant overvældet af indtryk…

Men for nogle er jer, er svaret et ja! Der sidder med garanti nogle af jer nu, og kan genkende de situationer… Statistisk regner man med at op mod hverfemte kan betegnes som særligt sensitiv – I kender måske den engelske betegnelse Highly Sensitive People;-)

Det er ikke en diagnose, det er ikke en sygdom – det er nok nærmere et personlighedstræk… Men faktisk har ny forskning vidst at det er biologisk – at det er genetisk betinget! Det er gener, som gør, at vi er nogle, der bliver mere påvirket af indtrykkene omkring os – både fysiske & psykiske, både andres & vores egne<3 (mere…)

Vigtigheden af at være sammen<3

Det er sommer.
Jeg går med bare tæer i græsset,
dykker ned i det salte vand,
mærker solens stråler forvandle min blege hud.
Jeg går tur,
ser solen gå ned i horisonten
og fotograferer dens aftryk på havets overflade.
Jeg spiser søde sommerjordbær, kirsebær og koldskål,
så ofte at sultens ansigt sjældent viser sig.
Jeg snakker, jeg lytter og jeg lærer.
Hver aften mærker jeg,
hvordan kinderne er blevet lidt rødere,
hjertet lidt lettere
og livet lidt rigere.
Fordi jeg er her;
Lige her i nuet,
Lige midt midt i sommeren.

Nej,

Det er, fordi vi går med bare tæer i græsset,
dykker ned i det salte vand,
mærker solens stråler forvandle vores blege hud.
Fordi vi går tur,
ser solen gå ned i horisonten
og fotograferer dens aftryk på havets overflade.
Fordi vi spiser søde sommerjordbær, kirsebær og koldskål,
så ofte at sultens ansigt sjældent viser sig.
Fordi vi snakker, lytter og lærer.
Hver aften mærker vi,
hvordan kinderne er blevet lidt rødere,
hjerterne lidt lettere
og livene lidt rigere.
Fordi vi er her;
Lige her i nuet,
Lige midt i sommeren
Sammen.
Fordi vi er her sammen.

For det er jo det, det handler om… Det er det, som giver livet værdi – relationerne! Mange af os opdager det desværre først, når det er for sent .. Eller i hvert fald så sent, livet kun er noget, vi kan se tilbage på;-) Psykologer, præster, plejepersonale & pårørende, som er sammen med døende, siger det alle sammen… At det, folk i deres sidste dage fortryder mest, er, at de ikke har brugt mere tid på deres relationer! At de ikke har brugt mere tid på at være sammen med deres familie & venner, og at de ikke har brugt mere tid på at skabe nye relationer<3

(mere…)

Ved fortsat at bruge LMinside accepterer du brugen af cookies! Læs mere

For at give dig den bedste her på LMinside, bruger hjemmesiden cookies... Bliver du på LMinside, hvilket jeg håber, betragtes det som din accept! EU kræver at du bliver oplyst om brugen af cookies, så du vil støde på denne påmindelse igen om et par uger;-) Tak for din forståelse & for at læse med<3 Smil til dig! Laura // LMinside<3

Luk