Depressionen er der,
Hvor solen aldrig skinner,
Men hvor heller ikke
mørket vinder.Det er der,
Hvor man kun den grå farve sanser,
Som kommer, når lyset og mørket
sammen danser.Det er der,
Hvor man er fanget et sted midt i mellem,
Og hvor man ikke ved hvilken side,
man skal vælge.Det er der,
Hvor man ser livet ske, passere forbi,
Men hvor man ikke kan evne
at være deri.Det er der,
Hvor man aldrig er helt fanget eller rigtig fri,
Men hvor tilskuerpladsen fjerner livets alt,
Livets nostalgi.Det er der,
Hvor man hverken mærker glæde eller sorg,
Kun glimtvis frygten for, det vil fortsætte
endnu et år.
I vinters kæmpede jeg med en depression…
Så er bomben smidt. Dens vægt er taget af mine skuldre. Heldigvis har jeg nået at lave et sikkert landingssted vigtigst af alt dette indlæg, som I bedes læse, inden I læser videre eller efter.
Jeg håber, I vil læse videre – ikke for min skyld, men for at forstå hvad så mange tusinde danskere hver dag kæmper med. Dette indlæg er langt, men hvis I vil nøjes med at få foræret forståelsen, kan I springe min historie over og ned til næste citationstegn.