Det er tid
Der er ingen vej udenom. Jeg kommer ikke ud af det, før jeg kommer ud med det. Jeg har angst, og den forsøger at slå mig ihjel.
tabu
Hvordan er det nu, man går? – Når depressionen tager over
For en god måneds tid siden udgav jeg indlægget Depressionen er der… – En del af sandheden. Først og fremmest kan jeg ikke takke nok for jeres søde reaktioner, det var meget overvældende.
Men derudover konfronterede de mig også med, hvor mange af os, der kæmper og har kæmpet den kamp – og hvor mange udefrastående, der var glade for indblikket. Så i dag vil jeg som lovet udbrede emnet lidt, omend jeg kom ind på meget af det vigtigste i det første indlæg.
Læs videre
Depressionen er der… – En del af sandheden
Kategorier: Bag Facaden, Tabuer
Depressionen er der,
Hvor solen aldrig skinner,
Men hvor heller ikke
mørket vinder.Det er der,
Hvor man kun den grå farve sanser,
Som kommer, når lyset og mørket
sammen danser.Det er der,
Hvor man er fanget et sted midt i mellem,
Og hvor man ikke ved hvilken side,
man skal vælge.Det er der,
Hvor man ser livet ske, passere forbi,
Men hvor man ikke kan evne
at være deri.Det er der,
Hvor man aldrig er helt fanget eller rigtig fri,
Men hvor tilskuerpladsen fjerner livets alt,
Livets værdi.Det er der,
Hvor man hverken mærker glæde eller sorg,
Kun glimtvis frygten for, det vil fortsætte
endnu et år.
I vinters kæmpede jeg med en depression…
Så er bomben smidt. Dens vægt er taget af mine skuldre. Heldigvis har jeg nået at lave et sikkert landingssted i form af dette indlæg, som I bedes læse, inden I læser videre eller efter.
Jeg håber, I vil læse videre – ikke for min skyld, men for at forstå hvad så mange tusinde danskere hver dag kæmper med. Dette indlæg er langt, men hvis I vil nøjes med at få foræret forståelsen, kan I springe min historie over og ned til næste citationstegn.
Læs videre om min historie og erfaring med depression
Om ikke at glæde sig til sin studietur – indlæg #200
200 indlæg
Tak fordi I har klikket herind, og hjertelig velkommen til LMinside.dk for 200. gang. Jeg har efterhånden forfattet 200 indlæg om alt mellem himmel og jord, så selvom dette indlæg ikke, som indlæg #100, bliver noget særligt, synes jeg lige det skulle nævnes.
Først og fremmest for at sige tak til jer, der er så søde at følge med, men også lidt til mig selv. Det er trods alt over 200.000 ord, jeg efterhånden har udgivet. Men alt denne takken, er blot en gentagelse af dette indlæg fra bloggen blev et år.
Så jeg vil ikke gå videre ind i den tankerække, men i stedet for dele en anden her på falderebet. Jeg har nemlig ikke meget tid, for i morgen tidlig skal jeg sidde i en bus på vej til lufthavnen.
Læs videre og find ud af hvor turen går hen
Bag facaden: Om at få håbet igen
Om præcis en uge er det årets første forårsdag. Så er vinteren officielt overstået, og sikke en mørk vinter i flere henseender. Det har været mørkt udenfor på de i forvejen korte dage, men det har også været mørkt ude i den store verden.
Det ser jeg, når nu jeg igen vender blikket ud – mange tragedier, meget mørke. Et mørke der har sneget sig ind i mit liv, hvorfor jeg også først ser alt det udenfor nu.
Jeg har været optaget af min egen lille boble, for det er begrænset, hvor meget mørke der er plads til i den. Men nu er den heldigvis ved at briste på den gode måde, så jeg igen kan ænse forårssolen gennem sprækkerne.